- De synes, at vi er forfærdeligt barbariske, når vi kan finde på at sige, at de altså står til rådighed for arbejdsmarkedet indtil en måned før fødslen.

Sådan siger Ulla Sørensen, der er frivilligkoordinator i jobcenterregi i Middelfart Kommune om de udfordringer, jobcenteret står over for, når en ledig flygtningekvinde bliver gravid. Det er nemlig noget helt andet at være gravid og nybagt mor i Danmark end i eksempelvis Syrien.

- Da jeg havde født, kom jeg hjem fra sygehuset samme dag. De ligger i barselssengen i 40 dage, hvor alle går og passer og plejer dem. For dem er graviditet en sygdom. Det er de opdraget med, siger Ulla Sørensen og fortsætter:

- Danske gravide går på arbejde og sidder med deres store mave foran computeren. Det undrer de sig altså over.  

Alle gravide får i forvejen tilbud om en mødregruppe, men stort set ingen af kvinderne med flygtningebaggrund i Middelfart Kommune takkede tidligere ja. Derfor satte kommunen i 2016 særligt fokus på at få flygtningekvinder ind i mødregrupper med danske kvinder. Ved hjælp af frivillige mentorer er det lykkes at få flere i en barselsgruppe.

Kvindernes barsel behøver nemlig ikke at betyde, at integrationsindsatsen går i stå, og afstanden til arbejdsmarkedet bliver større. Barselsgrupperne bliver brugt aktivt i integrationsindsatsen, og grupperne er en god måde for de etniske kvinder at møde danske kvinder, lære om danske daginstitutioner og blive motiveret til at komme i arbejde efter endt barsel. Barselsgrupperne har eksisteret siden 2016. I starten var grupperne obligatoriske for kvinder uden job, men som stod til rådighed på arbejdsmarkedet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgav i juni 2018 en rapport om de bedste erfaringer fra kommunernes integrationsindsats over for kvinder. Gennem interviews med de ni bedste kommuner har styrelsen identificeret nogle typiske udfordringer. Og her går graviditet igen.

De smitter

Hovedformålet med barselsgrupperne er beskæftigelse, men det har også andre gevinster, fortæller Ulla Sørensen. Grupperne består af både danske og etniske kvinder på barsel, og de mødes hver uge hjemme hos hinanden. De etniske kvinder får trænet deres sprog, de kommer i kontakt med danske kvinder og får gennem de danske kvinder en oplevelse af, at i Danmark er det helt normalt at sende sine børn i institution, mens mor og far er på arbejde.

- De smitter hinanden. Jo mere kulturforståelse du har for et land, jo mere forståelse har du for at komme på arbejdsmarkedet, siger Ulla Sørensen.

Hun oplever, at barsel ofte kan isolere flygtningekvinderne fra resten af samfundet.

- De falder ind i isolation. De vil ikke ud. De synes, at det er flovt, når deres børn græder. De kan ikke overskue at være sammen med andre. De er uforstående over for den måde, vi opdrager babyer på i forhold til deres egen kultur. At gå med barnet i en barnevogn om vinteren eller at lade dem sove i barnevognen i en flyverdragt, er uforståeligt for dem, siger hun.

Barselsgrupperne fungerer som almindelige mødregrupper med ugentlige møder og aktiviteter. Grupperne er frivillige at deltage i og bliver typisk startet op sammen med en sygeplejerske og én fra jobcenteret. Herefter kører grupperne videre af sig selv.