Vi har travlt, hvis vi skal nå 2030-mål for VE i kommunerne. Alligevel sylter staten ambitiøst mål og efterlader kommunerne i VE-limbo
Vi har travlt, hvis vi skal nå 2030-mål for VE i kommunerne. Alligevel sylter staten ambitiøst mål og efterlader kommunerne i VE-limbo
I 2030 skal der produceres fire gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller i de danske kommuner. Det kræver plads, masser af plads. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets eget notat godt 36.600 hektar – et areal på størrelse med Mors.
Derfor opfordrede daværende indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) sidste år landets borgmestre, lodsejere og udviklingsselskaber til at melde mulige arealer ind i en statslig screening, der skulle danne et overblik over mulighederne for VE (vedvarende energi) i kommunerne.
Parallelt med screening skulle der udarbejdes modeller for statens engagement i udviklingen af energiparkerne, herunder arbejdsdelingen mellem stat og kommuner, ligesom staten skulle præsentere forslag til, hvordan lokalområder og kommuner kunne hente lokale gevinster fra energiparkerne.
“Tidsplanen er således presset (...) der skal arbejdes i højt tempo, hvis vi skal have firedoblet VE-produktionen på land inden 2030,” skrev Christian Rabjerg Madsen i slutningen af juni.
Men siden er tidsplanen skredet på grund af folketingsvalg, regeringsforhandlinger og ministerkabale.
Kommunerne har indmeldt arealerne, men staten har endnu ikke fordelt arbejdsopgaven eller fremvist, hvordan projektet skal sælges lokalt. Derfor sidder kommunerne tilbage med flerte spørgsmål end svar for, hvordan staten vil nå VE-målet.
Spænder ben for lokalplaner
Plan- og Boligstyrelsen oplyste i starten af oktober, at en liste over kommuner og VE-virksomheder, som har bidraget til screeningen, var på trapperne, men listen er endnu ikke offentliggjort, og Plan- og Boligstyrelsen ønsker fortsat ikke at udlevere listen.
Udviklingsselskabet Eurowind Energy oplyser, at de fx har foreslået 14 VE-projekter på tværs af 11 kommuner med en samlet anlægskapacitet på næsten 3,7 GW.
Vi er jo enige om dagsordenen, men det kan ikke nytte, at vi lige nu arbejder i hvert vores spor.
Kommunen.dk har desuden henvendt sig til samtlige kommuner for at kortlægge de indmeldte områder. 68 kommuner er vendt tilbage, hvoraf 47 ikke har indmeldt områder til staten.
Flere har skrevet, at de allerede er i gang med egne planer. Her kommer den statslige screening altså en kende ubelejligt.
- Vi er allerede i gang med at samle forslag sammen, så vi kan arbejde mere strategisk og langsigtet med planlægningen. Men på grund af den statslige screening og det nye regeringsgrundlag står vi med flere spørgsmål uden svar, fortæller Bettina Hedeby Madsen, direktør for Kultur-, Teknik- og Miljøforvaltningen i Hjørring.
Hun er bekymret for, at den statslige proces ligefrem kan spænde ben for kommunens arbejde.
Der er fx en bekymring om, hvorvidt der vil blive givet en forlomme til projekter, der er meldt ind via screeningen. Hjørring frygter således, at projekter, der passer ind i statens planer, vil stå stærkere end projekter, der har støtte og forankring lokalt.
Det er desuden uklart, hvem der skal være myndighed på projekterne. Bliver det staten eller kommunerne?
- Det er noget værre miskmask, siger Søren Homann (K), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring.
- Hvis det ender sådan, at det er staten, der kommer til at udpege områderne, er det fint. Så må de gøre, hvad de vil, og tage balladen for det, men meld dog for pokker noget ud. Vi kan godt blive bange for, at vi bliver taget med bukserne nede.
Kommunerne afventer svar
I nabokommunen Frederikshavn kan Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, sagtens genkende Hjørrings frustration:
- Vi har behov for klarhed over, hvad der skal ske nu. Vi vil gerne bidrage i kommunerne, men lige nu står vi i et limbo, siger hun.
Derfor forsøger kommunerne og KL at aflæse vindretningen hos regeringen.
- Vi er jo enige om dagsordenen, men det kan ikke nytte, at vi lige nu arbejder i hvert vores spor. Vi er nødt til at gå i samme tempo, siger Birgit S. Hansen.
Hun opfordrer derfor til, at den nye minister på området, Lars Aagaard (M), snarest muligt melder ud, hvad staten vil med resultaterne fra screeningen.
- Hvis vi ender med at køre i to separate spor, kommer der til at være kommuner, der vil ende med at afvente, hvad staten beslutter, mens der er andre, der kommer til at køre videre i deres eget tempo, siger Birgit S. Hansen.
I det nye regeringsgrundlag vil SVM-regeringen igangsætte en analyse af, hvorvidt den nuværende opgavefordeling mellem staten, regioner og kommuner kan effektiviseres. Her vil staten arbejde for at spille “en aktiv rolle” i planlægningen af vedvarende energiprojekter.
Hvem tager regningen?
Det er dog uklart, hvor aktiv en rolle staten ønsker at spille. Derfor er der også politikere lokalt, der frygter, at det er dem, der skal forsvare en upopulær beslutning.
- Vi kan blot konstatere, at vi er et område, hvor der er meget plads. Og når man ser på de politiske mål, er der en masse kommuner, hvor man ikke kommer til at kunne sætte en energiø op. Det kan ikke lade sig gøre. Derfor frygter jeg en administrativ beslutning hen over hovedet på os, hvor vi ender med hele balladen, fortæller Søren Homann fra Hjørring.
Idéen med screeningen er ellers god, men der mangler klarhed over, hvad staten vil bruge resultaterne til. Staten har en række greb i værktøjskassen i forhold til kommunerne, der kan sætte skub i planlægningen af energiøerne som fx et landsplandirektiv.
Det er nemmere for staten at udpege de nødvendige arealer, men så vil det blive svært at sikre den nødvendige opbakning lokalt
Hjørring har ikke kunnet få afklaring på, hvorvidt et landsplandirektiv kan komme i brug. Hverken Christian Rabjerg Madsen eller statsminister Mette Frederiksen (S) har desuden villet afvise, at det kan være nødvendigt at tvinge kommuner til at lægge jord til VE-anlæg. Begge understreger, at de ønsker at gå ad frivillighedens vej.
- Det er nemmere for staten at udpege de nødvendige arealer, men så vil det blive svært at sikre den nødvendige opbakning lokalt, siger Bettina Hedeby Madsen.
Hele processen viser med al tydelighed, at man ikke blot arbejder i to forskellige spor, men også ud fra to forskellige virkeligheder.
- Den statslige screening er blevet præsenteret som en lille, lidt ufarlig rundspørge fra styrelsens side. Det harmonerer ikke med den virkelighed, vi befinder os i. Vedvarende energi er højpolitisk og sprængfarlige sager i kommunerne, fortæller Bettina Hedeby Madsen.
Gamle områder i spil igen
I Mariagerfjord har en privat indmelding bragt et vindmølleprojekt ved Als Enge på banen igen, selv om det tidligere byråd har lagt projektet i graven.
Formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter Jesper Skov Mikkelsen (V) har ikke nogen kommentarer til indmeldingen, da detaljerne om både projektet og statens videre håndtering er uklar.
- Lige nu ved vi ikke andet, end at området er meldt ind til staten, siger Jesper Skov Mikkelsen.
Da byrådet behandlede området ved Als Enge i 2021, gjorde blandt andet stor lokal modstand mod projektet udslaget. Afgørelsen var symptomatisk for voksende modstand mod vindmøller på land.
I 2020 blev der således opsat 53 vindmøller på land, i 2021 var det faldet til 44, mens der er registreret 19 nye kommercielle vindmøller for 2022 per 12. januar, oplyser Energistyrelsen.
Hvis vi skal, og det skal vi, nå de ambitiøse mål, vi har sat os med vedvarende energi på land, er myndighedernes samarbejde med kommunerne et af de vigtigste parametre
Ifølge et baggrundsnotat fra Energistyrelsen fra i år er der lige nu udsigt til fire nye landvindprojekter i 2023, mens der lige nu er udsigt til 0 nye landvindmøller i 2024 på trods af ambitionerne om at skulle fordoble mængden af energi fra landvind frem mod 2030.
Hvis man skal have vendt den nedadgående tendens, kræver det, at man tager et kritisk kig på, hvor vindmøllerne kan sættes op, mener Jesper Skov Mikkelsen.
- Hvis vi vil det her, er vi nødt til at kigge på, hvor vindmøllerne kan stå. Hvis man lægger et kort ned over Danmark med alle de hensyn, der skal tages, er der ikke ret mange muligheder tilbage. Det kunne være, at staten skulle kigge på, hvor meget hensynet til miljø, natur og andre forhold skal vægte, siger Jesper Skov Mikkelsen.
Energi er hurtigst og billigst på land
Efter en årrække med fokus på at flytte vedvarende energi ud på havet i form af statslige havvindmølleparker, og hvor der har været politisk modstand mod flere vindmøller på land fx i form af vindmølleloftet, har den tidligere S-regering igen åbnet op for mere VE på land.
Landvindmøller og solcelleparker er hurtigere at realisere end havvindmølleparker. Derfor kan solceller efterfulgt af landvindmøller hurtigt få en effekt på både uafhængighed af fossile brændsler og Danmarks evne til at være selvforsynende, hvis man ønsker at adressere udfordringerne på den korte bane.
Udover at være hurtigst at realisere producerer landvindmøller og solceller også billigere strøm end havvindmøller, ligegyldigt om havvindmøllerne er kystnære eller ej, og ligegyldigt om de forbindes med energiøen i Nordsøen eller ej.
En kortlægning af potentialet for landvindmøller og solceller viser, at Danmark har mulighed for at lukke strømmankoen udelukkende ved billige VE-udbygninger på land.
Kilde: Kraka Advisory
VE skal være mere spiseligt
Kommunen.dk har forholdt ministeren kritikken fra kommunerne. Ministeriet oplyser, at arbejdet og dialogen med kommunerne genoptages nu, hvor regeringen er på plads:
“Hvis vi skal, og det skal vi, nå de ambitiøse mål, vi har sat os med vedvarende energi på land, er myndighedernes samarbejde med kommunerne et af de vigtigste parametre,” fastslår Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.
Ministeren understreger, at energiparkerne skal have “en helt central rolle i udbygningen af den vedvarende energi” og tilføjer:
“Derfor er jeg også glad for, at kommuner og virksomheder allerede har spillet ind med gode forslag til områder for energiparkerne.”
Ministeren har ikke ønsket at svare direkte på, hvem der skal stå i spidsen for myndighedsdelen, under hvilke forhold energiparkerne kan etableres, eller hvilke gevinster der kan komme i spil for kommunerne, som stiller plads til rådighed.
Som forhenværende direktør for Dansk Energi har Lars Aagaard dog tidligere givet sin mening til kende.
I et interview med Politiken fra 2021 foreslog Lars Aagaard blandt andet, at de kommuner, der stiller plads til rådighed for vindmøller og solceller, bør få en gevinst i de årlige økonomiforhandlinger.
- Det handler om at sørge for nogle gode argumenter til de kommunalpolitikere, der gerne vil give den gave til den grønne omstilling, at kommunen stiller arealer til rådighed. Det kunne være, at det indgik som en vægt i fordelingen af midler i forhandlingerne mellem stat og kommune, så kommunerne får en grøn præmie ved at give plads til grøn energi, sagde Lars Aagaard dengang.
Lars Aagaard afviste dengang i øvrigt, at det var en god idé at løfte ansvaret væk fra kommunerne.
Tåget horisont
Selvom Lars Aagaard fortæller, at arbejdet og dialogen med kommunerne nu genoptages, oplyser ministeriet, at screeningsarbejdet ikke er en del af dets ressortområde.
Minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) har heller ikke ønsket at svare på kommunernes kritik, men understreger, at ”behovet for at finde arealer til udbygningen af vedvarende energi på land er en af de store udfordringer på planområdet.”
”Når det er sagt, er jeg fortsat ved at sætte mig ind i de nærmere forhold i relation til denne sag,” oplyser ministeren i en skriftlig kommentar og henviser til Plan- og Landdistrikstyrelsen.
Her meddeler man, adspurgt om blandt andet overblikket over de samlede indmeldinger, at “sagen fortsat er i proces”, og at man derfor ikke kan udlevere listen.
Tidsplanen er således presset (...) der skal arbejdes i højt tempo, hvis vi skal have firedoblet VE-produktionen på land inden 2030
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.