Kommunen.dk
MENU

Ventetid spænder ben for ukrainere på jobjagt

Borgercentre har ingen ledige tider til ukrainere, der ønsker opholdstilladelse. Tesfaye lover flere tider. Lad kommunerne stå for det, siger arbejdsgiver.

Ventetid spænder ben for ukrainere på jobjagt

Borgercentre har ingen ledige tider til ukrainere, der ønsker opholdstilladelse. Tesfaye lover flere tider. Lad kommunerne stå for det, siger arbejdsgiver.
  Ukrainere er begyndt at søge arbejde i Danmark. Her ankommer nogle af de første i begyndelsen af marts.
  Ukrainere er begyndt at søge arbejde i Danmark. Her ankommer nogle af de første i begyndelsen af marts.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

"Veluddannet og erfaren kvindelig lærer og tolk ukrainsk-russisk-engelsk fra Kyiv ønsker virkelig at finde et arbejde".

"To unge ukrainere er netop ankommet og søger arbejde i Københavnsområdet".

"Min far er flyttet fra Ukraine til Danmark, og han søger job i Esbjerg. Han vil starte så hurtigt som muligt".

Ukrainske flygtninge er i fuld gang med at finde arbejde i Danmark. Det vidner opslag som ovenstående om på Facebook-siden "Arbejde til ukrainere", som SMVdanmark har oprettet.

Erhvervsorganisationen, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, ønsker med siden at parre flygtninge og arbejdsgivere.

Men det er lige nu stort set umuligt at bestille tid til at få taget de nødvendige fingeraftryk, som opholds- og arbejdstilladelsen kræver, på et af Udlændingestyrelsens Borgerservicecentre.

Dem er der fire af: Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved. Hos de tre første var der torsdag ingen ledige tider i år, skriver Politiken.

Kom igen 2. april

I Næstved, der skal dække Østdanmark, herunder hovedstaden, var næste ledige tid den 2. april.

Det er uholdbart, siger Jakob Brandt, direktør i SMVdanmark.

- Det er et absurd teater, at man kommer fra krig og ødelæggelse, og så bliver man parkeret i passivitet i Danmark, fordi vi har nogle bureaukratiske systemer, som virker helt håbløse, siger han til Ritzau.

I Dansk Erhverv opfordrer administrerende direktør Brian Mikkelsen til at speede processen op:

- Politikerne må tage sig sammen og få tilført centrene flere ressourcer. Situationen er både ærgerlig for ukrainerne, som vi hører virkelig gerne vil arbejde, og de arbejdsgivere, der er klar til at ansætte dem, siger han til Ritzau.

Det er et absurd teater, at man kommer fra krig og ødelæggelse, og så bliver man parkeret i passivitet i Danmark, fordi vi har nogle bureaukratiske systemer, som virker helt håbløse.

 

Han peger på, at flere end halvdelen af de 18.000 virksomheder under Dansk Erhverv mangler arbejdskraft. Så sent som torsdag henvendte et rengøringsfirma i Storkøbenhavn sig. Det vil ansætte 300 ukrainere.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) medgiver over for Politiken, at kapaciteten på centrene skal udvides. Der skal også holdes åbent i weekender.

- Jeg forventer, at der fra næste uge også vil være mulighed for at afgive sin ansøgning i København, og jeg ved, at der løbende kommer nye tider i systemet, skriver han i et mailsvar.

Lad kommunerne selv få lov

Men flere tider på de fire centre er ikke tilstrækkeligt, siger Bent Juul Sørensen, der som gårdejer på Ærø har fire ukrainere ansat.

De har fået deres hustruer til øen.

Han foreslår, at kommunerne selv får lov at stå for biometri såsom fingeraftryk, for ellers skal hustruer og de andre, der er kommet til Ærø, rejse til Odense.

- Turen kræver, at mændene, der kender Danmark, rejser med og hjælper med processen. Det kræver en arbejdsdag, siger Bent Juul Sørensen, der sidder i kommunalbestyrelsen for partiet Ærøs Fremtid.

Særloven for ukrainere blev vedtaget onsdag. Målsætningen med den er, at ukrainerne hurtigt skal kunne blive en del af det danske samfund.

I første omgang vurderede regeringen, at omkring 20.000 ukrainere ville komme til Danmark. Torsdag sagde Mattias Tesfaye, at der vil komme "markant flere".

Ukrainere i Danmark

  •  De første flygtninge fra Ukraine ankom til Danmark i slutningen af februar, få dage efter den russiske invasion af landet.
  • Knap 1900 mennesker har søgt asyl i Danmark efter invasionen.
  • Ukrainere behøver ikke søge asyl, men kan opholde sig i Danmark under særloven.
  • Særloven skal sikre, at de hurtigt kan få et sted at bo og komme ud på arbejdsmarkedet, og at deres børn kan komme i daginstitutioner og skole.
  • Cirka 5000 ukrainere har bestilt opholdstilladelse efter ny særlov.

Kilder: Ritzau, FN's flygtningeorganisation (UNHCR) og Udlændingestyrelsen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR