Abdi Aziz Osman kommer genert ind fra produktionslokalerne og sætter sig ved mødebordet. Selvom situationen er alvorlig, smiler han venligt. Stemningen ændrer sig dog, da han begynder at fortælle om, hvorfor han flygtede fra Somalia, da han var 21 år.

 - De havde først dræbt min bror. Jeg ved ikke, hvorfor de gjorde det. Måske var det, fordi han ikke ville arbejde for dem eller havde en uenighed med dem. Senere kom de efter mig, fortæller Abdi Aziz Osman på dansk.

 ”De” er terrorgruppen al-Shabaab. Men Abdi Aziz Osman undslap terrorgruppen, og efter en længere rejse ankom han til Danmark i 2014, hvor han fik opholdstilladelse. Han kom i praktik hos fabrikken Søms A/S i Ringkøbing-Skjern kommune, og senere blev praktikken vekslet til en fastansættelse i august 2016.

 - Min drøm er en dag at kunne gå på universitetet. Jeg vil rigtig gerne arbejde med IT en dag, fortæller Abdi Aziz Osman med et drenget smil.

Men den drøm er sat på pause nu. Han er én af de 1000 somaliere i Danmark, der har fået deres opholdstilladelse genvurderet på grund af forbedringer i situationen i Somalia. Det er muligt at genåbne sagerne efter en lovændring fra 2015.

Frustreret arbejdsgiver

- Det er den forkerte mand, de sender hjem, lyder den simple udlægning fra Abdi Aziz Osmans chef, Tommy Larsen.

Udover at Abdi Aziz Osman er vellidt på arbejdspladsen, er hans hjemsendelse frustrerende for produktionen. Ledigheden i Ringkøbing-Skjern kommune er på blot 2,3 procent, og det er derfor ikke uden problemer at erstatte arbejdskraften.

Firmaet Søms A/S har ved flere lejligheder været nomineret til priser for deres sociale arbejde med integration. De har et solidt samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune om at tage flygtninge i praktikforløb, hvor de har hjulpet flygtningene med at lære dansk og blive integreret – tilmed med flere efterfølgende fastansættelser. Men Tommy Larsen sætter nu spørgsmålstegn ved denne ordning, når fabrikkens medarbejdere pludseligt kan hjemsendes. Det er tredje gang, at firmaet får hjemsendt en ansat, der er kommet til Danmark. Også denne gang til stor frustration for arbejdsgiveren.

- Her har vi en mønsterborger, der yder en indsats for Danmark og betaler sin skat med glæde. Jeg synes, det er helt forkert, siger Tommy Larsen, der flere gange understreger Abdi Aziz Osmans glæde og gode arbejdsmoral.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), siger, at han er på linje med Søms-direktøren.

- Når det nu lykkedes at få integreret en medarbejder og få ham gjort arbejdsduelig, så kan det virke lidt underligt, at de skal sendes hjem igen. Det er beklageligt. Vi ser jo de her sager med jævne mellemrum, siger han.

Hans Østergaard siger, at kommunen har brug for hænder, og at de gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere. Derfor ærgrer han sig over Abdis hjemsendelse.

- Det er jeg frustreret over. Det er jeg da, siger han.

Flygtninge som ressource

Thisted Kommune har en lignende sag. Her er det Mohammed Ibrahim, slagterimedarbejder på Tican i Thisted, der en dag modtog et brev om, at hans opholdstilladelse var revurderet. Situationen for Mohammed Ibrahim blev dog løst, da han blev flyttet til natholdet. Dermed steg hans årsløn med de ekstra tillæg til omkring 420.000 kroner, hvilket skaffer Mohammed Ibrahim opholdstilladelse efter beløbsordningen.

Grænsen for beløbsordningen er en årsløn på minimum 417.793,60 kroner. En grænse, der er helt skæv i en kommune som Thisted, hvor gennemsnitsindkomsten er omkring 250.000, mener Niels Jørgen Pedersen (V), formand for kommunens erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturudvalg.

- De her regler handler ikke om, at man skal kunne forsørge sig selv, men at man vil beskytte sit land mod andre mennesker. Det er en lidt trist dagsorden, siger Niels Jørgen Pedersen.

Han kalder beslutningen om at sende velintegrerede somaliere ud af landet for en folketingsbeslutning, som han håber, man hurtigt vil lave om på.

- Det er trist, når vi mangler arbejdskraft i en kommune, at vi så ikke kan få lov at bruge de dygtige medarbejdere, der kommer hertil. Det er frustrerende, når vi har brugt krudt og energi på at integrere folk; finde et arbejde til dem, lære dem dansk, få dem integreret socialt i vores område. Når vi så har brugt en masse ressourcer, skal de sendes hjem. Det giver ikke meget mening, siger han.  

Han mener, at integrations- og flygtningepolitikken er blevet ”en konkurrence mellem Venstre og Socialdemokraterne om, hvem der kan please Dansk Folkeparti mest”. Og det går ud over kommunerne.

- Når man fører integrations- og flygtningepolitik i det her land, ser man mod de steder, hvor der er problemer, og hvor der er ballade. Man ser ikke på de områder, hvor vi faktisk har brug for de her mennesker. Vi mangler de her mennesker i Thy, siger Niels Jørgen Pedersen.

Som eksempel nævner han en fiskevirksomhed i Hanstholm. Her er 15 ansatte, mange af dem udlændinge og flere af dem flygtninge. En god start for flygtningene, og nødvendig arbejdskraft for virksomheden, der i tider med masser af arbejde har svært ved at tiltrække ansatte. Uden udenlandsk arbejdskraft vil den lille fiskevirksomhed ikke have en chance.

- Vi skal anerkende vores flygtninge som en ressource - ikke som en belastning, siger han.

Nødvendig politik

Hos Nils Jørgen Pedersens partifæller på Christiansborg er der forståelse for frustrationerne ude i kommunerne, men integrationsordfører Marcus Knuth (V) slår fast, at det er nødvendig politik.

- Man er nødt til at se tingene i et bredere perspektiv. Hvis vi lavede positiv forskelsbehandling for flygtninge og gjorde det markant nemmere for flygtninge end for andre udlændinge at blive i Danmark gennem et arbejde, vil Danmark risikere at blive en flygtningemagnet, siger han og henviser til situationen i Sverige, hvor de mange asylansøgere har lagt et ”kæmpe pres på systemet”.

Regeringen har dog opsat en række incitamenter for, at virksomhederne netop skal tage flygtninge i arbejde til fordel for både arbejdsgivere og flygtninge.

- Vi gør rigtig meget for at gøre det attraktivt at tage en flygtning. Og jeg håber, at i nogle af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har en flygtning, de gerne vil beholde, at vedkommende kan leve op til de samme krav, som gælder for enhver anden udlænding, der arbejder i Danmark, siger Marcus Knuth.

Han henviser blandt andet til, at udlændinge, der besidder job fra positivlisten eller tjener nok til beløbsordningen, kan blive i landet og arbejde. På kritikken mod den høje beløbsgrænse siger Marcus Knuth, at der er vilje i regeringen til at sænke beløbsordningen. Sidste år hævede et flertal udenom regeringen bestående af S, SF og DF beløbsgrænsen, så der er ingen opbakning til en lempelse, siger han.

Der er ikke en modstand mod, at somalierne kan blive. De skal bare leve op til de gængse krav, det må ikke være særbehandling, siger Marcus Knuth.

- Hvis man er her på midlertidigt ophold, og der er fred i ens hjemland, og man ikke lever op til de almindelige krav for udlændinge i Danmark, så skal man altså hjem igen, siger Marcus Knuth.

”Vi dummer os som land”

Kommunal- og landdistriktsordfører for De Radikale Andreas Steenberg mener, at det er en klar fejl, når personer som Abdi Aziz Osman og Mohammed Ibrahim får brev om hjemsendelse. Derfor har han stillet spørgsmål til integrationsminister Inger Støjberg (V) om Abdis sag.

- Vi dummer os som land. Her er en person, som en virksomhed kan bruge, som tjener penge og bidrager både til statskassen, til en virksomhed og til lokalsamfundet. Jeg ser ingen grund til at smide ham ud, siger Andreas Steenberg.

Særligt er det problematisk, når Danmark er i en tid, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, mener han.

- Vi har brug for arbejdskraft alle steder, men særligt i de her landdistriktskommuner, hvor arbejdsløsheden er ekstremt lav. Når der så kommer en udlænding, om det så er en svensker, polak, syrer eller somalier, som kan og vil arbejde, er det noget, man sukker efter.

Samtidig påpeger Andreas Steenberg, at sådanne udvisninger kan have negative konsekvenser for integrationen i fremtiden.

- Det er jo ikke ligefrem motiverende for virksomhederne at prøve at få den næste flygtning i job, for når man så har fået en medarbejder i gang, så bliver vedkommende udvist. Det kan skade integrationen for rigtig mange andre.