“Kommunerne har mistet det lokale selvstyre i sager om industriel svineproduktion. Vi er reelt kørt ud på et sidespor og skal lægge navn til tilladelser, som vi reelt ikke kan sige nej til.” Sådan konkluderer et flertal i Skanderborg Byråd efter en sag om udvidelse af en svineproduktion, og den slutning står østjyderne ikke alene med.

I en henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg retter byrådet kritik af lovgivningen, som i øjeblikket fratager dem muligheden for at træffe egne beslutninger og afslå udvidelse af svineproduktion. Skanderborg vil have mere indflydelse på miljøgodkendelser til husdyrbrug.

- Vi kan jo blande os i rigtig mange ting, men lige præcis på det her område med husdyrbrug gør nationale regler, at vi ikke kan blande os på samme måde. Loven burde give kommunerne samme indflydelse, som når det gælder vindmøller, industri og larmende anlæg, siger Claus Leick (SF), formand for miljø- og planudvalget i Skanderborg.

Begrænsningen af lokal beslutningsmyndighed skyldes, at husdyrbrugloven forhindrer kommuner i at afslå ansøgninger, der lever op til de nationale krav for en miljøgodkendelse. “Kommunernes mulighed for en samlet, konkret vurdering er ifølge loven blevet fjernet og erstattet af generelle regler,” lyder det i henvendelsen.

- Formelt er det os, der skal godkende det. Men hvis de opfylder en række kriterier, så skal vi godkende det, siger Claus Leick og tilføjer, at byrådet ikke kan gøre andet, hvis der er sat de rigtige krydser i et skema.

Mangel på lokale hensyn

Skanderborg Kommune sendte en lignende henvendelse med samme kritik i 2019, ligesom flere andre også har gjort. Kritikken er rettet mod Loven om husdyrbrug og anvendelse af gødning mv., som kommunerne har opfordret skiftende miljøministre til at ændre, lige siden den blev vedtaget i 2017 som en del af Landbrugspakken.

Loven havde til formål at ensarte miljøkrav og sagsbehandling ved godkendelse af husdyrbrug og i højere grad beskytte natur, miljø og mindske gener for lokalområdet. Men ifølge kommunerne har de reelt fået frataget deres selvstyre og muligheden for at stille højere krav og tage lokale hensyn.

Ansøgninger udfyldes digitalt, hvorefter systemet automatisk regner sig frem til, om der leves op til kriterierne og kommer med en afgørelse. Formelt er det byrådene, der træffer afgørelse og godkender ansøgninger, men hvis systemet finder, at de nationale kriterier er overholdt, er de i nogle sager tvunget til at give en godkendelse. Den nationale lovgivning indeholder undtagelsesregler, men ifølge kommunerne gør det ingen forskel. I “væsentlige sager” kan miljøministeren overtage kommunalbestyrelsens kompetence til at give godkendelser.

En følge af tåbelighed

Husdyrbrugloven møder også kritik fra jurister på området. Peter Pagh, professor i miljøret og forvaltningsret ved Københavns Universitet, mener, at ansøgningsprocessen fratager kommunalbestyrelser al indflydelse, og tilføjer, at digitalisering og automatisering har gjort behandlingen af godkendelser så kompliceret, at man ikke længere gider undervise studerende i det.

- Det grundlæggende problem er, at det her med placering og stillingtagen er en digital øvelse, hvor man udfylder nogle skemaer og skriver nogle tal ind, og så bliver der regnet på det, og der kommes frem til, hvad man må, siger Peter Pagh om processen.

Meget af husdyrbrugloven er resultat af EU-lovgivning og -direktiver, men ifølge Peter Pagh kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er implementeret korrekt. Han ser ikke problemerne med den komplicerede lovgivning som “en følge af EU-regler, men af tåbelighed”.

Lovgivningen sætter nationale grænser for forurening og miljøpåvirkning, men Peter Pagh mener, undtagelsesreglerne for at øge kravene nærmest er umulige at gøre brug af. Samtidig sætter mere digital forvaltning nogle gange sund fornuft ud af kraft og fratager myndighederne muligheden for at træffe afgørelse, siger han.

- Man har valgt at køre efter meget komplicerede manualer og excelark, og så er det en algoritme, der styrer processen, siger Peter Pagh og tilføjer, at der slet ikke er nogen mennesker, der træffer beslutningerne, men at det er algoritmer.

Ikke et nyt problem

Ligesom Skanderborg har Lejre, Middelfart, Esbjerg og Holbæk flere gange henvendt sig til ministre og Folketinget med opfordring til at ændre loven. Sidste år benyttede økonomiudvalget i Holbæk sin udfordringsret til at komme med ændringsforslag til loven.

Holbæk ville have beslutningskraften tilbage til kommunen og have rum til at træffe afgørelserne, nu de formelt skal godkende og stå på mål for det. Ellers skal staten overtage opgaven med godkendelser, hvis loven fortsat skal diktere afgørelser og indskrænke kommunernes råderum, lød det i forslaget.

Tidligere har miljøminister Lea Wermelin (S) givet udtryk for, at der er visse redskaber, der kan gøres brug af, men kommunerne oplever ikke reelle kompetencer. Hun har i sin tid som miljøminister afvist både kommuner og støttepartiers ønske om at ændre husdyrbrugloven. Senest nedstemte regeringen sammen med de borgerlige partier i 2020 et forslag fra Enhedslisten, der skulle ændre loven efter kommunernes ønske.

​​Status quo

Lea Wermelin har forsvaret den nuværende lov om husdyrbrug med, at den har givet en ensartet miljølovgivning på tværs af kommunerne, så der ikke er 98 forskellige. Samtidig har det givet en mere ensartet praksis for miljøgodkendelser med kortere sagsbehandlingstid.

- Det er vigtigt for livet på landet, at vi har ordentlige beskyttelsesniveauer mod fx støj- og lugtgener fra nærliggende landbrug, og det er også vigtigt for erhvervet, at der er ens regler på tværs af Danmark. Det er blandt andet det, som lovgivningen skal tage højde for. Men jeg har lyttet til kritikken af, at det har været uklart, hvordan de lokale forhold kan inddrages. Derfor har Miljøstyrelsen opdateret vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og det giver forhåbentlig mere klarhed, skriver miljøministeren i et svar til Kommunen.dk.

I den opdaterede vejledning fra juli er det tilføjet, at landskab, transport, støj, rotter mm. skal gennemgås særskilt i vurderinger for at give en mere detaljeret gennemgang af miljøforhold. Miljøministeriet skriver, at der ikke er nogen ændring i nuværende regler eller praksis, hvilket kommunerne ellers har efterlyst. Lea Wermelin holder fast i, at kommunerne allerede har mulighed for at præge afgørelser, hvilket også er præciseret i vejledningen.

I Skanderborg forventer Claus Leick ikke, at der er en lovændring på vej, der giver byrådet mulighed for at træffe egne afgørelser. Men byrådets henvendelse handler også om værdien i at sende et signal til både ministeren og kommunens borgere. Efter at diskussionen om svineproduktion igen er blusset op i Skanderborg, har flere byrådsmedlemmer oplevet, at borgere henvender sig med ønske om, at de stopper udvidelsen.
- Vi synes, at vi står i et dilemma, hvor vi rigtig gerne vil bestemme mere i de her ting - det har vi et håb om. Men det virker ikke til, at der er den store politiske vilje, siger Claus Leick.

- Vi kan kun sige til borgerne, at vi ikke kan tage en beslutning, for det er ikke en mulighed nu.

Den aktuelle sag i Skanderborg om, hvorvidt svineproduktionen kan få godkendelse til at udvide, er endnu ikke afgjort.