Der er nok af problemer at tage fat på. Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet, kvalitet, sammenhæng og forebyggelse samt stigmatisering af hele området. Det er nogle af hovedproblemerne for psykiatrien og kommunernes indsats over for mistrivsel og borgere med psykiske lidelser. 

Sådan lyder det i et fagligt oplæg til en tiårsplan for psykiatrien, der blev fremlagt i januar, hvor fagfolk fra Sundheds- og Socialstyrelsen, parter på området og 44 forskellige organisationer har været involveret i arbejdet. Det blev skudt i gang i sommeren 2020, men er tre gange blevet udskudt. 

Nu har Folketinget fået 37 anbefalinger til en styrket psykiatri. Der skal skabes sammenhængende indsatser på tværs af systemer, øget tilgængelige, en klarere opgavefordeling, og forebyggelse og opsporing blandt børn og unge skal styrkes. 

Der er derfor et klart oplæg til at gentænke psykiatrien, men regeringens position inden forhandlingerne er uklar. 

At svare eller ikke at svare 

Kommunen.dk ville gerne have spurgt socialminister Astrid Krag (S), hvordan socialområdet skal inddrages i en kommende psykiatriplan, og hvordan forebyggelse blandt børn og unge skal styrkes. Ministeren ville i første omgang gerne give et skriftligt svar, men skiftede mening. Hun ønsker ikke at udtale sig om noget på området, da forhandlingerne ikke er gået i gang. 

Hvornår forhandlingerne går i gang, er ligeledes uklart. I januar blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt om det i folketingssalen. Der kom ikke noget konkret svar eller en tidshorisont på, hvornår regeringen er klar med et udspil, og forhandlingerne kan begynde. Men arbejdet er i gang; 

“Vi kommer til at gøre det her arbejde grundigt, og vi kommer ikke til at gøre noget, der foranlediger, at vi om tre år siger, at det var hastværk, og at det ikke var grundigt nok,” lød ministerens svar. 

Udspil lader vente på sig 

Det er langt fra noget nyt, at der er behov for bedre overgange i systemet. Forskellige projekter har tidligere sat fokus på en helhedsorienteret indsats på tværs af instanser. De fleste indsatser har dog været satspuljeprojekter og er forsvundet igen, når bevillingen er sluppet op. 

Tidligere ville Folketinget gentænke rammerne for at skabe sammenhæng. I 2018 indgik den daværende regering en aftale med bl.a. Socialdemokratiet om “rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer”. Her aftalte man fx, at der skulle tages et opgør med silotænkning og laves en “ny hovedlov” på tværs af fagområder. 

Hovedloven havde til formål at skabe ét samlet tilbud og en “sammenhængende udredning på tværs af relevante fagområder”. Forligspartierne skulle mødes i første halvdel af 2019 for at drøfte et forslag til en hovedlov, men det er endnu ikke fremlagt. 

I slutningen af 2020 forventede Socialministeriet, at en hovedlov kunne træde i kraft i januar 2022. Det blev Astrid Krag spurgt til i juni, hvor ministeren svarede, at corona havde forsinket arbejdet, og at der ikke var en tidshorisont.

Ministeriet oplyser i januar til Kommunen.dk, at der stadig ikke er en tidsplan. 

I tiårsplanen for psykiatrien nævnes også kort, at arbejdet med en hovedlov forventes at strømline relevante indsatser. Men hovedloven har altså måtte vente siden 2018, mens psykiatriplanen er udskudt tre gange. I begge tilfælde er der lovet en aftale, men der er ingen udsigt til hvornår. 

Partier melder klar 

Spørgsmålet til Magnus Heunicke om en tidshorisont for forhandling om en psykiatriplan blev stillet af Jane Heitmann, Venstres psykiatriordfører og formand for Sundhedsudvalget. Hun har stadig intet hørt om til de kommende forhandlinger. 

- Der har været helt stille. Det undrer mig, at regeringen ikke har lagt sit forslag frem eller indkaldt de relevante ordførere på området til forhandlinger. Vi er meget utålmodige med at komme i gang. Vi har ventet længe nok, siger hun.