Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal der langt flere vindmøller og solceller i det danske landskab.

Regeringen vil derfor fjerne et politisk besluttet vindmølleloft fra 2018. Loftet betyder, at der i 2040 maksimalt må være 1850 landvindmøller i Danmark.

Det er et af flere initiativer til at realisere regeringens forslag om, at Danmark skal producere fire gange så meget strøm med solceller og vindmøller på land i 2030 som i dag. Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet til Ritzau.

Ambitionen om at firedoble mængden af strøm fra solceller og vindmøller stammer fra regeringens reformpakke "Danmark kan mere II". Nu går de politiske forhandlinger i gang.

Regeringen ønsker firedobling

I 2022 står der omkring 4200 landvindmøller i Danmark. Det antal skal dermed kraftigt reduceres frem mod 2040, hvis det nuværende loft forbliver, som det er.

For at nå regeringens ønske om en firedobling af strøm fra solceller og vindmøller i 2030 skal der findes 13.700 hektar til vindmøller, anslår ministeriet. For solceller drejer det sig om 22.900 hektar.

Et andet initiativ i regeringens katalog, der er udarbejdet i samarbejde med kommunerne og energibranchen, lyder, at staten frem mod 2030 skal spille en væsentlig mere aktiv rolle i udviklingen af større parker med vedvarende energi (VE).

- Regeringen vil derfor igangsætte en screening for at identificere eksempelvis 10-15 større områder, der vurderes egnede til energiparker og kan dække en væsentlig del af behovet for VE-udbygning på land frem mod 2030, lyder et af regeringens forslag.

Borgere skal inddrages

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd rummer regeringens planer stort potentiale for udvikling i landområderne, hvis det gribes an på den rigtige måde.

Det handler ifølge formand Steffen Damsgaard om at inddrage borgerne i processen med placering af vindmøller og solceller, give borgerne mulighed for medejerskab og at lade noget af den økonomiske gevinst gå til udvikling af lokalområderne.

- Hvis den grønne omstilling skal være en succes, skal vi se det som et nyt udviklingspotentiale for landdistrikterne, siger han.

- Folk skal ikke spises af med en ny legeplads eller andet som kompensation for, at de skal kigge på store vindmøller og solceller. Det skal være en økonomi, der skaber en reel udvikling i lokalområdet, siger han.

Regeringen lægger blandt andet op til, at klagesager fra borgere skal behandles hurtigere. Men KL mener, at regeringen har glemt borgerne i udspillet.

- I dag er borgermodstanden nemlig den største udfordring, fordi der er store ulemper og meget små fordele for et lokalsamfund ved at lægge jord til vindmøller, solceller og andre store anlæg, siger KL-formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

- Gevinsten ved at blive nabo til større energianlæg skal ganske enkelt være større. Og det bliver den, hvis det kommer et helt lokalsamfund til gode. Placeringen af anlæggene skal derfor ske i en lokalt forankret proces, og så er det nødvendigt, at en del af det overskud, der kommer fra de grønne energianlæg, går til kompensation til lokalområdet, siger han.

Kompensationen til lokalområdet kan for eksempel bruges på natur, drikkevand eller landsbyfornyelse, mener han.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil se på, hvordan der kan gøres mere for lokalsamfundene.

- Vi kommer til at tage en drøftelse med de andre partier i Folketinget om, hvordan vi kan gøre mere for de lokalområder, der fremover kommer til at løfte en meget betydelig og vigtig opgave for kollektivet, når de skal lægge lokalområde til de her energiparker, siger han.