Det har været ventet i årevis, og onsdag gik politikerne endelig i gang med forhandlingerne om en ny, kæmpestor psykiatriplan. Der skal landes en aftale, som blandt andet tager højde for unge med psykiske lidelser, siger flere partier - og regeringen selv.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har varslet, at det vil blive en plan med et stort fokus på tidlig indsat. Og der er milliarder på spil, for planen skal holde psykiatrien kørende de næste ti år.

Men forhandlingerne er kommet langsomt fra start, og efter onsdagens møde hos sundhedsministeren var der intet nyt at fortælle om, siger den konservative psykiatriordfører, Per Larsen.

Mangler finansiering

Han vil gerne se, hvordan regeringen vil finansiere planen.

- Regeringen lægger ikke noget frem i forhold til, hvordan det skal finansieres. Det strander lidt her, hvor vi ikke kan se, hvad det er, regeringen vil, siger Per Larsen.

Susanne Eilersen, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, tager det samme med hjem fra onsdagens forhandlinger.

- Vi kom ikke ret langt, og derfor har vi også bedt ministeren om noget konkret ud fra forskellige emner.

- Vi bliver nødt til at dykke længere ned i, hvad regeringen mener, og vi er selvfølgelig nødt til at have en økonomisk ramme på, når det også er en tiårsplan, der dækker ind over flere finanslove, siger hun.

Stinus Lindgreen, De Radikales psykiatriordfører, oplevede til forhandlingsmødet en villighed fra alle partier til, at der skal tilføres flere midler. Mange flere midler.

- Det var ikke så konkret. Mere en omgang, hvor hvert parti fremlagde, hvad der var vigtigt i den her plan. Regeringen kom så med sit lidt skrabede bud på, hvordan den vil prioritere indsatsen de kommende år.

Dog erklærer han sig optimistisk omkring at finde en løsning. Men det skal også være en holdbar løsning, for planen skal leve under skiftende regeringer de næste mange år.

Tre spor at følge

Det kan blive en dyr affære at finde penge til psykiatrien.

Hos Bedre Psykiatri siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen, at der grundlæggende er tre spor af problemer, de gerne ser, at politikerne får adresseret.

Spor, der kræver en del økonomiske ressourcer.

- Mængden af patienter er stille og roligt steget, uden at tilførslen af ressourcer er fuldt med, siger hun.

Ét er den tidlige indsats, et andet er rekrutteringsudfordringerne, og et tredje er mere inddragelse af de pårørende.

- Der er personalemangel over en bred palette i kommuner og regioner. Mangel på kvalificeret personale bliver den allerstørste udfordring i forhold til at kunne arbejde med at udvikle psykiatrien. Tilsvarende synes jeg, at vi skal se på, hvordan vi kan aflaste psykiatrien allerede nu og give lidt luft. Der vil jeg pege på et af de mål, som regeringen selv hiver frem, at pårørende skal inddrages og have en bedre støtte, siger hun.

Psykiske sygdomme er folkesygdomme

Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden, siger, at 600.000 mennesker i løbet af ti år vil komme til at kæmpe med en psykisk sygdom.

Derfor mener han, at det er nødvendigt for politikerne at lande en aftale, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Styrelsen anbefaler netop flere tilbud til unge med mistrivsel. Men også at man får afstigmatiseret psykiske lidelser og investerer i forskning, og oplægget koster ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter.

- Psykiske sygdomme er folkesygdomme. Hvis ikke det rammer dig, rammer det mig. Og hvis ikke det rammer mig, bliver jeg pårørende til en med en psykisk sygdom.

- Det er virkelig noget, der er gennemgribende her i vores samfund, siger han.