I midten af marts falder særloven for ukrainere på plads. Dermed går Vesthimmerland og resten af landets kommuner ind i en mere velkendt rolle. 

- Nu står vi jo dybest set med en integrationsopgave, som vi egentlig kender ret godt, fortæller Morten Lund, der til daglig er direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, men lige nu er fungerende leder af kommunens beredskab, som skal håndtere Ukraine-situationens konsekvenser lokalt. 

Han lyder udkørt i telefonen, men det skyldes mere en corona-infektion end den konkrete og mentale arbejdsbyrde, forklarer han. 

- Vi er rolige. Opgaven er stadig den samme som for et par uger siden, selvom situationen intensiverer. Efter vores krise- og beredskabsarbejde under corona skal der ret meget til at slå os ud. Vi har lært rigtig meget af tiden med corona, fortæller Morten Lund. 

De ugentlige beredskabsmøder fortsætter. Med særloven på plads retter fokus sig nu fremad. Kommunen arbejder stadig på at finde boliger til de mange asylmodtagere. Man har blandt andet lavet en hotline, hvor lokale kan byde ind med boliger og tips. 

Selvom det er blevet besluttet, at de mange flygtninge skal fordeles mellem kommunerne, er der med særloven åbnet for at tage hensyn til eksempelvis familieforhold. En stor del af flygtningene har valgt at søge mod særligt 15 kommuner, heraf en stor del i Midt-, Vest- og Nordjylland. Fordelingsnøglen bliver hurtigt overskredet. 

Morten Lund vil ikke kommentere, hvorvidt kommunen regner med at tage imod flere end sin kvote. 

- Det er ikke en beslutning for os i embedsværket. Flygtningene er allerede en stor opgave alene med vores andel, og lige nu er der ikke økonomiske incitamenter til at tage imod flere. Det er i sidste ende en beslutning, som byrådet må tage, siger Morten Lund. 

Selvom det er Morten Lunds arbejde at holde hovedet koldt og holde de menneskelige skæbner og praktiske hensyn adskilt, har der været tider, hvor han personligt blev sat på prøve. 

- Udlændingestyrelsen ringede en dag. Der var en NGO, der havde hentet 12 børn, hvis forældre var blevet dræbt. De var alle mellem 14 dage og otte år gamle. Vi blev spurgt, om vi kunne tage os af dem. Men det var en umulig opgave for os. Med hjertet siger man selvfølgelig ja, det løser vi, men vi var ikke fagligt i stand til at påtage os den opgave, fortæller Morten Lund. 

- Så får man for alvor øjnene op for de forfærdelige og urimelige skæbner for fx børn, der mister deres forældre. Det sætter livet i perspektiv. Når jeg kommer hjem til mine børn, der ligger i sofaen, er vores største dilemma, hvad vi skal have til aftensmad. Det er både sundt og gør ondt at reflektere over. 

Opgaven vokser 

Vesthimmerlands Kommune inviterer i den efterfølgende uge ukrainere til informationsmøde på rådhuset i Aars om alt fra opholdstilladelser til bolig, job og skole. Man har regnet med, at 70-80 vil dukke op, men en halv time før mødet  begynder, er der kommet tre gange så mange. 

Ukrainske børn er begyndt at gå i skole, voksne begynder at søge arbejde, og kommunerne kan tage fat på en velkendt integrationsopgave. 

- Vi føler, at vi er godt klædt på til opgaven. Keep it simple og gør det, der giver mening, siger Tom Sørensen, afdelingsleder for Center for kompetence og afklaring, som i praksis forsøger at matche flygtninge med job, skole og integration i Vesthimmerland.

- Man skal huske, at vi arbejder med mennesker, og at ting derfor tager længere tid nogle gange, fordi det er nødvendigt. Man kan ikke bare lave pakkeløsninger.

Mange virksomheder i kommunen vil gerne hjælpe med at tilbyde arbejde. Der er i forvejen mange ukrainere ansat, og kommunen er selv klar over, at ukrainerne kan være med til at løse nogle af de lokale udfordringer med mangel på hænder indenfor fx sosu-området og landbruget.

- Det er vigtigt, at man deler det op, og vi skal starte med mennesket. Når vi har taget hånd om mennesket, er det også okay at have øje for, at vi mangler hænder her, siger Tom Sørensen. 

Kommunen har oprettet en jobbank, hvor der løbende bliver meldt ind. Interessen for at hjælpe er stor, fortæller Tom Sørensen. Men opgaven vokser hver dag. De daglige coronatal er erstattet med daglige opdateringer med antal flygtninge. 

- Så længe det er 5.000 eller 10.000, skal vi nok klare det. Når vi nu taler om 20.000, nærmer vi os smertegrænsen, fortæller Tom Sørensen. 

- Op til, at vi har 20.000 flygtninge, kan vi prioritere os ud af det. Men hvis der kommer flere, så får vi det svært. Vi har ikke hænder nok. Og det handler ikke bare om at finde boliger, men også om institutionspladser, modtageklasser, job. Det hele bliver presset, siger Tom Sørensen og tilføjer:

- Og vi ved, at når det bliver et spørgsmål om økonomi, så bliver det svært. 

Knap har Tom Sørensen fortalt om sin bekymring, før der kommer en ny melding fra København. Nu regner regeringen med flere end 100.000 flygtninge.

Nedlagte sygehuse bliver taget i brug

Vesthimmerland er en af to kommuner, der sammen med Røde Kors driver asylcentre i Danmark. Efter mange år med lave asyltal har Vesthimmerland skåret markant ned på aktiviteterne. På sit højeste drev kommunen ca otte centre, men i februar var antallet nede på bare to. 

Nu må asylchef Peter Riis Kristensen opruste markant. I slutningen af marts driver man fem centre, mens man gør klar til at åbne en række nye. Et af dem bliver i Holstebro, hvor man er i fuld gang med at forvandle fløje af det nu forhenværende regionshospital til asylcenter. 

Peter Riis Kristensen viser rundt på det, der mest ligner en byggeplads. Lyden af boremaskiner trænger gennem væggene, der er savsmuld på gulvet i den kommende reception, og en lift løfter skriveborde op på anden sal. 

- Vi har masser af erfaring med at starte nye asylcentre op, men vi kan kun være ét sted ad gangen. Vi har helt vanvittigt travlt. Jeg er selv stoppet for længst med at tælle arbejdstimer, siger Peter Riis Kristensen. 

Der er flere puslespil, der skal gå op. Et er, hvordan ukrainerne skal indkvarteres på værelserne. Køjesengene står klar, men man ønsker ikke bare at fylde sengepladserne op. Der skal også tages hensyn til familier og privatliv. Det puslespil kan først blive lagt, når flygtningene ankommer. 

De første 150 ukrainske flygtninge ankommer morgenen efter, og yderligere 150 ankommer den følgende dag. Derudover er det nødvendigt at flytte asylansøgere fra Rusland og Hviderusland  fra eksisterende centre til nye fløje for at holde dem adskilt fra flygtninge fra Ukraine. 

- Det kan måske synes som en let opgave på papiret, men det er menneskers liv, vi flytter rundt på. De har måske en hverdag eller familie, hvor de er, mens vi er nødt til at flytte rundt på dem for at få det hele til at gå op, fortæller Peter Riis Kristensen. 

Han holder sig fra at kommentere politik. Det må være op til politikerne, siger han. Peter Riis Kristensen vil hellere snakke om, hvad der skal til for at få bygget et nyt asylcenter op. Før den ene fløj er klar til indflytning, har Peter Riis Kristensen og hans hold allerede øje for den næste – og før de første er flyttet ind i Holstebro, skal man kigge på det næste mulige center.

- Det er let nok at starte to centre op, hvis du i forvejen har ti. Det er noget sværere, hvis du har to centre, og du skal oprette ti nye. 

Sammenholdet vil blive testet

Peter Riis Kristensen hopper ind i bilen og kører mod Herning. Her står hospitalsfløje tomme, efter at det nye supersygehus i Gødstrup blev indviet. 

Køreturen tager 35 minutter. I løbet af den tid ringer Udlændingestyrelsen, en journalist og en direktør fra en anden kommune, som vil høre, om de kan få hjælp fra Vesthimmerland. Peter Riis Kristensen har lovet at holde søndagen fri til familien, men han må stadig give et interview til TV-Avisen. Kompromiset bliver, at journalisterne kommer hjem til asylchefen.

Bilen ankommer til Herning. Flyttemænd ruller borde ud ad døren, mens repræsentanter fra Herning Kommune, sygehuset og brandvæsnet viser sygehuset frem. Udlændingestyrelsen vil have en afklaring hurtigst muligt, men lige nu står der stadig senge og gammelt udstyr på gangene og stuerne. Om ti dage vil ukrainske flygtninge være flyttet ind i stedet. 

- Det går helt vildt hurtigt. Vores største udfordring er lige nu rekrutteringer, kapacitet og materiel. Det er tre faktorer, som det politisk er svært at gøre noget ved, siger Peter Riis Kristensen. 

Lige nu er der et stort pres på bare at få lov til at bestille tid til at få taget fingeraftryk og ansøgning om opholdstilladelse. Det er kun muligt at bestille tid i Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved, og der er ventetider på to-tre måneder. Der er et flaskehalsproblem, men det er uklart, hvorvidt man er klar på den anden side. 

- Det kan godt være, at Udlændingestyrelsen garanterer en behandlingstid på fem dage og vil sende 1.000-2.000 ud i kommunerne hver eneste uge, men hvis kommunerne ikke er klar, kan vi jo ikke sende dem ud af asylcentrene. Hvis de skal være hos os i længere tid, skal vi selv til at kigge på at lave undervisningstilbud, siger Peter Riis Kristensen. 

I 2015 søgte 21.000 personer asyl, en femtedel af, hvad regeringen har sagt, at kommunerne nu skal være klar til. Et andet spørgsmål venter derfor; hvor stor bliver regningen, og hvem kommer til at betale?

- Lige nu er der et enormt sammenhold, som vi også så under corona. Jeg er spændt på, hvad der sker om en måned eller to, når vi begynder at blive trætte og udkørte. Når vi kan se, at det bliver dyrt. Der kommer konsekvenser og en regning. Dér er jeg spændt på at se, om vi kan holde fast i det fantastiske fællesskab og den fælles indsats, som vi har nu. 

Nyt møde - ny status

Der er knas med teknikken, da det fjerde beredskabsmøde om Ukraine-situationen går i gang over en digital forbindelse. Folk, der ikke sidder inde på rådhuset, kan ikke tilgå mødet, og de må derfor ringe op på telefon for at lytte med. 

Der bliver gjort status: Der er nu 24.000 ukrainere i Danmark, heraf har 919 fået opholdstilladelse. 70 pct. er kvinder, 40 pct. er børn. Byrådet har besluttet at give penge til de lokale, der huser flygtninge, 55 kr. pr. dag pr. ukrainer. Ordningen kan give et overblik over, hvor mange der bor hos private. 

Peter Riis Kristensen meddeler, at 320 ukrainere er flyttet ind i Holstebro de to foregående dage, og man er fortsat i gang med at opruste på personalet, hvor der er blevet ansat 25-30 nye personer. Et nyt asylcenter i Dronninglund er på trapperne, og der er grønt lys til at tage hospitalsfløjene i Herning i brug. Flere biometriscannere er på vej, som kan hjælpe flere ukrainere ud af asylsystemet. 

- Alt andet lige er vi godt med, siger Lone Lollesgaard med nordjysk besindighed. 

Efter mødet fortæller Morten Lund i telefonen, at kommunen nu går væk fra deres akutnødberedskab til den vanlige beredskabsplan. 

- Vi er der, hvor vi skal være. Det er bare en integrationsopgave herfra, og den kender vi. Vi er ude af akutplanerne.