Siden 2009 har kommunerne givet grønt lys til vindmøller med en samlet kapacitet på 2,3 GW. Det batter i den grønne omstilling. Men landvind er i modvind. Kommunerne har i samme periode droppet projekter for mere end 600 MW eller svarende til kapaciteten i Danmarks snart største havvindmøllepark Kriegers Flak, som vil blive indviet senere i år, og som kan give grøn strøm til 600.000 husstande.

Det viser Radio4’s aktindsigt hos Energistyrelsen. Overfor Radio4 vurderer Kristian Borch, forsker i vedvarende energi og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, at det særligt var borgerprotester, der k kommuner til at droppe de mange vindmølleprojekter.

Det får nogle borgmestre til at opfordre regeringen til at gøre det mere attraktivt at have vindmøller som naboer. Politikerne på Christiansborg har allerede forsøgt at skabe mildere vinde omkring landvindmøller.

- Vi har gjort det mere attraktivt, men også forsøgt at anerkende, at det er et stort ansvar, som kommunerne tager på sig, når de opsætter vedvarende energi, siger Anne Paulin, klima-, energi, og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

Derfor har Christiansborg vedtaget en forhøjet VE-bonusordning til naboerne, som kan tjene penge skattefrit på at være nabo til en vindmølle, en salgsoptionsordning til dem, der ønsker at flytte, ligesom man har indført en grøn pulje, som kommunerne kan igangsætte egne projekter for.

Selvom man har gjort det mere attraktivt, er det ikke overraskende, at nogle projekter ikke bliver ført ud i livet.

- Det er kun fair, at man kan nå til den konklusion, at det ikke er hensigtsmæssigt at opsætte vindmøller eller solceller i lokalområdet. Det er ikke noget, der skal trumfes igennem fra Christiansborgs side. Jeg synes egentlig, at det er godt, at man har den drøftelse lokalt, hvor man skal leve med vindmøllerne, siger Anne Paulin.

Ubekymret ordfører

I 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, hvor der blev introduceret et “vindmølleloft”. I 2030 skulle der således ikke være mere end 1.850 landvindmøller, men det loft blev med sidste års klimalov udskudt til 2040.

- Alt i alt kommer der til at være færre vindmøller på land, men vi har stadig brug for landvind i den grønne omstilling, siger Anne Paulin.

Med Klimaloven satte Danmark desuden et klimamål om at reducere CO2-udledning med 70 pct. i 2030, ligesom Danmark skal være CO2-neutral i 2050. Trods den statslige målsætning ønsker man ikke at overtage dele af styringen fra kommunerne.

- Det giver god mening, at det er der, hvor man skal leve med konsekvenserne, at man tager beslutningen. Det skal ikke være os på Christiansborg, som skal bestemme, om man ude i en kommune vil sige ja eller nej til et projekt, siger Anne Paulin.

Efter at Mariagerfjord Kommune nedstemte et vindmølleprojekt, måtte byrådet erkende, at det bliver svært for kommunen at blive klimaneutral i 2050. Ifølge borgmester Mogens Jespersen (V) står flere kommuner i den situation, men Anne Paulin er ikke bange for, at lokal modstand mod VE-projekter i kommunerne vil ramme den grønne omstilling.

- Vi skal selvfølgelig løbende se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at stille vedvarende energi op, men jeg er grundlæggende ikke så bekymret for, at det ikke skal lykkes at skaffe den grønne energi, vi har brug for. Jeg er derfor ikke bekymret for, at projekter, der ikke skulle blive til noget i en kommune, kommer til at hindre den samlede grønne omstilling, siger Anne Paulin.