Kommunen.dk
MENU

Særlov: Ukrainere skal fordeles inden for fire dage

Senest fire dage efter ukrainere har fået ophold i Danmark, skal de helst videre ud i en kommune. Et omdiskuteret asylcenter på Langeland skal huse cirka 200.

Særlov: Ukrainere skal fordeles inden for fire dage

Senest fire dage efter ukrainere har fået ophold i Danmark, skal de helst videre ud i en kommune. Et omdiskuteret asylcenter på Langeland skal huse cirka 200.
Det tidligere Asylcenter Holmegaard på Langeland skulle egentlig have været et udrejsecenter, men det blev droppet. Nu åbner det for at huse ukrainske flygtninge.
Det tidligere Asylcenter Holmegaard på Langeland skulle egentlig have været et udrejsecenter, men det blev droppet. Nu åbner det for at huse ukrainske flygtninge.
Foto: Tim Kildeborg Jensen,Ritzau Scanpix

Regeringen har fredag indgået en indledende aftale med KL om rammerne for, hvordan kommunerne skal modtage de ukrainere, der ankommer til Danmark. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I aftalen står blandt andet, at kommunerne "i videst muligt omfang vil tilstræbe" at overtage ukrainere senest fire dage efter, at de har fået ophold.

En del af aftalen omhandler, at regeringen vil søge opbakning i Folketinget til at lempe eller dispensere fra byggelovgivning, så der kan skaffes boliger nok. Ifølge aftalen vil regeringen også søge at give kommunerne "fleksibilitet" i forhold til nogle af de krav, der er til kommunernes integrationsindsats.

Første af flere

- Mit bedste gæt er, at det her er den første af flere aftaler, vi laver med kommunerne, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til TV 2.

Aftalen har et afsnit om, at regeringen anerkender, at de flygtende ukrainere vil betyde flere udgifter for kommunerne. Der er dog ikke aftalt nogen form for ekstra midler til kommunerne endnu. Det må vente, til regeringen og kommunerne skal forhandle om kommunernes økonomi i 2023.

Der står også, at aftalen skal "genbesøges" efter tre måneder, eller hvis der inden da er fordelt 10.000 ukrainere i kommunerne.

Jeg tror, at vi alle sammen kan se, at med de tal, der er lige nu, og sådan som krigen udvikler sig, vil det være uklogt kun at planlægge med de 20.000.

De danske myndigheder har hidtil arbejdet med at skulle skaffe plads til 20.000 ukrainere, der kommer til Danmark. På en pressebriefing fredag oplyste Udlændingestyrelsen dog, at det sagtens kan blive flere.

- Jeg tror, at vi alle sammen kan se, at med de tal, der er lige nu, og sådan som krigen udvikler sig, vil det være uklogt kun at planlægge med de 20.000, sagde direktør i Udlændingestyrelsen Niels Henrik Larsen.

Åbner omdiskuteret asylcenter

Et af de steder, flygtningene skal indlogeres er ved Bagenkop på Langeland. Her åbner det omdiskuterede asylcenter Holmegaard. Det skriver Langeland Kommune i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet af Udlændingestyrelsen sammen med Røde Kors.

- Det er en stor og vigtig opgave, vi skal løse på meget kort tid, siger regionsleder for Røde Kors Tina Lundgaard.

- Vi regner med at kunne rykke ind på Holmegaard med de første beboere i weekenden.

Langeland Kommune kommer ikke til at være en del af driften. Til gengæld vil kommunen være med til at skabe en god hverdag for beboerne, forlyder det. Blandt andet med skolegang, dagtilbud og sundhedspleje.

Røde Kors vurderer, at der er plads til cirka 200 ukrainere på centret. Det skulle oprindeligt have været udrejsecenter for afviste kriminelle asylansøgere og personer på tålt ophold.

Det droppede regeringen i maj 2021 efter lokal modstand.


  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR