Pang!

Champagneproppen springer udenfor byrådssalen i Mariagerfjord. Et halvt hundrede borgere smiler, ler i lettelse, mens de på corona-forsvarlig maner skåler. Inde i salen har politikerne netop aflyst de planlagte vindmøller på Als Enge, og gruppen “Nej tak til kæmpevindmøller i Als Enge” har nået sit mål. Kulminationen på godt et halvt års arbejde. 

Gruppen har fulgt med i byrådsmødet på skærme, mens godt ti medlemmer har siddet med i salen. Stemningen var spændt før mødet. Borgerne frygter for både støj fra vindmøllerne, deres sundhed, og for at vindmøllerne vil sænke værdien af  deres boliger og praktisk talt stavnsbinde dem. 

- Vi var selvfølgelig lettede. Det har jo været et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle blive boende eller ej, fortæller Heidi Stegger fra borgergruppen. 

De har alle en gul t-shirt på med teksten “Nej tak til kæmpevindmøller i Als Enge” - en reference til det gamle “Nej tak til atomkraft”-budskab. Gruppens hjemmeside rummer blandt andet en række vidnesbyrd fra borgere, der bor tæt på vindmøller: ”Vi er tvunget til at flygte fra vores bolig”, “Vi er desperate, og vores liv er sat på standby. Vi har fået frataget vores hjem”, og ”I længden kunne vi ikke holde til det. Det var ren tortur, og nu er vi flyttet”. 

For borgergruppen kan kampen mod vindmøllerne ligne en kamp om liv eller død, hvor borgerne sjældent føler sig set eller hørt. Som der står andet sted på hjemmesiden:  “Dette er historien om dansk vindmølleindustri i skyggen af fortielse og bedrag. Men det er også historien om kommuner, der sætter uskyldige borgers helbred, økonomi og livskvalitet på spil.” 

Borgergruppen kan dog ånde lettet op. Efter mødet byder de byrådsmedlemmerne på et glas og et stykke kage. Afstemningen endte med et klart flertal på 26 for at droppe vindmøllerne, mens blot tre stemmer imod. Peder Larsen fra SF tager dog ikke del i fejringen. Forinden afstemningen advarede han byrådet, at hvis man tog Als Enge ud af lokalplanen, ville det blive meget svært - for ikke at sige umuligt - for kommunen at nå sit klimamål i 2050. Peder Larsen ærgrer sig desuden over, at kommunen med beslutningen går glip af lokalt produceret vedvarende energi, mens vindmøllerne også ville have kunnet styrke kommunens styrkeposition inden for brintproduktion, hvor man huser Hydrogen Valley-klyngen. 

- Byrådet har givet op over for presset fra borgergruppen, siger Peder Larsen, som referer til borgergruppen som “De Gule Veste”, der er kendt fra Frankrig, og som netop modsatte sig regeringens grønne tiltag, blandt andet højere benzinpriser. 

Flere kommuner får svært ved at nå mål

På borgergruppens hjemmeside står der, at “100 pct. af strømforbruget i Mariagerfjord Kommune allerede i dag er dækket af vindmøller” og har angivet kommunen som kilde. Men ifølge kommunen selv, er det dog et meget optimistisk, hvis ikke fordrejet tal. Ifølge stamdataregister for vindmøller for 2019, dækkede vindmøllerne i Mariagerfjord Kommune ca. 42 pct. af elforbruget og syv pct. af det samlede energiforbrug. 

Borgmester Mogens Jespersen (V) erkender, at det bliver svært for kommunen at nå sit eget klimamål. Der er ikke mange områder tilbage i kommunen, hvor der ellers er plads til vindmøller i kommunen. Nu er der en mulighed færre. 

- Jeg tror bestemt ikke, at vi når vores mål i 2050, erkender Mogens Jespersen.

Kommunen mangler plads til at opføre nye vindmølleparker, som ikke rammer oveni natur, turisme og lokale interesser, fortæller borgmesteren. Og det er de ikke ene om. 

- Vi er mange kommuner, som får problemer med at opfylde vores klimamål.  Vi mangler en ny plan for at nå i mål. På den her måde når vi det aldrig, siger Mogens Jespersen.

Ligesom regeringen har lagt sig op ad den såkaldte hockeystavs-metode for at nå sit klimamål, sætter borgermesteren sin lid til ny teknologi for at lykkes med klimamålene. Mirakelløsningen mangler imidlertid på den udfordring, som mange kommuner står med. Solceller, bioanlæg og vindmøller - på land eller til vands - aktiverer borgermodstand. Not in my backyard kalder man fænomenet. Men det kan som lokalpolitikerne være svært at sidde 135 høringssvar fra bekymrede borgere og 724 underskrifter mod et vindmølleprojekt overhørigt. 

- Vi er valgt til prioritere og vælge. På et tidspunkt må man jo tage en beslutning. Vi er 29 medlemmer i byrådet, men i store sager vil jeg være ked af, hvis 15 personer afgør, om der skal opføres vindmøller eller ej. Og her var der heldigvis et stort flertal bag beslutningen, siger borgmesteren, der selv stemte imod projektet. 

Borgerne omkring Als Enge blev hørt. Mogens Jespersen og Heidi Stegger roser den dialog, der har været mellem borgerne og myndighederne, og som ifølge dem begge har været høflig og saglig. På sin vis er historien om vindmøllerne i Als Enge altså også en historie om lokaldemokrati i funktion og borgere, hvis bekymring blev hørt. Det er bare ikke altid, forløbet er tilsvarende glat.  

Giftig stemning

Kommunen.dk har været i kontakt med en administrativ medarbejder i en kommune, som har arbejdet med et større vindmølleprojekt. Medarbejderen har ikke ønsket, at få sit navn frem, da vedkommende blev udsat for personlig hetz i forbindelse med arbejdet med et vindmølleprojekt. Vedkommende blev i lokale læserbreve anklaget for at decideret at lyve, mens dagspressen gravede i vedkommendes personlige forbindelse til projektet. Stemningen omkring projektet blev til tider hadsk og rettet mod enkeltpersoner.

- Jeg gjorde bare mit arbejde, fortæller medarbejderen. 

En ledende person i vindmøllelauget blev truet med tæv, mens lodsejerne, der var for projektet, fik delt deres adresser og telefonnumre offentligt, efter at en borger, der gentagende gange søgte aktindsigt hos kommunen, ved en fejl havde modtaget en liste med de pågældende lodsejere. Uenighederne mellem modstandere og fortalere for vindmølleprojektet har ødelagt venskaber. Det var nærmest amerikanske tilstande, beskriver medarbejderen.

- Vi har rigtig mange bitre erfaringer med hele den her proces, og det har - alt i alt - været et spild af rigtig mange årsværk for administrationen, siger medarbejderen. 

Den følelse er vedkommende ikke ene om. Ved en workshop med kolleger fra andre kommuner der ligeledes arbejder med vindmølleprojekter, luftede de idéen om, at det i stedet skulle være staten, der skulle stå for processen. Der var stor enighed blandt deltagerne om, at presset mod lokalpolitikerne kunne give problemer.

- Tanken er jo, at processen skal være i kommunerne, fordi de har det lokale kendskab. Men i virkeligheden er der ingen borgere, der vil have vindmøllerne i baghaven. Det kan koste stemmer, og det ved lokalpolitikerne. 

Ifølge medarbejderen var det en lokal vælgerforening, der i praksis endte med at beslutte, at vindmølleprojektet ikke skulle blive til noget. Det problem vil man ikke ende i, hvis det var staten, der stod med beslutningen, lyder ræsonnementet blandt de administrative medarbejdere.  

Indragelse, indragelse, indragelse

Vesthimmerland er en af de kommuner, som har opført flest vindmøller over de seneste ti år, selvom det har været svært til tider. 

- Mange mener bare, at vi skal smide vindmøllerne ud på havet, men skal vi lykkes med elektrificering af samfundet, må vi producere strøm lokalt. Det kan være ret kompleks at forstå, fortæller borgmester Per Bach Laursen (V). 

Ifølge Per Bach Laursen er opskriften inddragelse, inddragelse, inddragelse. Kommunen afholder en række ekstra møder heriblandt for- og paneldebatter, hvor man altså kan tage nogle af borgernes bekymringer i opløbet. 

Borgmesteren erkender, at når borgergrupperne samler sig med en national organisation som Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller i ryggen, kan enkelte borgere ende med uforholdsmæssig stor magt, som presser kommunen. Per Bach Laursen understreger, at borgerne blot varetager egne interesser, men det er nødvendigt at vende stemningen omkring vindmøllerne, hvis man skal i mål med klimamålene. 

Lige nu hænger kommunerne på udfordringen. Politikerne ønsker ikke at skulle trumfe vindmøller igennem overfor borgerne, selvom de har et klimamål, de skal nå. For hvornår er det, at man som lokalpolitiker eller borgmester skal forsøge at gennemtvinge et upopulært vindmølleprojekt, som ellers vil gavne klima og lokal aktivitet i anlæggelse?

- Det korte svar er, når man er på vej ud af byrådet, siger Per Bach Laursen. 

Det er ikke kun borgergrupper, som kan bremse et vindmølleprojekt. I nogle tilfælde har det vist sig, at vindmøllerne er til gene for det lokale dyreliv og særligt for udsatte arter. 

Nørrekær Enge-vindmøllepark skulle udvides til 36 vindmøller og med en effekt på 129 MW ville projektet være landets største vindmøllepark på land. Planklagenævnet har dog ophævet den miljøvurdering, som Vesthimmerland og Aalborg kommuner havde foretaget, da de to kommuner ikke havde taget tilpas hensyn til den sjældne damflagermus. 

Lokalpolitikerne i Svendborg skulle tage stilling til opstilling af tre vindmøller ved Broholm Gods øst for Gudme, men efter et fund af en rede af den truede rovfugl rød glente, skal der laves en ny miljøkonsekvensvurdering som derefter skal i otte ugers høring, før man igen skal tage stilling til projektet. 

I otte år har European Energy har på en kystnær havvindmølleparker ved Omø Syd, men i efteråret satte Energistyrelsen projektet i bero, da Miljøministeriet overvejer at udpege området til et Natura 2000-område af hensyn til ederfuglen.  

- Det er forventeligt, at nogle vindmølleprojekter ikke bliver til noget, men det er rigtig mange, der er aflyst i 2020. Særligt ærgerligt er det, når det er grundet biodiversitet. Vi har en klar opgave som branche med at vise, at biodiversitet og landvind ikke er hinandens modsætninger, og at faunaen godt kan sameksistere med vindmøller. 2021 er derfor også et biodiversitetens år, siger Lea Bigom Wichmand, chefkonsulent i brancheorganisationen Wind Denmark.