De fleste kender nok til en af de landsbyer, som med næb og kløer kæmper for at holde fast i indbyggerne.

Et af de steder, hvor byskiltet måske har et motto om, at her er en by, som holder sammen. Hvor man på vejen gennem hovedgaden kommer forbi et par mere eller mindre faldefærdige huse og en skole, som den nærmeste kommune i årevis har talt om at lukke, selvom indbyggerne har protesteret højlydt imod det. 

Den slags landsbyer skal have hjælp til at få flere tilflyttere - men det kræver et samarbejde mellem kommunerne, Folketinget og landsbyboerne.

Sådan lød konklusionen i hovedtræk, da interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd torsdag under Folkemødet på Bornholm havde samlet omkring 70-80 tilhørere og tre kommunalfolk til en debat om bosætningsstrategier i landdistrikterne.

- Vi tror på, at der er fem parametre, som betyder noget, når man skal bosætte sig: familie, karrieremuligheder, fritidsmuligheder, et godt kulturudbud og så handler det også meget om, at man kan få nogle attraktive boliger, sagde Peder Christensen (S), viceborgmester, Skive Kommune.

Landsbyer skal være attraktive

Han betegnede det som et politisk ansvar, at kommunerne får skabt de rette rammer og initiativer, som gør det attraktivt at bosætte sig i de små byer.

For selvom Skive Kommune har flere tilflyttere end fraflyttere, som viceborgmesteren fremhævede det, bliver der født for få børn til at opretholde befolkningstallet. 

- Vi kan simpelthen ikke følge med. Så det handler om, at vi satser på de her værdier, som gør det interessant at bo hos os, sagde han, mens Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune, stemte i:

- Jeg kan jo heller ikke forstå, at sex er blevet uinteressant. Man skal have nogle til at føde de her børn, sagde Erik Lauritzen med et smil.

Han fremhævede, at en af de gennemgående udfordringer for landsbyerne de seneste år har været en bølge af børnehaver, vuggestuer og skoler, der er lukket.

Ifølge borgmesteren skal kommunerne arbejde for, at lukningerne af institutionerne "stopper nu", hvis der skal holdes liv i landdistrikterne - også selvom det koster penge. For det kræver penge, hvis udviklingen, hvor folk flytter fra landsby til by, skal vendes, sagde borgmesteren.

- Det løser det ikke alene, at man gør det attraktivt og spændende at bo i landsbyerne. Vi er nødt til også at have nogle større byer, som trækker. Det er ikke ubetinget nemt, for så får man altid diskusionen om, hvor man satser, men man er nødt til at kunne begge dele, sagde Erik Lauritzen.

Et mere harmonisk samfund

Hos Nordfyns Kommune satte Venstre-borgmester Morten Andersen spørgsmålstegn ved, om man skal bevare en skole, hvis antallet af børn, der bor i landsbyen, er faldende.

- Hvem er det, man så gavner? Det er en diskussion, vi er nødt til at tage i de enkelte kommuner, sagde han, inden han understregede, at "der er ingen, der ønsker at lukke en skole, bare for at få en skole mindre".

Morten Andersen mente, at regeringens udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet og til resten af landet er et eksempel på, at staten kan hjæpe landdistrikterne til at skabe "et mere harmonisk samfund."

- Det giver os mulighed for at tiltrække nogle borgere, som vi måske ellers ikke ville have haft, fordi de vender næsen mod hovedstaden, sagde han.

Der var blandt de tre kommunalfolk enighed om, at både staten og kommunerne har et ansvar for at vende udviklingen.

Her er byfornyelse centralt, mente Morten Andersen, der forklarede, at landsbyerne kan komme langt "for utroligt få midler", hvis staten giver økonomisk støtte til at fjerne faldefærdige bygninger i nærområderne. 

- Det har i den grad været med til at gøre en forskel i tilflytningen. Jeg kunne godt tænke mig, at den pulje kunne blive større, sagde han.

Skal undgå at kvæle landsbyerne

Hvis landsbyerne skal tiltrække flere indbyggere, kræver det også, at lokalsamfundene selv byder ind, lød det blandt andet fra Sønderborg-borgmester Erik Lauritzen.

- Vi ved alle, hvor trist det er at køre gennem en landsby, hvor der ser nedslidt ud. Så man skal starte med sig selv, og tage imod de nye borgere, der kommer til, og fastholde, at vi vil det her i fælleskab, sagde han og forklarede, at de små landsbyer skal satse på fællesskab og sammenhold - med støtte fra de lokale kommunalpolitikere.

- Vi kan ikke lade nogle få ildsjæle løfte det her. Man skal have hele fællesskabet med. Men hvis byrådene ikke giver rammerne – både økonomien, men også friheden – så tror jeg, vi kvæler landsbyerne, og så tror jeg, at landsbyerne dør, sagde han.

Også planloven blev en del af debatten, da viceborgmesteren i Skive Kommune, Peder Christensen, fremhævede, at lovgivningen kan sætte grænser for, hvor meget landsbyerne kan udvikle sig.

Det kræver samtidig bedre infrastruktur for at vende udviklingen, påpegede Peder Christensen. Han nævnte motorvejen mellem Herning og Holstebro som et eksempel på, at en forbindelsesvej fra motorvejen til Skive ville gøre det mere attraktivt at flytte til en landsby i nærheden af kommunen.

Han eksemplificerede sammenholdet i landsbyerne med skolelukninger. 

- Hvis vi nu kommer i tanke om, at vi vil lukke en skole eller en børnehave, så kommer de på barrikaderne. Det er vigtigt, at man har det initiativ og siger, at det er fandme ikke i orden, når vi som politikere siger ”jamen, økonomi" osv. Det, at man står sammen som landsby og er aktive, synes jeg, er det væsentligste, sagde han.

Børn, boliger og befolkningstal

I løbet af debatten fik flere af tilhørerne mikrofonen i hånden. De stillede spørgsmål og kom med bemærkninger til de tre kommunalpolitikere.

En enkelt konkluderede i mikrofonen, at "det er fint", når børnefamilier bliver boende i landsbyerne. Men, forklarede tilhøreren, børnene skal også være en del af et samfund, hvor der er skabt muligheder for dem.

En anden mente, at det bør være nemmere at komme fra sted til sted i lokalområderne med offentlig transport, hvis kommunerne vil have flere unge til at bosætte sig i landsbyerne.

Og fra en tredje tilhører lød det, at det ville gavne befolkningstallet, hvis flere af de kommunale arbejdspladser blev flyttet ud i landsbyerne. 

Debattens sidste ord kom fra Erik Lauritzen. Han opsummerede, at arbejdskraft, unge mennesker og børnefamilier er med til at skabe liv i landsbyerne. 

- En sidegevinst er jo, at når børnefamilier bosætter sig eller bliver boende i landsbyen, så bliver deres bedsteforældre også, sagde han.