Butikslivet og den traditionelle handel i bycentre i hele landet er under pres og forandring, og jo før værtskommunerne går ind i arbejdet på håndtere uundgåelige forandringer, jo større er mulighederne for at bevare bymidter som lokale samlingspunkter.

Det fastslår ny rapport om om udviklingen i detailhandel, erhvervsudlejning og traditionelle bycentre.

Tabere skal der nok blive mange af, antallet af vindere er ukendt. Men betingelsen for at ende i sidstnævnte kategori er handling her og nu. Politikerne i de kommuner, som handler hurtigst og mest rationelt, kommer til at vinde slaget. Det konkluderer den netop publicerede Gangstedrapport 2021

Den tegner et dystert billede af gågadernes fremtid i byer, hvor kommuner, udlejere og detailhandel ikke finder sammen i et konstruktivt arbejde.

Coronabegrænsningerne det seneste år har skubbet til udviklingen fra fysisk- til e-handel, og det kan radikalt ændre bymidterne, ligesom konkurrencen om et vigende antal kunder bliver hårdere mellem kommuner og byer, store som mindre.

- Vi står over for et kommunavalg, og det må forventes, at udviklingen af handelslivet i byerne bliver et centralt tema i valgkampen. I de byer, hvor man får etableret et visionært samarbejde mellem kommunen, de forretningsdrivende og udlejerne af butikslokaler, vil man øge chancerne for at vinde kampen om forbrugerne markant. Taberne vil typisk være de byer, hvor man ikke arbejder sammen om at udvikle bylivet og butikslivet, siger partner Thomas Ulrik fra Gangsted Advokatfirma.

Gangsted har primært store erhvervsudlejere i kundekredsen. De står som udgiver af rapporten, som - uafhængigt - er udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning og følger op på en tilsvarende rapport fra 2020, der forudså, at op til 70 pct. af de fysiske butikker vil forsvinde inden 2030, hvis man lod udviklingen passe sig selv.

Det har hverken butiksdrivende, erhvervsudlejere eller kommuner nogen interesse i, og derfor er det her og nu, kommunerne skal igang med at facilitere et samarbejde mellem aktørerne. 

"Kommuner og det offentlige har en mulighed – og forpligtelse til - at være proaktive i udviklingen af fremtidens levende handelsby. Det må forventes, at det offentlige vil involvere sig og påvirke bl.a. samarbejdet mellem aktørerne i retailmarkedet, af hensyn til at vende udviklingen og opretholde et blomstrende byliv til gavn for alle," lyder en af rapportens ti hovedbudskaber.

KL i samme spor

Rapportens konklusioner flugter med KL's rapport “Genstart Handelsbyerne” om samme emne fra efteråret, som rummede en stribe anbefalinger til kommunerne om at komme aktivt ind i kampen og indgå i samarbejde med udlejere og butiksliv.

- Erfaringerne fra udlandet har været gode, når man har samlet kræfterne mellem offentlige og private. Kommunerne kan facilitere samarbejdet, og vi kan bidrage ved at overveje, om vi kan flytte funktioner, som naturligt understøtter bylivet tættere på centre. Det kan for eksempel være borgerservice og biblioteker. Men vi skal have de private aktører med, hvis det skal batte noget, sagde Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild og formand for KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg til Kommunen.dk i oktober.

Siden er situationen ikke blevet mindre alvorlig for den traditionelle handel i bycentre.

Leon Sebbelin efterlyste større engagement fra de store udlejere i handelsbyer. Thomas Ulrik fra Gangsted er ikke i tvivl om, at udlejerne er parat til handling for at beskytte et udlejningsmarked, som kan stå overfor svære betingelser med færre kunder og faldende priser.

Til gengæld er han ikke overbevist om, at alvoren er gået op for politikere i alle kommuner.

- Nogle steder er man gået aktivt i kampen, andre steder tøver man. En af udfordringerne er, at man ikke har opskriften på en sikker strategi. Det er mange faktorer, som skal passes ind, men kigger man på udlandet, kan man se byer som Berlin og Hamborg, hvor det er lykkedes at skabe kreative bymiljøer, som tiltrækker de unge. Her ligger nøglen. Om det skal være cafeer, spillesteder, koncertsale eller restauranter, det vigtige er at skabe aktivitet, som så kan skabe omsætning for butikker, som skyder op i nærheden, mener Thomas Ulrik.

Regeringsudspil vil styrke bymidterne

Gangstedrapporten publiceres omtrent samtidig med regeringens udspil til styrkelse af bymidter.  Her er et af forslagene et krav i planloven, som forpligter kommunerne til at lave en strategi for bymidterne.

Regeringen vil også flytte statslige midler til byfornyelse fra landsbyer til mindre og mellemstore byer, der har brug for et løft af nedslidte bymidter. Det skal der afsættes 150 mio. kr. til.

Mere kontroversielt skal der indføres et femårigt stop for planlægning af butiksområder uden for bymidterne.

I 2017 fik kommunerne lov til at planlægge butiksområder, de såkaldte aflastningsområder, i udkanten af byerne. Det har 23 af de 64 kommuner uden for hovedstadsområdet benyttet sig af. De har frem til november 2020 planlagt 25 aflastningsområder, og desuden har de før marts 2020 planlagt plads til yderligere cirka 80 nye lokalcentre og enkeltstående butikker, fremgår det af udspillet.

Aflastningsområderne har gjort indhug i omsætningen i bymidterne, men forslaget går stik imod KL's anbefalinger i efterårets rapport, hvor man tværtimod opfordrede til at lempe restriktionerne og gøre det lettere at etablere aflastningsområder.