Morten Lund sidder for enden af det lange mødebord. Selv om det er en alvorstung time, er stemningen jovial for ikke ligefrem at sige munter. Da en af de andre mødedeltagere bemærker, at Morten Lund jo nærmest troner som Putin for enden, griner hele bordet. 

Morten Lund, til daglig direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i kommunen, men lige nu fungerende leder af beredskabet, rømmer sig, samler hænderne, og alvoren sænker sig.  

Det er to uger siden, Putins tropper åbnede ild i Ukraine, og det er dagen før, særloven for ukrainske flygtninge træder i kraft. Vesthimmerlands Kommune er igen i beredskabsmodus, en situation, man sidst stod i, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede regionen ned under coronapandemien. Nu er beredskabet igen samlet, for anden gang siden invasionen, 12 mennesker om bordet. 

- Vi ved reelt ikke, hvor mange flygtninge der allerede er her, men der er mange. Vi kan hurtigt tælle til 200, men der kan være mange, som vi endnu ikke kender til, fortæller Lone Lollesgaard, afdelingsleder for jobcenteret.

Mange af ukrainerne er indkvarteret på et gammel hotel, mens andre bor på en lokal erhvervsskole. Et utal bor hos borgerne. Der er akut brug for langsigtede løsninger, men det er svært at finde boliger, der er til at betale. En anden udfordring er at finde senge nu og her.

- Vi kommer ikke til at kunne få alt det, vi har brug for i starten, konstaterer Lone Lollesgaard.

Kommunen har kontaktet en lokal leverandør af senge, men deres lager er allerede tømt. Der er hård konkurrence om de nødvendige ressourcer. Andre kommuner står i samme situation. 

- 150-300 nye flygtninge kommer til hver dag. Vi er i fuld gang med at se på, om vi kan inddrage nye bygninger til indkvartering, fortæller han. 

Helt konkret er Peter Riis Kristensen i dialog med regionen om at overtage fløje af det nyligt nedlukkede Regionshospital i Holstebro. Der er massivt behov for at finde løsninger. 

Vi kender alle alternativet, bemærker Morten Lund: 

- Vi vil for alt i verden undgå at se mennesker i teltlejre igen. 

Medierne får øje for Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune er den kommune i landet, hvor der procentuelt bor flest ukrainer. Derudover driver kommunen flere asylcentre. Det stod derfor hurtigt klart, at kommunen kommer til at spille en central rolle i den historie, der udspiller sig i Danmark.

- Jeg kan huske, at mine børn var stået tidligt op, og jeg tændte for tv’et, hvor jeg så billederne fra Ukraine. Det stod tidligt ret klart for mig, at det her blev en af de dage, som vil stå tilbage i historiebøgerne, fortæller Mike Bunde Jensen, presseansvarlig i kommunen. 

Han går i “presse-mode”, som han kalder det. Senere samme dag aftaler Mike Bunde Jensen og borgmester Per Bach Laursen (V) at lave en video til Facebook, hvor borgmesteren henvender sig til de mere end 500 ukrainere, der bor i kommunen. 

- Det er måske først her, da vi laver videoen med et ukrainsk flag hængende og TV2 News kørende i baggrunden, at det helt går op for mig, hvor helt vild situationen er, siger Mike Bunde Jensen. 

- Jeg får i de første dage mere end 100 henvendelser fra medier, som alle gerne vil lave noget fra vores kommune. Det nærmeste, der kommer den situation, vi står i nu, var, da man talte om, at Vesthimmerland kunne blive et nyt Wuhan under pandemien, siger Mike Bunde Jensen. 

Interessen fra medierne fortsætter. Aftenshowet kommer på besøg, og der bliver optaget live fra kommunen til landsindsamlingen. Alt imens forsøger kommunikationsafdelingen, der foruden Mike Bunde Jensen består af Sofie Hoffmann, at servicere medierne, kommunikere med borgerne og i bund og grund at finde frem til de rette budskaber: 

- Vi skal fremstå rigtigt. Jeg har gjort mig mange personlige refleksioner om, hvornår vi skal kommunikere hvad. Hvornår handler det om at åbne armene og være sympatisk, og hvornår skal vi tale om udfordringerne i at modtage flygtninge? Vi var ikke den første kommune, der talte om vores udfordringer med arbejdskraft, selvom det også er en situation, vi kender til. Vi var først ude med sympatierklæring. Det, synes jeg, var den rette måde at gå frem.   

Borgmester, arbejdsgiver og menneske

Inde på borgmesterkontoret sidder Per Bach Laursen og taler i telefon med en journalist. For ham begyndte krisen, før det første skud var blevet affyret. Per Bach Laursen er foruden borgmester også svinebonde og har selv fem ukrainere ansat, som har familie i Ukraine. En af hans ansatte, Rita, havde stadig sin kone i Østukraine. Da situationen spidsede til, gav borgmesteren de ansatte fri til at hjælpe deres familie. 

- Jeg var med det samme klar over, at vi stod foran at skulle tage imod flygtninge meget snart, siger Per Bach Laursen. 

Før invasionen var kommunen blevet bedt om at kortlægge mulige flygtningeboliger. Men uanset hvor meget man havde forberedt sig, var det umuligt at være fuldt ud klar til den situation, der opstod. Da de første flygtninge kom til Danmark, manglede kommunerne derfor lovhjemmel til at hjælpe. 

- Det var voldsomt frustrerende, at jeg som borgmester ikke kunne gøre eller hjælpe mere, end jeg kunne. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at vi ikke kan gøre noget, fortæller Per Bach Laursen. 

Borgmesteren er klar over, at han lagde et pres på sin forvaltning: 

- Vi har aldrig haft en situation, hvor jeg har sagt til min forvaltning, at jeg ikke kan leve med, at vi ikke har nogen lovhjemmel. Hvis der pludselig kommer nogen med en bus, er vi nødt til gøre noget – også selvom vi ikke har hjemmel til det. 

Per Bach Laursen skæver ud ad vinduet. På væggen i borgmesterkontoret hænger der børnetegninger, i hjørnet står en 1:1 papfigur af borgmesteren i et cowboy-kostume. Det emmer af dansk hygge og uskyld. En lokal sportstrøje er rammet ind med kommunen som sponsor med teksten: “Lyst til at gøre en forskel”. 

Men der er en grænse for, hvor meget man kan hjælpe. 

- Altså, hvornår fanden er du borgmester, og hvornår er du bare menneske? Det har været enormt følelsesladet og hårdt, men det er afgørende, at man kan skille det ad, siger han. 

Han fortæller om den dag, da Rita kom tilbage til kommunen med sin kone, hentet i kaosset, da kom krigen helt tæt på. 

- Da de kom hjem, tænkte jeg kort, at nu var det overstået. Men nej, det er selvfølgelig kun lige begyndt.

Anden del af historien kan læses i morgen.