Tonen er hård på de sociale medier. Det ved de fleste. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2017 viser, at hver syvende kommentar på TV2 og DR’s Facebook-sider er hadefulde, mens en analyse fra Analysebureauet Analyse og Tal viser, at tonen i godt hver erde kommentar på politiske sider er kategoriseret som hård. Deres analyse viste, at tonen desuden er blevet mere barsk.

Den hårde tone har også ramt debatten om opsætningen af vindmøller på sociale medier. I Jammerbugt har det sågar ført til, at en borger endte i retten, fordi han nægtede at slette et ærekrænkende opslag mod navngivne medarbejdere og politikere i Jammerbugt Kommune på en Facebook-side imod et lokalt vindmølleprojekt.

Men fænomenet har ere facetter. På den ene side kan debatten på sociale medier blive destruktiv og polariserende, på den anden side kan borgergrupperne være et tegn på et sundt lokaldemokrati, hvor borgerne er engageret i politikernes beslutninger.

- Det kræver en del at skulle stille sig op ved et fysisk borgermøde, mens det omvendt kan være nemmere at engagere sig online. Der er altså ere, som kan komme til orde online, og det kan særligt komme marginaliserede grupper til gode, som ellers ikke er med i debatten, fortæller professor Jens Villiam Hoff fra Københavns Universitet.

Han har blandt andet forsket i borgerdeltagelse og brugen af it i politiske processer og offentlig administration, og tidligere også i kommunernes grønne klimaambitioner.

- Omvendt kan såkaldte trolls radikalisere debatten. De kan skabe ekkokamre og polarisere en debat ud af kontrol. Her bekræfter medlemmerne blot hinandens holdninger, og debatten bliver mere og mere polariseret, siger Jens Villiam Hoff.

Mens tonen på sociale medier er et generelt problem, som både statsministeren og dronningen har kommenteret, får meningsudvekslinger på sociale medier ofte større indvirkning lokalt, end de gør på Christiansborg.

- Landsdækkende grupper går af og til ind og støtter lokale borgergrupper med argumenter og opbakning, hvilket bl.a. har været tilfældet i forbindelse med opstilling af landvindmøller. Og hvis der opstår en højtråbende gruppe, som har talerør i lokalpressen og på nettet, tager lokalpolitikerne det i reglen ret alvorligt. Det kommer hurtigt til at handle om stemmer og genvalg, siger Jens Villiam Hoff.

Affekt og misinformation

Selvom flere kilder i kommunerne oplever, at misinformation spreder sig i vindmølle-debatten, advarer Jakob Linaa Jensen, leder af Center for Medier og Innovation og docent i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mod at male fanden på Facebook- væggen.

- Fake news er generelt et overvurderet problem i Danmark, hvor vi er ret gode til at genkende misinformation, siger Jakob Linaa Jensen.

På trods af at fake news ikke er så stort et problem i Danmark som eksempelvis i USA, er folk stadig tilbøjelige til at have en form for tunnelsyn, når man skal udvælge de fakta, der understøtter ens holdning. Det er her, den ophedede debat om vindmøller er særligt interessant.

Normalt får de tekniske debatter ikke samme liv på de sociale medier, hvor værdipolitik og følelser stortrives, og hvor der hurtigt bliver kastet benzin på bålet. Men debatten om vindmøller drejer sig ikke kun om teknik, men også om folks hjem, og rykker dermed ind i det private. Den tekniske debat om vindmøller og andre VE- anlæg får derfor en dosis af både social-, økonomisk- og udkantsdebatten.

- Debatten rykker ind i privatsfæren og kommer til at handle om bolig og sundhed. Nogle borgere skriver og handler i affekt. Normalt kan vi jo lige sove på det og tænke os om, før vi indsender et læserbrev, men på sociale medier kan du handle med det samme. Når følelserne er udenpå tøjet, er vi mindre kritisk og mere tilbøjelige til at vælge egen fakta, siger Jakob Linaa Jensen.