Kommunen.dk har taget temperaturen på kommunernes seneste udfordring, som kan ende i hård konkurrence med corona om at blive den største i årevis: Flygtningepresset som følge af krigen i Ukraine.

Ikke blot skal op til 100.000 flygtninge fordeles og huses i løbet af de kommende måneder, folkeskoler skal berede sig på at integrere et anseeligt antal ukrainske børn, der skal arrangeres sprogundervisning for de voksne, og så skal ukrainerne hjælpes ud på arbejdsmarkedet.

En opgave af en vis størrelse. 40 kommuner fandt tid til at besvare vores spørgeskema, og mens svarene afspejler usikkerheden om både tal og håndtering, viser de også en udbredt vilje til at løse opgaven, uanset hvor stor den bliver.

Hvor mange flygtninge forventer I maksimalt at have mulighed for at indkvartere, spurgte vi, men spørgsmålet nåede at blive forældet, inden de fleste havde svaret, da regeringen forhøjede puljen drastisk.

“Vi tager den mængde, fordelingen tilsiger, og så mange der bliver brug for,” lyder et typisk svar fra de mange kommuner, som ikke vil sætte tal på spørgsmålet.

“Med de nuværende boliger og værelser har vi plads til 50 personer. Hvis vi bliver tildelt flere flygtninge, så finder vi naturligvis plads til dem. Vi er allerede nu ved at undersøge flere alternative løsninger,” svarer Solrød Kommune.

Skive er en af kommunerne, som allerede melder ud, at man er parat til at tage flere end beregnet. 350 fremfor de 109, Skive oprindelig var allokeret.

- Vi har i flere uger arbejdet på at afdække mulighederne for at tage imod de ukrainske flygtninge. Derfor har vi nu et overblik over situationen. Og det er det, der gør, at vi har meddelt Udlændingestyrelsen, at vi er klar til at tage imod flere, end vi ifølge styrelsens fordelingsnøgle er forpligtet til. Såfremt situationen ændrer sig yderligere, er vi naturligvis parat til at revurdere tallet, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard (V).

Blandt besvarelserne med konkrete tal svinger tallet af maksvurderinger fra cirka 500 til Hørsholms 20 som det laveste blandt svarkommunerne. Det hører med, at hverken København eller Aarhus har besvaret undersøgelsen.

Fokus på boliger - herefter beskæftigelse

Hvor mange ukrainske flygtninge forventer I beskæftiget, spurgte vi, og her svævede svarene i luften - først når antal og kvalifikationer er på plads, er det muligt at danne sig et overblik.

“I første omgang vil fokus være på at få boligplaceret familierne og få børnene i skole og dagtilbud. Herefter kommer beskæftigelse. Oplevelsen er dog, at de lokale virksomheder er positive,” svarer Svendborg.

Vejle arbejder med en kontaktstrategi til virksomheder og vil ad den vej opbygge en jobbank. 

“Vi har dog også selv som kommune et håb om, at vi kan bruge deres kompetencer og ressourcer i blandt andet vores seniorområde”, skriver kommunen.

Kun otte af 40 kommuner har ikke skabt mulighed for sprogundervisning af voksne, stort set alle har en plan for at integrere børn i folkeskolerne.

“Vi har gode erfaringer med modtageklasser og har samtidig en international skole, der har tilbudt samarbejde. Vi har også gode erfaringer med job og sprogundervisning i kombination, så det vil vi tilbyde i samarbejde med virksomheder,” skriver Ikast-Brande Kommune.

Hvor meget kommunalt arbejdskraft håndteringen af Ukraine-flygtninge kræver, svinger voldsomt. I mange kommuner løses det ad hoc, andre steder har man afsat mellem en og 15 medarbejdere til arbejdet.

“Det kommer meget an på, hvor mange vi kommer til at modtage. Lige nu tæller jeg otte på fuld tid og en masse flere på deltid. Det er en meget stor opgave, der vokser dag for dag,” skriver Rudersdal Kommune.

Hvad med finansieringen?

Stort set ingen har måttet aflyse eller udskyde planlagte projekter. I Vejle har man dog lukket ned for sin mobile borgerservice i en række centerbyer, mens man andre steder prioriterer, som tingene udvikler sig.

Indirekte økonomiske konsekvenser af Ukraine-situationen repræsenterer heller ikke en akut udfordring blandt respondenterne. Frederiksberg har benyttet russiske it-licenser, som dog er fremskyndet afviklet, mens Aalborg Kommune slås med kulleverancer til Nordjyllandsværket efter boykotten af russisk kul, som stod for 40 pct. af værkets kul.

Endelig spurgte vi, hvorvidt lovgivningen bremser for kommunale tiltag, og her viste svarene udbredt tilfredshed med særloven om Ukraine-flygtninge. En enkelt advarsel lyder der dog fra landets sydlige ende:

“Finansiering af hele indsatsen kan blive en udfordring, idet kommunerne skal afholde udgifterne i næsten et år, før det afklares, om og hvordan der kompenseres. Det kan sætte en i forvejen trængt økonomi under yderligere et stort pres,” skriver Langeland Kommune.