Når flygtninge og familiesammenførte kommer til Danmark, skal de hurtigst muligt i gang med praktik, virksomhedsrettede forløb eller uddannelse. Men man overser en vigtigt mulighed, fordi mange flygtninge har potentiale til at starte egen virksomhed.

Det mener Muhsin Türkyilmaz fra Vejle Kommune, hvor han siden 2005 har arbejdet som etnisk iværksætterkonsulent. Hans job er at hjælpe flygtninge i kommunen med at starte egen virksomhed som vej ud af offentlig forsørgelse, hvis de har potentiale til at blive selvstændige erhvervsdrivende.

- Mange af dem, der kommer til Danmark som flygtninge, er handelsfolk. Enten har de selv haft en forretning i hjemlandet, eller også har de været vant til at skulle forsørge sig selv. Det er den kultur, de har. Det ligger meget naturligt for dem at åbne en forretning og klare sig selv, siger Muhsin Türkyilmaz.

Ifølge Muhsin Türkyilmaz står det i modsætning til kulturen i Danmark, hvor den traditionelle levevej er et lønmodtagerjob. Og iværksætteri har ikke nok fokus i det kommunale system.

- De har slet ikke fokus på det, siger han.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2016 vælger flygtninge i højere grad end etniske danskere at starte egen virksomhed. Blandt beskæftigede flygtninge har 11 procent egen virksomhed, mens det blandt danskere i beskæftigelse gælder 6 procent. Analysen understøtter, at flygtninge i højere grad har en selvstændighedskultur, mener Muhsin Türkyilmaz.

Står og tripper
Oplevelsen af, at der mangler fokus på iværksætteri som vej ud af offentlig forsørgelse blandt flygtninge, deler Metin Aydin. Han er initiativtager til egenvirksomhed.nu, der er en forening af erhvervsfolk, der frivilligt hjælper folk på kontanthjælp og integrationsydelse med sparring på deres forretningsidé og rådgivning til at blive selvstændige. Egenvirksomhed.nu har eksisteret siden 2017 og består af 11 frivillige erhvervsmentorer. Egenvirksomhed.nu samarbejder i dag med fem kommuner. 

- Det er min oplevelse, at kommunerne under ét har nogle systemer og et apparat, og så kører de den slagne vej med den kendte metode. Det er den oplevelse, vi har, siger Metin Aydin og fortsætter:

- Vi er nogle erhvervsdrivende, der står og tripper og gerne vil være med til at hjælpe. Vi tænker, at det er et godt tilbud. Der er ganske få kommuner, der har valgt at tage fat i os, og det undrer os lidt, siger han.

Egenvirksomhed.nu har kontakt til Favrskov, Aarhus, København, Skanderborg og Horsens, hvor samarbejdet består i, at kommunen kan henvise potentielle iværksættere til Metin Aydin og hans korps af frivillige mentorer. 

Generel udfordring
Hos Dansk Iværksætter Forening kan man også nikke genkendende til, at der er for lidt fokus på iværksætteri for flygtninge. Formand Peter Kofler mener, at det er et generelt problem i samfundet og i beskæftigelsesindsatsen, at definitionen på et arbejdsliv er en arbejdsgiver og en 37-ugers arbejdsuge.

- Det er et helt generelt samfundsproblem, at vi har opfundet et gigantisk beskæftigelsessystem, og vi kigger ud fra de forudsætninger, vi selv har. Hvis man kan hjælpe en flygtning med at blive lagermedarbejder hos Dansk Supermarked, så har man fået én i beskæftigelse. Der er ikke noget fokus på, at når man har prøvet at sætte folk ind på de etablerede hylder, så kan man i stedet få personen til at starte egen virksomhed. Det er en generel udfordring i hele systemet, og det gælder også ledige danskere, siger Peter Kofler.

Dansk Iværksætter Forening har sammen med Københavns Kommune og Google lavet et projekt for flygtninge, hvor de bliver trænet i kodning. Projektet hedder Hack your Future og handler om at give flygtninge kompetencer, som de både kan bruge som ansatte i en virksomhed eller til at starte egen virksomhed.

- Hvis du tænker, at folk skal køre mere bil sammen, fordi det gør man i Somalia eksempelvis, så er det en rigtigt god ting, hvis du kan bygge en app. Det er også noget, som virksomhederne skriger efter. Der er kommunerne ikke altid så gode til at screene de kompetencer, som flygtningene kommer med, siger Peter Kofler.

9 nye virksomheder i Helsingør
Muhsin Türkyilmaz fra Vejle Kommune har vundet priser for sit arbejde med etnisk iværksætteri, og han har rejst rundt til andre lande og danske kommuner for at fortælle om erfaringerne med etnisk iværksætteri i Vejle.

Senest har han hjulpet Helsingør Kommune i gang med et tre-årigt projekt, der blandt andet indebærer ansættelsen af en erhvervskonsulent, der via iværksætteri skal få flere flygtninge og andre borgere med anden etnisk baggrund væk fra overførselsindkomst. I løbet af projektperiodens første år har 300 nydanskere deltaget i workshops, informationsmøder, iværksættercafeer og events, der har haft iværksætteri som tema.

Projektet har allerede haft effekt. Efter godt et år er der skudt 9 nye virksomheder op, og syv nydanskere er gået fra at være langtidsledige til at være selvforsørgende med egen virksomhed, mens yderligere to personer ved hjælp af rådgivning og sparring har undgået lukning af deres eksisterende virksomhed.

- De resultater, vi har skabt på lidt over et år, viser, at det er den rigtige vej at gå. Vi har oplevet en stor interesse for projektet, og vi har også fået private investorer til at yde mikrolån til iværksætterne, for en anden problematik er, at etniske iværksættere har svært ved at låne penge. Der er en enorm interesse, og vi har mødt opbakning fra det lokale erhvervsliv. Jeg tror, at vi har fat i noget af det rigtige, siger Randi Sveistrup, der er centerchef for Erhverv, Politik og Organisation i Helsingør Kommune.

Gennem iværksætterprojektet har kommunen fået kontakt med en målgruppe, der traditionelt er meget svær at få fat i: Indvandrerkvinderne. Ti syriske kvinder har deltaget i et iværksætterforløb, hvor de har fået undervisning i lovgivning inden for iværksætteri, moms, SKAT, forretningsplanlægning- og strategi, og de er blevet trænet i at pitche en forretningsidé. Kvinderne har arbejdet med et madkoncept, som i dag er blevet til madboden Arabi-Food på Helsingørs streetfood marked.

- De har lånt et skolekøkken, hvor de to timer om ugen har testet deres koncept med syrisk tapas, og sammen med en frivillig erhvervsmentor har de udviklet et koncept, så danskere vil købe deres mad, fortæller Randi Sveistrup.

Det tre-årige projekt i Helsingør Kommune har et budget 1,5 mio. kroner.