Listen over historier om dårligt arbejdsmiljø i toppolitik er lang.

Det har de seneste år ramt blandt andre to københavnske borgmestre - Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Mia Nyegaard (R) - og europaparlamentarikeren Karen Melchior (R).

Nu er endnu et navn så føjet til listen - Pernille Weiss fra De Konservative, der er blevet skrottet som partiets spidskandidat ved næste års EU-valg.

Ifølge Erik Holstein, der er politisk kommentator hos Altinget, er det ikke et nyt fænomen, at der kan herske et dårligt arbejdsmiljø inden for politik.

Som iagttager af dansk politik gennem 30 år har han dog set det blive værre:

- Mediedækningen er blevet mere intens, og tempoet er blevet mere opskruet. Det gør måske, at nogle politikere bliver mere stressede end før.

- Men jeg tror også, at der er kommet langt mere fokus på det, siger han.

Tirsdag meldte De Konservative ud, at en række tidligere ansatte under Pernille Weiss har medvirket i en intern undersøgelse og beskrevet episoder som "mobning, ydmygelser og trusler", der har ført til sygemeldinger grundet stress og opsigelser.

Lederen har ansvar for arbejdsmiljø

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fortalte tirsdag, at partiet fik de første henvendelser fra tidligere ansatte af Weiss i marts.

Allerede sidste år havde der været rygter om et dårligt arbejdsmiljø på Weiss' kontor i Bruxelles.

- Jeg har opfordret Pernille til at trække sig fra Europa-Parlamentet, lød det tirsdag fra Pape.

Pernille Weiss skrev senere tirsdag på Twitter, at "hun var meget ked af de oplevelser, de tidligere medarbejdere har givet udtryk for".

Hun vil "nu bruge den næste tid på at overveje, hvad jeg gør herfra".

- Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke genkender den beskrivelse af mig, som nogle af mine tidligere medarbejdere, hvoraf flere nu arbejder for andre partier, kommer med.

- Det er heller ikke det billede, som mine nuværende medarbejdere beretter om, skrev Weiss.

Jesper Kristiansen er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Han siger, at oplevelser af negative handlinger som mobning og seksuel chikane kan være stærkt belastende for arbejdsmiljøet.

- Lederen har det formelle ansvar for arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som vedkommende er leder for, siger Jesper Kristiansen.

- Derfor har det naturligvis betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, hvordan lederen varetager denne ledelsesopgave og for eksempel handler på arbejdsmiljøudfordringer eller går ind og løser konflikter.

Højt arbejdspres i politik generelt

Sagerne, der de seneste år har været fremme, har i høj grad været centreret omkring kommunalpolitik og Europa-Parlamentet. Det er dog ikke fordi, at der ikke også kan herske et dårligt arbejdsmiljø i og omkring Folketinget.

Det fortæller Edith Jakobsen, der er arbejdspolitisk chef i fagforeningen Djøf, som repræsenterer en stor del af landets embedsfolk.

I ministerierne og embedsværket oplever de til tider også et usundt arbejdsmiljø, hvor særligt et øget arbejdspres rammer medarbejderne.

- Der er et enormt arbejdspres, og det har der været igennem længere tid, hvilket vi også har fundet i vores undersøgelser, siger Edith Jakobsen.

- Det her høje arbejdspres betyder, at der ikke er mulighed for restitution, og det at stå til rådighed 24/7 er blevet "the new normal".

Hun fortæller, at nogle medarbejdere føler, de går på kompromis med deres faglighed, fordi det hele skal gå så stærkt.

- Vi kan i hvert fald konstatere fra vores undersøgelser, at det er en tendens, der har varet ganske længe, og den er ikke blevet bedre. Tværtimod, siger Edith Jakobsen.