Esbjerg, Middelfart, Skanderborg og Holbæk kommuner har sendt breve til miljøministeren i løbet af de seneste to år.

Kommunerne skriver, at de er magtesløse over for husdyrbrug som svinefarme og kvægbrug, der udvider besætningen med flere tusind ekstra svin eller kvæg. I nogle tilfælde mener kommunerne nemlig, at det er uhensigtsmæssigt med så store landbrug. 

Så længe landmændene overholder de nationale regler og beregninger i forhold til fx. lugt, udledning og støj, får de en miljøgodkendelse, og så er kommunen ellers tvunget til at sige ja til udvidelsen.

Men nu vil flere kommuner have lov til at sige nej.

En af dem er Middelfart, hvor formand for miljø- og energiudvalget, Morten Weiss-Pedersen (K), er godt træt af at godkende ting, som han ikke kan stå inde for.

- Vi er stort set blevet reduceret til et gummistempel. Det er ren illusion, at vi har nogen indflydelse på det her område. Hvis ansøgeren opfylder lovkravene, kan vi ikke andet end at sige ja. Det er at gøre grin med det kommunale selvstyre, siger han til Kommunen.dk.

En katastrofe

Store husdyrbrug kan genere naboer med lugt og støj og kan samtidig have konsekvenser for nærliggende natur og landsbyer.

I brevene foreslår de fire kommuner, at man lov til at lave lokale helhedsvurderinger, når en svinefarm eller andre husdyrbrug udvider. På den måde vil kommunerne kunne stoppe de udvidelser, de er imod.

Men det er en dårlig idé mener landmændenes erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer.

- Det vil være en katastrofe. Det vil kunne fjerne hele vores grundlag for at have en moderne landbrugsproduktion. Hvis man bare sådan kan sidde og lave sine egne lokale vurderinger af, at man ikke ønsker ikke at have en råvare- og fødevareproduktion ude i det åbne land, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Han synes, at reguleringen i forvejen er god og stram.

- Der er alle mulige krav, der skal overholdes: afstand til naboer, lugt og støj og så videre. Jeg synes jo, at der bliver taget hensyn til alt muligt, når man skal have udvidelser godkendt, siger Martin Merrild og fortsætter:

- Så det er klart, at vi ikke rigtig kan se, hvad kommunernes argument er.

Bilder sig ting ind

Hvis kommuner får lov at lave lokale helhedsvurderinger, tror Martin Merrild, at de får svært ved at kigge ud over deres egen næsetip.

-  Det kan jo godt være, at man som politiker ude lokalt kan sidde og bilde sig ind, at det er lidt ligegyldigt, at den der landmand ikke får lov at lave en udvidelse af sin produktion. For det er måske fire, fem, seks arbejdspladser, der er ude på den gård. Men samfundsøkonomisk har det en langt, langt større betydning end de aktiviteter, der er på bedriften, siger formanden.

Han forklarer, at produktionen af fødevarer også skaber arbejdspladser på mejerier, slagterier og i andre led af samfundet.

Det er mejerier og slagterier, som kommunerme nærmest falder over hinanden for at få inden for kommunegrænsen ifølge Martin Merrild. Han synes, det er et paradoks, at kommunerne så ikke vil have fødevare- og råvareproduktionen, som landmændene står for.

98 virkeligheder

Landbrug & Fødevarer foretrækker, at der forbliver nationale regler, som kommunerne forvalter - og hvor kommunerne altså ikke kan sige nej til udvidelser.

På den måde bliver behandling af husdyrbrug ens i hele landet.

Men det er ikke en holdbar løsning, mener Morten Weiss-Pedersen (K) fra Middelfart. Som det ser ud nu, står kommunerne til ansvar for noget, de ikke kan sige nej til.

- Jeg kan godt se, at man måske vil opleve 98 forskellige virkeligheder for husdyrbrugene, men det er der altså ikke noget at gøre ved. Eller måske ikke 98, for der er nok ikke så mange husdyrbrug på Frederiksberg og i Storkøbenhavn, siger han og fortsætter:

- Staten kunne lige så godt overtage det, hvis vi i kommunerne ikke får lov at sige ja eller nej. Så må man lade en styrelse eller noget andet tage sig af det i stedet for at lade borgerne tro, at vi i kommunalbestyrelsen har nogen indflydelse.

Det finder Martin Merrild pudsigt.

- Så må jeg jo konstatere, at kommunerne hellere vil være fri for at beskæftige sig med forvaltningen af det åbne land. Jeg plejer ikke at opleve, at kommunerne vil have, at staten sådan skal overtage opgaverne.

Minister undersøger sundhed

Den 14. april svarede miljøminister Lea Wermelin (S) på et spørgsmål fra Enhedslisten angående sundhedsrisici ved at bo ved husdyrbrug. I svaret står der, at man i løbet af foråret sætter gang i en gennemgang af de videnskabelige undersøgelser, der er lavet internationalt om sundhedsrisikoen.

Det kommer efter, at blandt andet Greenpeace i en længere periode har fremhævet en række udenlandske studier, der peger på, at det muligvis kan være sundhedsskadeligt at bo tæt ved svinefarme.

Initiativet vækker glæde hos Alternativet og Greenpeace. Og faktisk også hos Landbrug & Fødevarer:

- Det, synes jeg, er virkelig godt. Og jeg synes egentlig, man skulle starte med at tage ud og besøge alle de landmænd, der bor lige op af deres stald og går der hver dag. Det vil da være nærliggende at få undersøgt, om de har en højere dødelighed eller et dåriigere helbred, siger Martin Merrild.

En balancegang

Middelfart Kommune sendte sit brev til miljøministeren i begyndelsen af april. Nu håber Morten Weiss-Pedersen (K), at ministeren tager en dialog med de fire kommuner.

For selvom antallet af husdyrbrug er faldet drastisk de seneste mange år, så er antallet af store husdrybrug steget. Særligt store svinefarme.

Grunden er, at der er stordriftsfordele i at have mange tusind svin samlet et sted.

Det giver mulighed for at investerer i ny teknologi, som gør landbruget mere effektivt i forhold til blandt andet indretning af stalde, opbevaring gylden og styring af produktionen.

Og så kan teknologien også hjælpe med  at mindske luftforurening og lugtgener.

 - Landbruget bliver hele tiden udsat for nye krav og reguleringer, og det er vi helt med på. For vi skal selvfølgelig have en balanceret tilgang til, hvor meget man belaster omgivelserne. Det er jo en hårfin balance. Hvis man strammer for meget, så forsvinder produktionen, og hvis ikke man gør noget, får vi en produktion, der kan belaste omgivelserne mere end nødvendigt, siger Maritn Merrild.