Den gode nyhed først: Godt nok lukkede rekordmange butikker under corona-nedlukningen, men der åbnede omtrent ligeså mange nye butikker i samme periode. Nettoresultatet er altså tæt på nul.

Til gengæld ser fremtiden for butikslivet i strøgområderne i de traditionelle bymidter mere end tvivlsom ud. Visse brancher led hårdt under nedlukningen, og en forsigtig prognose spår, at året med corona har fremskyndet overgangen til nethandel med syv år.

Så der er brug for nytænkning her og nu, hvis både storbyer, købstæder og de mindre byer skal bevare deres tradionelle samlingspunkter.

Så meget fremgår af to Realdania-analyser, som udgjorde diskussionsoplægget om bymidternes fremtid på en af Folkemødets virtuelle diskussioner.

Debatten var blot en af en buket af møder om fremtidens butiksliv og vores måde at leve sammen på. De hastige forandringer i vores adfærdsmønstre med øget hjemmearbejde og voksende interesse for nethandel kombineret med øget fokus på at være tilstede i lokale miljøer, stiller krav til nye måder at gøre bymidterne attraktive.

Realdania har arbejdet med udfordringen i to analyser - den ene med fokus på den kulturelle opfattelse af bycentre og vores måde at bruge den på under coronakrisen. Konklusionerne herfra er tidligere omtalt i Kommunen.dk. Den anden med registrering af butiksåbninger/lukninger og ændringer af butiksmønstre, mens landet har været lukket ned.

Stop med dispensationer til højre og venstre

Arkitektfirmaet Urland har stået for sidstnævnte analyse af otte byer i samarbejde med Realdania, og Urland-partner Ditte Marquard Jessen refererede konklusionerne på Folkemødet:

- Butikslivet viste sig mere robust end ventet, fordi der næsten åbnede ligeså mange, som lukkede. Men bag tallene gemmer sig store forskelle i brancher, størrelse og beliggenhed, fortalte Ditte Marquard Jessen.

Butikslukningerne accellererede undervejs, og med aftrapning af hjælpepakker, momsindbetaling m.m. ser den udvikling ikke ud til at vende. Specielt den mindre detailhandel i bymidterne har haft det svært, mens de omdiskuterede aflastningscentre med de store butikskæder klarer sig bedst.

- Politikerne ofte under pres, når de skal tage stilling til dispensationer og tilladelser, men de store forretningskæder er velforberedte, sagde hun. 

Derfor er det meget vigtigt, at kommunerne ikke deler dispensationer ud til højre og venstre til butikker, som eksempelvis vil åbne strategisk uhensigtsmæssige steder, understregede Ditte Marquard Jessen, som havde følgende gode råd til kommuner, som arbejder med at skabe en bæredygtig fremtid for deres bycentre:

• Udpeg kernemedarbejdere med viden og erfaring til at håndtere kontakten til erhvervsliv.
• Etabler og fasthold et tæt samarbejde med handelsliv og ejendomsejere.
• Understøt først og fremmest hovedbyen.
• Hold fast og etabler bylivsskabende funktioner i bymidten.
• Invester i infrastruktur, som gør det nemt at komme fra ringvejen til bymidten.

Brug tid på at forklare meningen med det hele

Søren Møller Christensen, leder af Udvikling og Plan, Bornholms Regionskommune, fortalte på mødet om arbejdet med at udvikle bycentrum i Rønne, hvor kommunen har flyttet uddannelsesinstitutioner ud af bymidten og arbejdet med blandt andet at fylde den ledige plads med kommunale servicefunktioner, bibliotek m.m.

Erfaringerne er blandede, men en af de ting, han gjorde opmærksom på, var, at selvom det er indlysende for politikere og administration at flytte funktioner til bymidten, giver det ikke nødvendigvis mening for borgerne, som måske finder det besværligt, at de fx ikke længere kan parkere nemt, når de skal bruge faciliteterne.

- Vores erfaringer viser, at det vækker store følelser, når man vender funktioner indad og flytter tingene. Der er særlig følsomhed omkring bymidterne. Derfor skal man sætte tid af til principperne - hvad er hovedformålet med at tænke flere ting sammen i bymidten? Det er måske indlysende for politikerne, men for mange andre kan det bare være noget underligt noget, sagde Søren Møller Christensen.