1,4 mia. kr. ekstra til flere ældre og børn
1,4 mia. kr. ekstra til flere ældre og børn
Efter flere uger med forhandlinger - og en tænkepause undervejs - er regeringen og Kommunernes Landsforening blevet enige om en aftale om kommunernes økonomi for 2022, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) sent tirsdag aften i Finansministeriet.
Aftalen giver et løft til kommunernes serviceramme på 1,4 mia. kr. i forhold til den seneste aftale. Servicerammen dækker blandt andet udgifter til skoler, plejehjem og institutioner.
Dermed kan kommunerne følge med de stigende udgifter, som kommer af den såkaldt demografiske udvikling.
- Regeringen har lovet, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre. Det har regeringen leveret på de seneste to år. Og det leverer vi også på i dag, siger ministeren i en pressemeddelelse.
KL ikke tilfreds
Men KL-formand Jacob Bundsgaard (S) er ikke helt tilfreds. Aftalen gør kommunerne i stand til lige at følge med de stigende udgifter. Men der bliver ikke tale om forbedring af velfærden i kommunerne, lyder det.
KL havde blandt andet et krav med til bordet om 5,5 mia. kr. over tre år til et løft af socialområdet, hvor kommunerne står for visitationen af hjælp til handicappede og psykisk syge borgere.
Men det er der ikke råd til, lød det fra regeringen.
- Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet, siger Jacob Bundsgaard.
Udgifterne stikker af
Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), siger det anderledes direkte på Twitter:
- Kommunerne får til demografien, det vil sige til flere ældre og børn. Men intet på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne stikker af. I aftalen står der, at der er behov for prioriteringer på området. Det betyder besparelser for at styre økonomien, lyder det.
Kommunerne får til demografien, det vil sige til flere ældre og børn. Men intet på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne stikker af. I aftalen står der, at der er behov for prioriteringer på området. Det betyder besparelser for at styre økonomien.
Kommunerne har gennem længere tid fået kritik for deres behandling af borgerne på socialområdet. Kritikken går blandt andet på, at meget stram styring af udgifterne gør, at man ikke behandler borgerne ordentligt.
Et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne fik for nylig de nødvendige 50.000 underskrifter, men kunne dog ikke samle flertal i Folketinget.
Skuffede partier
Flere parter på socialområdet er umiddelbart skuffede over aftalen.
Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, kalder den ligefrem for en "fuckfinger" til handicapområdet.
Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, er også skuffet over, at socialområdet ikke får et tiltrængt løft.
- Vi vil stadigvæk skulle opleve, at folk skal tidligere i seng, end de vil, fordi der ikke er personale nok. Og vi vil stadig opleve, at de får skåret aktivitetstilbud væk, siger formanden.
Økonomiaftalen sætter også en ramme for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for til næste år.
Den post i regnskabet lyder på 19,9 mia. kr. Heraf skal en milliard kroner findes i kommunernes egne kassebeholdninger.
- Vi kunne sagtens have bygget og renoveret for endnu mere det kommende år. Men vi er blevet enige med regeringen om et fornuftigt niveau, siger KL’s næstformand, Martin Damm.
Kommunernes økonomi til næste år
- Den kommunale serviceramme hæves med 1,4 mia. kr. i forhold til sidste års aftale. Det betyder, at den i 2022 samlet set udgør 275,4 milliarder.
- Ramme for anlægsinvesteringer er på 19,9 milliarder. Heraf gives et tilskud på en milliard i 2022 til grønne investeringer, mens en milliard er egenfinansiering, hvor kommunerne selv skal finde pengene.
- På det specialiserede socialområde er der ikke flere penge at hente. Her lyder aftalen, at "kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området inden for rammen".
- Regeringen og KL er enige om, at kommunernes overførselsudgifter inklusive udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige vil udgøre 96,8 milliarder i 2022.
- Kommunerne vil blive kompenseret for i alt 1,6 mia. kr. i 2021 for håndtering af coronakrisen.
- Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter senere hen.
Kilder: KL, Finansministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
