Regeringens tabte mandater har givet fornyet gejst til oppositionen
Regeringens tabte mandater har givet fornyet gejst til oppositionen
Der drikkes strategikaffe i oppositionen for tiden.
Regeringen har ikke længere et indenrigspolitisk flertal, og det skal udnyttes, lyder det nu fra flere af oppositionens spidser.
Senest har De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, forsøgt at skaffe flertal for et nyt ministerkodeks, der skal sikre mere åbenhed fra regeringens side. Det lykkedes i sidste ende ikke.
Men det stopper ikke der, varsler Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.
Han har sat en række møder i kalenderen med ledere i også den blå opposition, som partiet i udgangspunktet ellers ikke er enige med om meget.
- Det har jeg store forhåbninger til, siger Pelle Dragsted, der mener, at magtbalancen rykkes.
Han ser muligheder for blåt og rødt oppositionssamarbejde:
- Det er klart, at de helt store ændringer af vores samfund kan det være svært at flytte på. Men det er ikke nødvendigvis det, der står på dagsordenen, siger Pelle Dragsted.
Store bededag og ejendomsvurderingerne
Han nævner afskaffelsen af store bededag, hvor alle oppositionspartier undtagen De Radikale var imod.
- Man kunne også forestille sig andre områder, der kunne samle flertal. Sådan noget som ejendomsvurderingerne for eksempel, siger Dragsted.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har samme indstilling. Han forudser desuden en markant anderledes måde at gå til politik på fra regeringens side.
Specifikt nævner han finanslovsforhandlingerne, som de seneste år med flertalsregeringen har ”været et lidt underligt skuespil”.
- Det er klart, at hvis regeringen vil bære en finanslov igennem alene med de nordatlantiske mandater, vil der være nogle på Grønland og Færøerne, der får et virkelig godt finansår i 2025.
- Så mon ikke forhandlingerne bliver mere almindelige, siger Messerschmidt.
Vigtig debat om ældrereform
På kort sigt ser han mod forhandlingerne om en ny stor ældrereform, hvor han mener, at det er et reelt spørgsmål, om ældreminister Mette Kierkgaard (M) har et flertal bag sig.
- Det kunne være et oplagt område, at oppositionen både til højre og venstre kunne kigge i retning af det, siger DF-formanden.
Hos Liberal Alliance tror politisk ordfører Solbjørg Jakobsen ikke nødvendigvis på, at oppositionens vej frem er at forsøge at bringe regeringen i mindretal på dette og hint.
Nej, snarere ser hun, at partiet kan sælge sig dyrere, fordi regeringen ikke længere har mulighed for at trumfe sager igennem.
- Tidligere har man siddet til forhandlinger og vidst, at de kunne gøre det (lave aftalerne, red.) uanset hvad. Det har været antiklimatisk at sidde i. Jeg tror, der vil ske noget i balancen nu.
Men hun øjner også mere samarbejde og nævner et område som retssikkerhed, som ifølge Solbjørg Jakobsen hverken er blåt eller rødt.
I FE-sagen lavede SF en aftale med regeringen og nævnte, at regeringen alligevel ville kunne føre aftalen igennem med eget flertal. Det er LA-politikeren ikke sikker på ville ske i dag.
Fælles om blokader
Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, mener, at man i højere grad vil se oppositionen forsøge at blokere for noget snarere end at finde sammen om fælles projekter, hvor alle kan være med.
- Oppositionen har nu formelt muligheden for at slå sig sammen. Det er nok nemmere at forestille sig - på grund af den politiske afstand fra venstrefløjen til højrefløjen - at de kan blive enige om at være imod noget end for noget, siger hun.
Hun påpeger en anden ændring: Nemlig at regeringens ministre ikke længere er fredet på samme måde som før.
- I og med at der kan mønstres et flertal imod enkelte ministre, er vi igen i en situation, vi har været i ved alle mindretalsregeringer - at de ikke er fredet på helt samme måde, siger hun.
Skiftetider på Christiansborg
Siden seneste folketingsvalg har følgende forladt deres parti til fordel for et andet eller helt forladt Folketinget:
- Mette Thiesen forlod Nye Borgerlige 7. november 2022 for at blive løsgænger og sluttede sig 6. februar 2023 til Dansk Folkeparti.
- Karen Ellemann (V) blev generalsekretær i Nordisk Ministerråd og forlod Folketinget 14. november 2022.
- Kristian Klarskov, som var nyvalgt for Moderaterne, overlod sit mandat til Mohammad Rona 23. november 2022.
- Mikkel Bjørn skiftede 24. januar 2023 fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti.
- Lars Boje Mathiesen blev ekskluderet fra Nye Borgerlige 9. marts 2023, ikke længe efter at han var blevet partiets formand og efter en strid om løn.
- Sofie Carsten Nielsen, tidligere politisk leder i De Radikale, forlod 17. april 2023 Folketinget til fordel for en post som underdirektør i Dansk Industri. Stinus Lindgreen (R) overtog mandatet.
- Jon Stephensen meldte sig 17. august ud af Moderaterne og blev løsgænger efter sag med beskeder til ung partifælle.
- Theresa Scavenius blev smidt ud af Alternativets folketingsgruppe og meldte sig 21. september 2023 ud af partiet efter samarbejdsproblemer. Hun blev løsgænger.
- Jakob Ellemann-Jensen trak sig 23. oktober 2023 som formand for Venstre og forlod dansk politik.
- Kasper Sand Kjær (S) stoppede i Folketinget 31. oktober 2023 for at "prøve et liv uden for politik".
- Mike Villa Fonseca blev ekskluderet af Moderaterne, efter at det 17. november 2023 kom frem, at hans kæreste var under 18 år.
- Annette Lind (S) forlod Folketinget 1. december 2023 for at blive generalkonsul i Flensborg.
- Tidligere partiformand Pernille Vermund forlader Nye Borgerlige og indstiller, at partiet opløses. Hun tilslutter sig siden Liberal Alliance.
- Peter Seier Christensen, som er sygemeldt, blev 10. januar 2024 løsgænger, da Nye Borgerliges folketingsgruppe blev opløst.
- Kim Edberg Andersen forlod Nye Borgerliges folketingsgruppe 10. januar 2024 efter opløsning og tilsluttede sig senere Danmarksdemokraterne.
- Mads Fuglede skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne, da han ikke kunne forsvare Venstres politik på blandt andet CO2-afgift.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.