Brudte dæmninger. Oversvømmede sommerhuse. Ødelagte både og biler. Stormfloden i slutningen af oktober gav store ødelæggelser i dele af landet. Men i fremtiden kan vi se frem til flere og større skader fra stormflod, hvis ikke vi beskytter kysterne og eksempelvis ændrer, hvor vi bor.

Når klimaet forandres over de næste 100 år, kan vi potentielt se frem til en femdobling af de forventede årlige skadesomkostninger, viser nye tal fra Det Miljøøkonomiske Råd, der kommer med input til politikerne.

- Klimaforandringerne vil føre til hyppigere og alvorligere skader fra stormflod, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

- Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at klimaet i dag er som om 100 år, vil det femdoble skaderne fra stormflod, lyder det.

Beregningen tager udgangspunkt i en udvikling, hvor den globale temperatur i 2100 er 2,7 grader højere end gennemsnittet for 1850-1900.

Aktuelt er temperaturen globalt steget 1,1 grader i perioden. Ifølge de nyeste tal vil den stigning nå op på 2,5-2,9 grader i løbet af århundredet.

Spørger man Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet, er hun dog ikke enig i tallene fra vismændene.

- Jeg vil mene, at omkostningerne kan blive meget større. Derfor synes jeg også, at man skal lave en egentlig analyse, som regeringen også har i sit klimatilpasningsudspil, siger hun.

Hun henviser til udspillet, som regeringen kom med i slutningen af oktober. Det er i hendes optik vigtigt, at der både ses på udledningen af drivhusgasser og klimatilpasning.

- Selv om vi stoppede med at udlede drivhusgasser i dag, ville klimaændringerne fortsætte. Så derfor er vi nødt til både at fokusere på klimatilpasning og reduktioner, siger professoren, der er med i Klimarådet.

Det kan eksempelvis være ved at bygge diger og sluser, ligesom vores beredskab skal fungere bedre end ved den seneste stormflod.

- Men man skal samtidig planlægge byerne med grønne områder, hvor vandet kan løbe ned, og man skal lade være med at lave nye ejerlejligheder i områder, der er truet, siger Kirsten Halsnæs fra DTU.

Ses der på, hvor vi bosætter os, kan det dog være en kæp i hjulet. I perioden fra 2009-2021 er der bygget mere i områder, som er i risiko for at blive ramt af oversvømmelser end i områder uden risiko for det.

Ifølge rådet er en medvirkende årsag til det nok, at stormflodsordningen, som forsikrer mod skader fra stormflod, ikke trækker den anden vej.

I ordningen betaler alle ejendomsejere samme præmie - uanset risikoen for oversvømmelse. Det giver indirekte tilskud til dem i risikoområderne.

Ifølge miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen er en måde at mindske de fremtidige skader ved stormflod at gøre præmierne risikobaserede.

- Det vil kunne mindske bosætning i risikoområder. Den konkrete udformning bør dog undersøges grundigt i et ekspertudvalg, opfordrer han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) inden deadline.