De ni bedste kommuner: Sådan får vi flygtningekvinder i job
De ni bedste kommuner: Sådan får vi flygtningekvinder i job
Det går generelt godt med at få flygtninge i job. Men kvinderne halter bagefter.
Derfor har Styrelsen for International Rekruttering og Integration udpeget de ni kommuner, der har størst succes med at få kvindelige flygtninge i job, og gennem interviews med kommunerne har styrelsen identificeret de bedste indsatser og anbefalinger fra de ni kommuner.
Hele rapporten kan findes her.
Mødet med kvinderne
Kommunerne fremhæver det første møde og tilgangen til kvinderne som et særligt fokusområde. Flere beskriver, at de er blevet mindre “bløde” i tilgangen.
o Tidlig indsats: Det er vigtigt at starte den beskæftigelsesrettede indsats så tidligt som muligt – kvinderne er mest motiverede i starten.
o Stil krav: Det er vigtigt at være direkte i sin kommunikation med kvinderne, stille klare krav fra starten og lave faste rammer.
Fokus i indsatsen har flyttet sig over tid. Tidligere har indsatsen nok været præget af lidt for meget ”misforstået omsorg og en ’det er synd for tilgang’. Konklusionen i dag er: Man skal stille krav fra start af!
o Jobparat: Det er vigtigt at se på kvinden som jobparat og tage udgangspunkt i hendes ressourcer og kompetencer.
o Inddrag ægtefællen: Ægtefællen spiller en vigtig rolle for kvindernes vej ind på det danske arbejdsmarked. Det kan derfor være en god idé at tage manden med til samtalen med kvinden.
Vi inddrager ægtefællen tidligt, fordi vi oplever, at mange ægtefæller har den holdning, at de er dårlige ægtefæller, hvis kvinden får et arbejde, da det signalerer, at de ikke kan forsørge kvinden. Denne holdning forsøger vi i jobcentret at foregribe.
o Incitamenter: Undersøg hvad der motiverer den enkelte kvinde. Fremhæv fx de økonomiske incitamenter, eller at det har en positiv betydning for børnenes opvækst, hvis begge forældre er i beskæftigelse.
Det er oftest moren i arabiske familier, der står for, at børnene får en uddannelse. Derfor er det en motivation for hende at få at vide, at børn i familier, hvor mor også er i arbejde, oftere får uddannelser. Det virker!
o Børnepasning: Det vigtigt at udfordre familiens forventning om, at kvinderne er ansvarlige for børnepasning. Dette kan gøres ved at tale med familierne om brug af dagsinstitutioner og vigtigheden af, at begge forældre er på arbejdsmarkedet.
Samarbejde med virksomhederne
Et tæt samarbejde med kommunens virksomheder er vigtigt, og service og opfølgning er nøgleordene.
o Kendskab til borgeren: Det er vigtigt for både jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter at kende borgeren godt for at kunne støtte virksomheden så godt som muligt.
o Forventningsafstemning: Det er vigtigt, at kommunen er i en tæt dialog og forventningsafstemmer med både virksomheden og borgeren.
Vi har en ’overdreven service’ for at sikre, at borgerne forbliver i beskæftigelse. Vi oplever et tillidsfuldt samarbejde med virksomhederne som resultat heraf, og at virksomhederne gerne vil rekruttere gennem jobcentret. Troværdighed, opfølgning og forventningsafstemning over for virksomhederne er yderst vigtigt, og vi mener, at det er dette, der skaber arbejdspladserne for flygtninge.
o Tæt opfølgning: For at undgå, at virksomhedsrettede forløb afbrydes på baggrund af udfordringer, er det vigtigt, at kommunen arbejder med opfølgning på de beskæftigelsesrettede forløb på virksomhederne.
o Forebyggende opfølgning: Man behøver ikke kun følge op på virksomhedsforløbene, når problemer er opstået. Det er vigtigt at følge op på forløbene, inden problemerne opstår.
o Mentorer: Mentorer på virksomheden kan hjælpe de nyansatte flygtninge med det danske sprog og med at forstå den danske arbejdskultur.
Sygdom, graviditet og familie
Alle kommunerne støder på en række udfordringer i forhold til sygdomsforståelse, graviditet og familiestruktur.
o Sundhedscoach: En sundhedscoach kan hjælpe flygtninge med at håndtere sygdom, der ikke behøver at betyde arbejdsudygtighed, samt rådgive og vejlede flygtningene i håndtering af almindelige fysiske genvordigheder i hverdagen.
o Praktiserende læge: Det er vigtigt at have et tæt samarbejde med de praktiserende læger, så de har en forståelse af, hvilke forløb kvinderne deltager i.
Kvinderne har mange helbredsmæssige udfordringer, som lægerne ikke altid er enige i, herunder at man ikke er syg, fordi man er gravid. I forbindelse med dette er dialogen med kvinderne vigtig. Vi tager fat i kvinderne og fortæller dem, at de skal ud i praktik, og at graviditet som udgangspunkt ikke er en hindring.
o Barselsgrupper: Når kvinderne skal på barsel, risikerer de at glemme sproget og miste kontakten til beskæftigelsesrettede tilbud. Den udfordring kan imødekommes ved at etablere barselsgrupper bl.a. med fokus på sprog, beskæftigelse og moderrollen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
