Det går støt, sikkert og ganske markant fremad med at få nytilkomne flygtninge ud på arbejdsmarkedet og integreret i det danske samfund.

Nye tal fra DA viser, at over halvdelen af de mandlige flygtninge, der fik asyl i 2015 og 2016, nu er i arbejde. Og næsten hver fjerde, 23 procent, af de mandlige flygtninge, der fik asyl i 2018, var i ustøttet beskæftigelse allerede i begyndelsen af 2019. Til sammenligning var kun tre procent af de mænd, der fik asyl i 2015, i job i begyndelsen af 2016.

Job skaber identitet, tillid, bedre økonomi, lysere fremtidsudsigter og en følelse af at høre til. Så fast arbejde står øverst på de fleste flygtninges og integrationsmedarbejderes ønskeseddel. 

Jobparate som udgangspunkt
Tendensen har nu gennem flere år været, at markant flere flygtninge kommer markant hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Især unge og mandlige flygtninge, der har fået asyl efter 2015, har knækket kurverne opad.

Det hele begyndte med en række ændringer i integrationsindsatsen og aftaler mellem regeringen DA, LO og KL i 2015 og 2016.

Siden da er flygtninge som udgangspunkt blevet anset som jobparate. Man behøver ikke længere at kunne dansk for at komme ud i praktik, og det har åbnet nye muligheder for mange, oplever Charlotte Liebak Hansen, projekt- og forskningschef i Væksthusets Forskningscenter. 

- Den trappestigetænkning, hvor udlændinge skulle opfylde bestemte krav, inden de kunne tage et nyt skridt i retning af praktik eller job, har tidligere gjort jobjagten til noget af et demotiverende forhindringsløb for enkelte. Det kan vi se nu, men tanken om at forberede flygtninge grundigt med kurser og sprogundervisning, før de kunne komme ud på arbejdsmarkedet, gav bestemt mening, siger hun.

Arbejde styrker sproget
I dag kombinerer man sprogundervisning med fleksible praktikforløb, og det har vist sig at gavne både beskæftigelsen og danskkundskaberne.

- Vi kan se, at de nye flygtninge lærer mere og hurtigere dansk, når de kan komme ud på en arbejdsplads og bruge det, de har lært, i praksis, siger kontorchef i Integrationshuset i Esbjerg Mai-Britt Schmidt Pedersen. 

Men det, der virkelig batter, er måden, praktikforløbene er sat sammen på, forklarer hun. Flygtninge bliver ikke længere sendt ud i det ene praktikforløb efter det andet. 

- I dag kommer nye flygtninge ud på arbejdspladser, hvor der er et reelt behov for arbejdskraft, og vi har fået nye muligheder for at kombinere støttet praktik med lønnede timer, så den enkelte gradvist får skabt sit eget job. Måske kan man fra dag ét få løn for at arbejde et antal timer i opvasken på en restaurant. Samtidig kan man så have nogle støttede timer, hvor man bliver oplært som tjener i et praktikforløb. Den fleksibilitet er både flygtninge og virksomheder meget glade for, siger Mai-Britt Schmidt Pedersen.

Gode erfaringer smitter
Hun oplever desuden, at gode erfaringer med praktik og jobskabelse smitter til andre flygtninge. Også til de grupper, der har været i Danmark i mange år.

- Jo flere gode erfaringer, folk kan fortælle om, des bedre kan vi forvente, at indsatsen virker. Når man hører, at det lykkes for nogen, man kender, er det lettere at tro på, at man også selv kan, siger hun.

Rollemodeller med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der kan fortælle om udfordringer, de har overvundet, er derfor også en central del af indsatsen for at få flygtninge i Esbjerg i job. 

Og på landsbasis har rollemodeller med dansk baggrund gjort stor forskel.

Eksempelvis viser en evaluering af de første tre år med Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps projekt ‘Venner Viser Vej’, at både jobkontorer og flygtninge oplever, at deres jobmuligheder er blevet bedre af at have kontakt med en dansk frivillig, som blandt andet kan oversætte og forklare kulturforskelle i samfundet og på arbejdspladsen.

Projektet fortsætter mindst fire år med øget fokus på beskæftigelse.

- For mange flygtninge er det nyt at opleve et samfund, hvor det normale er, at både mor og far arbejder. Og at børnene er i institution imens. Men når de så kommer hjem til en dansk familie, kan de jo se, hvordan det fungerer i praksis. På godt og ondt. Det har da helt sikkert gjort det nemmere for de nye flygtninge at forestille sig, hvordan det vil være at leve som en dansk familie, siger Jasper Voigt Møllebro, udviklingskonsulent i Røde Kors migrations- og flygtningesektion.

Efterværn i Esbjerg
Over 7.000 frivillige danskere deltager i det landsdækkende venneprojekt.

- Vi vil dels gerne tage godt imod de her familier, give dem et netværk og helt basal viden om dansk kultur og familieliv. Hvordan der ser ud i et supermarked, hvordan skoleintra fungerer, og hvad andre familier beder børnene om at hjælpe til med derhjemme, siger Jasper Voigt Møllebro.

Mange ting er typisk helt anderledes i flygtningens hjemland: Måden, man taler til chefen på, proceduren for en sygemelding, traditioner for at fejre kollegers fødselsdage samt lønsedler, fagforeninger, forsikringsordninger, pensionsopsparing....

I Esbjerg har man derfor valgt at lave en form for efterværn for de flygtninge, der hurtigt kom i job og dermed i princippet er ude af kommunens hænder. 

- Vi tilbyder vejledning om økonomi især. For det er svært at gennemskue det danske velfærdssystem. Når de for eksempel får tilbagebetalingskrav på for meget udbetalt fripladstilskud, fordi forældrene er kommet i arbejde, ja så kan nogle af dem da godt komme i tvivl, om det overhovedet betaler sig at have et job. På samme måde har de brug for en introduktion til begreber som ‘a-kasse’, ‘fagforening’ og ‘selvangivelse’, så det ikke er de helt basale ting, der spænder ben for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, forklarer Mai-Britt Schmidt Pedersen.

Også håb for restgrupper
Det er indtil videre de unge mandlige flygtninge, der sprænger beskæftigelsesstatistikken. For kvinderne, de flygtninge, der har været her i årtier, indvandrere fra ikke-vestlige lande og flygtninge over 30 år går det ikke så markant bedre med at komme ud i job.

Men de seneste års udvikling og viden om, hvad der har vist sig at virke, tænder nyt håb om også at få flere af dem ud på et arbejdsmarked, hvor flere brancher lige nu tørster efter arbejdskraft.

- Vi er ikke nået så langt endnu, men det lykkes da så småt at få flere i arbejde fra den gruppe, som kom hertil i 1980'erne og aldrig blev en del af det rigtige arbejdsmarked, siger Mai-Britt Schmidt Pedersen.

- Vi arbejder mere intensivt med den gruppe nu. De får lidt af den samme medicin som de nye flygtninge, og selv om nogle af dem bliver usikre og ikke helt kan forstå, hvorfor vi pludselig stiller krav om, at de skal ud i et lønnet job, så går det faktisk godt. Selv om de gennem årtier har vænnet sig til at komme til samtaler og i aktivering, selv om mange af dem har aflært meget af det dansk, de fik lært, og selv om mange af dem er bange for at falde igennem og skuffe vores forventninger, er de fleste positive. Usikre, men positive, siger hun.

Skeptiske kvinder
Et ømt punkt for integrationsindsatsen generelt er kvinderne. 

I mange lande er kvindens plads i hjemmet, og hendes primære ansvar er at få familien til at fungere.

I Danmark kan det dog være svært at få en families økonomi til at hænge sammen, hvis kun faren arbejder, ligesom det kan være svært for de små at få danske venner, hvis de ikke går i institution.

- Vi oplever generelt ikke, at mændene holder kvinderne hjemme med social kontrol eller noget i den stil, siger Mai-Britt Schmidt Pedersen. 

- Men vi oplever, at kvinderne er meget optagede af, hvad der er rigtigt og forkert i andres øjne. Derfor har vi etableret nogle små gruppe-forsøg for 15-17 kvinder ad gangen. Sammen bliver de opkvalificeret til at komme i arbejde og bakket op af et forpligtende fællesskab, hvor kvinderne inspirerer hinanden til at tage næste skridt i processen. Mange af dem synes, det er svært at nå et fuldtidsarbejde ved siden af jobbet som fuldtidsmor og husmor. Og måske når vi frem til, at  familien kan klare sig, hvis far er på fuld tid og mor måske har en 20 timers arbejdsuge, siger hun.

Potentielle iværksættere
Jo længere tid man går ledig, des mere skrumper selvværdet. Flygtninge og indvandrere, der har været uden arbejde længe, vurderer selv, at de er i stand til at varetage et arbejde. Men de er typisk i tvivl om, hvordan man får et job i Danmark, og deres sagsbehandkere vurderer deres jobmuligheder som ringere end danske kontanthjælpmodtageres.

Det til trods for, at ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere som gruppe ellers er en attraktiv arbejdskraft. Det viser forskning fra Væksthusets Forskningscenter.

Projekt- og forskningschef Charlotte Libak Hansen hæfter sig især ved, at de ikke vestlige flygtninge og indvandrere generelt har en mere stabil familiebaggrund og et godt helbred både fysisk og psykisk sammenlignet med danske. Det vurderer de ikke bare selv, men også deres sagsbehandlere. Gruppen er mindre veluddannet end gennemsnitsdanskere, men der er i disse år netop mangel på ufaglært arbejdskraft. Blandt andet indenfor fagområder som byggeri, rengøring og omsorg.

Flere iværksættere er der også potentiale til i gruppen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere, vurderer Charlotte Libak Hansen.

- Et lidt overset potentiale tror jeg. Mange ikke-vestlige flygtninge og indvandrere kommer jo fra lande med tradition for at forsørge sig selv, typisk som handelsfolk. De har faktisk en højere andel af selvstændige end danskerne, så måske er det et område, man med fordel kunne dyrke lidt mere, siger forskningschefen.