Skoler efterlyser tolkebistand og ekstra hænder til ukrainske børn
Skoler efterlyser tolkebistand og ekstra hænder til ukrainske børn
Landets kommuner og skoler er i fuld gang med at forberede sig på at tage imod de mange flygtningebørn, der kan komme til Danmark.
En særlov, der sikrer ukrainere opholdsgrundlag og adgang til blandt andet arbejdsmarked og skolegang, ventes færdigbehandlet på onsdag.
Set fra lærernes perspektiv står de over for en stor udfordring, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
- Det er en stor opgave, vi står overfor, og derfor skal vi opbygge de ressourcer, der skal til. Det er ekstra lærere, tolkebistand og modtageklasser, så alle elever kommer godt i gang. Vi er slet ikke klar. Der er travlt ude på skolerne, for der bliver samlet op efter en lang coronaperiode. Så der skal tilføres ny energi og nye ressourcer.
Det kommer til "at koste nogle penge", siger han. Men det vil også kræve et tæt samarbejde mellem kommuner, skoleledere, lærere og myndighederne.
Flere spørgsmål end svar
Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er det svært at forberede sig på opgaven.
- Vi ved ikke, hvor mange børn der kommer, i hvilke aldersgrupper, og hvor de bosætter sig. Så lige nu har vi flere spørgsmål end svar.
Han ser ligesom Gordon Ørskov Madsen behov for at ansætte mere personale og for at få tolkebistand.
Vi ved ikke, hvor mange børn der kommer, i hvilke aldersgrupper, og hvor de bosætter sig. Så lige nu har vi flere spørgsmål end svar.
Claus Hjortdal peger på, at kommunerne har mulighed for at oprette modtageklasser eller lave en ordning, hvor de ukrainske elever sluses direkte ind i undervisningen med støtte.
Men de steder, hvor man ikke laver modtagerklasser, bør man sørge for, at der ikke kommer alt for mange elever. Derfor kan det blive nødvendigt at tilsidesætte det frie skolevalg, siger han.
700 ukrainere i Ringkøbing-Skjern
I den store landkommune Ringkøbing-Skjern har Venstre-borgmester Hans Østergaard (V) i forvejen mange ukrainske indbyggere, fordi mange af dem arbejder i landbruget.
Han vurderer, at kommunen allerede har omkring 700 ukrainere, der typisk arbejder i landbruget. Og måske 3000 østeuropæere i alt.
- Det her er en opgave, vi selvfølgelig skal løse. Selv om det er utroligt svært at få overblik over opgavens omfang, siger Hans Østergaard.
- Vi aner ikke, hvor mange der er her allerede, og hvor mange der kommer. Kommer der 20.000 ukrainere til Danmark eller flere, så får vi måske 20 børn i vores kommune per skole. Det bliver ikke uden udfordringer oven i indkvarteringen, så det er en kæmpeopgave.
- Oveni har vi stort set i en periode ingen flygtninge fået og har derfor stort set nedlagt vores integrationsafdeling, siger han.
Viborg kan klare 1000 flere
Ulrik Wilbek er Venstre-borgmester i Viborg Kommune.
- Vi har allerede fået mange ukrainere til kommunen. Omkring 50, som vi tager os af, samt op mod 200, der er privat indkvarteret, siger han.
Han tror, Viborg vil være i stand til at modtage omkring 1000 flere – ud over de 750 ukrainere, de allerede har.
- Jeg ser ikke noget behov for et egentligt loft over, hvor mange vi skal tage på nuværende tidspunkt. Jeg tror på, at vi vil kunne løse det kommunerne imellem, siger Ulrik Wilbek.
- Det er en stor opgave, og det bliver også nødvendigt med tolkebistand, når de ukrainske børn skal i daginstitutioner og skoler. Problemet bliver nok at skaffe den tolkebistand, fordi mange kommuner jo får brug for den.
Borgmester Mads Sørensen (V) fra Varde Kommune er enig.
- Vi lægger lige nu skinnerne, mens toget kører så at sige. Hvor mange ukrainere, vi ender med at få herop, tør jeg ikke spå om. Vi havde inden Ruslands invasion 416 herboende ukrainere, og mange vil naturligt søge til deres pårørende, når de kommer hertil, siger han.
Særlov giver automatisk to års ophold
- Et flertal i Folketinget har aftalt, at der skal laves en særlov for ukrainske statsborgere og personer, der har fået flygtningestatus i Ukraine, på to års ophold i Danmark.
- I de to år skal de have adgang til arbejdsmarkedet, uddannelses- og sundhedsydelser.
- Som reglerne er i dag, kan ukrainere som følge af en aftale mellem Ukraine og EU være i Danmark i 90 dage. Men da Ukraine ikke er en del af EU, har de ikke adgang til det danske arbejdsmarked eller danske velfærdsydelser.
- De kan i stedet søge asyl. Men for at få asyl skal man leve op til flere betingelser. Den nye særlov er en suspendering af de normale regler for asyl.
- Forslaget fremsættes efter planen mandag 14. marts og behandles for tredje og sidste gang onsdag 16. marts.
Kilde: Ritzau, Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
