Staten er på udkig efter et område på størrelse med Mors for at komme i mål med en firedobling af produktionen af vedvarende energi på land i 2030. Helt konkret kræver det 36.600 hektar, hvis man skal fordoble produktionen af grøn strøm fra vindmøller og tidoble produktionen fra solceller, hvilket tilsammen vil kunne bringe Danmark i mål med regeringens målsætning. 

Den tidligere indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) henvendte sig sidste år til landets borgmestre i håb om, at kommunerne kunne hjælpe til med at udpege de nødvendige områder. 

Processen med indmeldinger fra kommunerne, private lodsejere og private virksomheder er imidlertid strandet til. Kommunen.dk har beskrevet, hvordan tidsplanen er overskredet og flere kommuner står med ubesvarede spørgsmål i forhold til tidsplan, fordeling af ansvar, opgaver og gevinster. 

Nu peger en ny rapport på, at vejen til de 36.600 hektar kan blive lettere end først antaget. 

- Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag, siger Ivar Lyhne, der er lektor og Ph.d. i miljøvurderinger på Aalborg Universitet (AAU), der også er tilknyttet det såkaldte Dreams-projektet

Det er et bredt konsortium bestående af universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder, der står bag konsortiet. De ser store muligheder i at bruge erfaringer fra tidligere miljøvurderinger og har netop præsenteret en analyse af de ti seneste miljø- og miljøkonsekvensrapporter indenfor solceller og landvind hver især. 

Konsortiet arbejder blandt andet med at samle miljøvurderinger digitalt og gøre det nemt at søge data derfra og få overblik. Og det kan altså være med til at anskueliggøre vejen til de nødvendige arealer. 

- Der er mange aktører involveret i placeringen af solceller og landvind, og der er varierende viden om, hvor miljøforhold giver mulighed for eller gør det umuligt at placere solceller og vind, tilføjer Ivar Lyhne. 

Flere grunde til at projekter kan gå galt

I medierne har der ofte været fokus på vindmølleprojekter, som af den ene eller den anden grund bliver underkendt af et klagenævn. Dreams-projektet er dog ikke et udtryk af, at der bliver begået for mange fejl i kommunerne, påpeger Ivar Lyhne. 

- Der er flere grunde til, at en del VE-projekter ikke bliver til noget Typisk er det lokalpolitikere, som får kolde fødder på grund af borgermodstand. Derudover har klagenævnene strammet reglerne, så de er mere stringente, end hvad politikerne og udviklerne først havde forventet og regnet ud fra, og det fælder nogle projekter. 

Ivar Lyhne medgiver, at der også er projekter, hvor der er begået fejl, og man skulle have udført en mere udførlige miljø- eller miljøkonsekvensrapporter. 

Det er dog vigtigt, at man lærer af tidligere erfaringer, da det bliver sværere og sværere at finde plads til nye vindmølleprojekter i takt med, at de oplagte muligheder allerede er taget. 

- Man tager selvfølgelig de gode steder først, når man skal opstille vindmøller. Nu er man kommet til at skulle udnytte nogle knapt så oplagte steder, og så er det, at man også løber ind i nogle udfordringer med miljø, natur og lokalbefolkningen, siger Ivar Lyhne. 

Aalborg-professoren ser til gengæld et stort potentiale for opsætning af solceller, hvis udbredelse og opsætning endnu ikke er kommet lige så langt som vindmøller. Modstanden mod solcellerne er på samme måde heller ikke nået til samme stadie som vindmøller, men det kan vende, frygter Ivar Lyhne. 

- Det kan lade sig gøre at komme i mål med regeringens målsætning for solceller, men det handler om, hvor meget af vores land, vi ønsker at have dækket af solcellepaneler. Jeg kan frygte, at modstanden kan vokse mod solceller, som vi har set det med vindmøller. 

- Modstanderne har dog ikke de samme våben mod solceller, som de har mod vindmøller, hvor man altid kan henvise sagsafgørelser i forhold til fugle eller sjældne flagermuse, siger Ivar Lyhne,  

Gammel viden skal komme nye konflikter i forkøbet

Datagrundlaget i rapport er indsamlet af Danmarks Miljøportal, et nyt fællesoffentligt datasamarbejde. Rapporten skal vise de typiske miljøfaktorer, der har betydning for udpegning af områder til solceller og landvind, og hvordan de konkrete miljøforhold kan håndteres.

Dermed vil man forhåbentligt kunne komme potentielle konflikter i forkøbet, mener Peter Forfang Sørensen, afdelingschef i Rambøll.

- Rapporten viser, hvor der typisk kan opstå konflikter, men også hvor konflikterne har en chance for at blive løst. Eksempelvis ved at kende til hvilke udpegninger, der ofte nemt kan tilrettes. Det sikrer, at de der skal investere i anlæggene minimerer risikoen for at gå forgæves, siger han.

Det samme mener Ulf Kjellerup, ledende specialist i vand og natur hos Cowi. 

Han vurderer, at når viden digitaliseres og gøres søgbar, kan man hurtigt finde frem til omkring tre fjerdedele af de typiske problemstillinger, mens den sidste fjerdedel af arbejdet gælder de lokale forhold. Det vil dermed blive lettere for kommunerne at gå til og samtidig sikre, at vigtig viden fra tidligere og fremtidige rapport kan blive genbrugt. 

- Vi ved, at miljøvurderinger koster et enorm tidsforbrug at udarbejde. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt, siger Ulf Kjellerup fra Cowi.

- Du får jo en masse viden lige fra start, og opdager måske, at du ikke behøver at få tre biologer til at kortlægge faunaen i et område, for det blev gjort for seks måneder siden. Det er erkendelser i starten af en miljøvurdering, der kan gøre en enorm forskel i ressource- og tidsforbruget, og så man kan fokusere på de tungeste problemstillinger, tilføjer han. 

Dreams-projektet har gennemgået miljø- og miljøkonsekvensrapporter fra 19 kommuner fra 2018-2021, som knytter sig til opsætning af solceller eller vindmøller. 

- Miljøvurderinger er centrale for at træffe informerede beslutninger, og derfor er det til stor gavn for den grønne omstilling at samle data, så beslutningstagere kan foretage de nødvendige afvejninger af, hvordan arealer skal anvendes, og så man samtidig tager hensyn til både miljø, biodiversitet, rekreative formål m.m., siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.