Det lignede en svær opgave lige fra begyndelsen, ikke en umulig opgave, men det var næsten sikkert, at man ville blive upopulær. Affaldssektoren skulle bidrage til den grønne omstilling ved at øge genanvendelse og mindske CO₂-udledningen, da et bredt flertal i Folketinget sidste sommer indgik en “klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Det vil føre til mindre afbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Det betyder, at der ikke vil være nok affald til, at alle landets 23 forbrændingsanlæg kan køre effektivt.

- Det er klart, at det giver noget uro ude i kommunerne. Sådan er det, ligesom da det handlede om kommunesammenlægning eller reducering af antallet af beredskaber, siger Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Regeringen gav KL serveretten: Vi skal mindske vores forbrændingskapacitet med 30 pct., find de mindst effektive anlæg, som skal lukkes. KL accepterede opgaven og kunne kort inde i det nye år præsentere den frygtede “lukkeliste”, som i folkemunde hurtigt blev kendt som “dødslisten”. Til ingens overraskelse blev listen modtaget både med lettelse og vrede.

Som det mest prominente anlæg var Roskildes Argo med på listen. Energitårnet, der er tegnet af den hollandske stjernearkitekt Erick Van Egeraat, blev indviet så sent som i 2014 til en pris på knap 1,3 mia. kr., men stod nu til at blive det store offer i affaldsaftalen. De ni sjællandske kommuner, som er repræsenteret i bestyrelsen, var ikke overraskende frustrerede og uforstående over for KL’s udspil. De kunne dog snart ånde lettet op.

Last strikeout

I februar dumpede myndighederne KL’s plan på fem ud af otte punkter. Kritikken er til at føle på:

Miljøstyrelsen skrev blandt andet, at KL “ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de ti anlæg på lukkelisten er de ti miljømæssigt dårligste anlæg”, og at de valgte indikatorer udgør “et spinkelt grundlag at vurdere anlæggenes miljøperformance på”. De største klimasyndere risikerede derfor at gå fri.

Energistyrelsen skrev i sin vurdering, “at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de ti affaldsforbrændingsanlæg ... er de mindst effektive”, at "datagrundlaget bag KL’s plan ikke er tilstrækkeligt ensartet og retvisende opgjort”, at “KL’s plan ikke leverer en tilpasning, der svarer til kapacitetsloftet”, at “KL’s plan ikke forholder sig til elforsyningssikkerheden”, og at “omkostninger ved transport ikke umiddelbart vurderes retvisende”.

Kritikken var hård, men Birgit S. Hansen forsvarer KL’s udspil.

- Vi kan sagtens stå på mål for det, vi har afleveret med de forklaringer og forudsætninger, der var givet. Det var det, der kunne leveres på den tid, der var givet, og med den data, der var tilgængelig, siger hun.

Birgit S. Hansen ønsker ikke at rette kritik mod styrelsens beslutning eller betingelserne for arbejdet, men hun gør det klart, at nu har Christiansborg serveretten.

- Vi har afleveret, forklaret og forsvaret listen. Vi bidrager ikke med flere lister, siger Birgit S. Hansen.

Urealistiske forventninger

Hvis ikke opgaven fra staten i forvejen var svær, gjorde tidsplanen den ikke nemmere. I september hyrede KL Ea Energianalyse til at lave analysearbejdet. Ea Energianalyse havde således godt tre måneder til at udføre arbejdet.

- Hvis man havde respekt for, at der skulle være en proces efterfølgende med validering og tilretning, så vil tre måneder være nok, men myndighederne har lidt krakilsk krævet, at listen skulle være endegyldig den 1. januar 2021 uden mulighed for tilretninger. Med sådan en tilgang vil tre, seks eller 12 måneder ikke være lang tid nok, siger projektleder Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse.

Alle affaldsforbrændingsanlæg blev bedt om at indrapportere data til Ea Energianalyse, men efterfølgende har nogle anlæg, der kom på listen, anfægtet, hvorvidt deres egen og andre anlægs data var retvisende. Det er der ikke noget mærkeligt i, det er store værdier og lokale arbejdspladser, der er tale om, påpeger Hans Henrik Lindboe, men det er netop derfor vigtigt, at man har tid til at validere data efterfølgende.

- Når man sætter gang i sådan et arbejde, må man forvente, at politikere og myndigheder er indforståede med, at det er en proces, siger Hans Henrik Lindboe.

Den mulighed får Ea Energianalyse og KL dog ikke. Energistyrelsen skriver, at selvom det potentielt kunne være muligt at udbedre enkeltstående forhold, vurderer styrelsen, at kriterierne er indbyrdes afhængige, og at det vil forrykke det samlede grundlag, hvis man begynder at rette til.

- Som jeg ser det i bagklogskabens lys, så manglede der en afstemning mellem myndighederne og KL om evalueringskriterier og om den efterfølgende proces. Hvis man har troet, at man på tre eller seks måneder kan lave en nagelfast liste med præcise årstal for, hvornår dette eller dette forbrændingsanlæg skal lukke over de næste ti år, uden at der kommer indsigelser eller rimelige ændringer, er man helt galt afmarcheret, siger Hans Henrik Lindboe.

Fra automatik til forhandling

Hvis KL’s model ikke kan godkendes, er aftalepartierne enige om, at der automatisk igangsættes en liberalisering. Det står sort på hvidt i aftalen. Forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Men det har vist sig at være mere kompliceret, end det har stået i aftalen.

Parterne skulle først mødes i slutningen af februar for at diskutere, hvordan den automatiske liberalisering skal se ud. Det møde blev dog udskudt en uge, efter at Klimarådet dumpede regeringens klimastrategi. Ugen efter blev der aftalt et nyt møde, denne gang to uger senere.

Alt imens er kritikken mod liberalisering vokset. Enhedslisten er klar til at arbejde mod aftalen, som den selv var med til at indgå, mens en række hovedstadsborgmestre, der er ejere af Amager Ressourcecenter, har skrevet et bekymringsbrev til Dan Jørgensen. De seks borgmestre – heriblandt tre socialdemokratiske – er “stærkt bekymrede” for, hvorvidt det er muligt at nå de nationale CO₂-mål, hvis man ikke arbejder videre med en KL-lignende model.

“Vi har meget svært ved at se, at det i en markedsbaseret model vil være muligt at forhindre import og eksport af affald og indrette priskonkurrencen, så det er de anlæg, der har den bedste performance i forhold til miljø og klima, der står tilbage efter 2030,” skriver de.

ARC-borgmestrene fremhæver, at det er netop de anlæg, der har foretaget de største investeringer i miljø- og klima, som har de største omkostninger i forbindelse med håndtering af affaldet, hvilket kan komme til at ramme dem i en konkurrencesituation.

Håbet med aftalen var, at man kan reducere affaldsektorens CO₂-udledning med 0,7 mio. ton i 2030, men det er der en række usikkerheder forbundet med, advarer Klimarådet i sin statusrapport for regeringens grønne kurs. Ifølge Klimarådet afhænger godt halvdelen af CO₂-reduktionerne af, om man lykkes med at reducere kapaciteten – om det vil ske gennem en lukkeliste eller via konkurrenceudsættelse. De uafklarede forhold kan i sidste ende forhindre, at man når det planlagte mål for sektoren i 2030, vurderer Klimarådet.

Regningen kan ende hos kommunerne

AffaldPlus på Sjælland havde selv udpeget et af sine anlæg, Slagelse Affaldsenergi, som et anlæg, der kunne lukke i forbindelse med kapacitetstilpasningen. Et andet af AffaldPlus’ anlæg, Næstved Affaldsenergi, gik fri. Men i og med at listen for nu er lagt i graven, er fremtiden for begge anlæg fortsat usikker.

- Det er frustrerende for os som sektor, at rammevilkårene hele tiden er til forhandling. Forsyningssektoren kræver store og langsigtede investeringer, og det bliver svært at foretage de investeringer, når rammerne hele tiden er til debat, siger Niels Damgaard, kommuneservice- og kommunikationschef hos AffaldPlus.

Liberaliseringen af sektoren er ikke nogen ny idé, siger Niels Damgaard, men – måske meget passende – en genbrugstanke fra den tidligere regering, men hvor man ikke kunne nå til enighed.

- Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at listen ikke godkendes. Der er ingen tvivl om, at man fra statsadministrationens side kæmper for en liberalisering af området, siger Niels Damgaard, hvilket er en overbevisning, flere i sektoren deler.

Dødsliste eller ej, så er det ikke til at komme udenom, at en række kommunale affaldsforbrændingsanlæg må dreje nøglen om og måske også før den planlagte lukketid. Dermed risikerer kommunerne at stå tilbage med strandede omkostninger. Det er der afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere for, men ifølge KL er det langt fra nok. KL vurderer, at der vil være strandede omkostninger i form af restgæld på godt 1,5 mia. kr. i 2026 og godt en mia. kr. i 2030 for de anlæg, der stod til at lukke på KL’s liste.

Argo overlever – for nu

Som bestyrelsesformand for Argo var Solrøds borgmester, Niels Hörup (V), en af dem, der kunne ånde lettet op, da Energistyrelsen dumpede KL’s plan. Han kalder det “vanvittigt”, at Argo overhovedet var endt på listen. Han frygter ikke udsigten til, at området nu skal i hænderne på markedskræfterne. Ingeniøren skrev, at sektoren risikerer “et blodbad”, men Niels Hörup er fortrøstningsfuld over for, at Argo vil kunne håndtere konkurrencen.

- Vi har et af de nyeste anlæg med de laveste omkostninger. Vi står godt rustet, siger Niels Hörup.

Selvom Niels Hörup er tilfreds med, at lukkelisten er blevet lagt i graven, vil han dog gerne tage KL i forsvar, selvom han i sin tid frarådede KL’s bestyrelse at påtage sig opgaven. KL har fået alt for kort tid til at komme med et gennemarbejdet svar, siger han.

I stedet retter Niels Hörup en stikpille mod Christiansborg for at have stillet det forkerte spørgsmål. I stedet for at spørge, hvordan man mindsker afbrændingskapaciteten med 30 pct., burde man i stedet have spurgt, hvad der er bedst for klimaet.

- Affald, der brændes af i Danmark, tæller med i det danske klimaregnskab, mens affald, vi eksporterer ud af landet, tæller i modtagerlandets regnskab. På den ene side vil man gerne stoppe a aldsimport, fordi det ser godt ud i Danmark, og på den anden side vil man gerne fortsætte med at eksportere affald, fordi det også ser godt ud for Danmarks klimaregnskab. Det er simpelthen dobbeltmoralsk, siger Niels Hörup.