Det er ikke meget mere end et år siden, sagen om omsorgssvigt af demensramte Else ramte forsiderne og skabte en fælles erkendelse af, at noget må gøres, hvis omsorgen og kvaliteten i ældreplejen skal fremtidssikres.

Siden har borgere, medarbejdere og organisationer budt ind med ideer på to ældretopmøder, og der er iværksat flere forsøgsprojekter i kommunerne. Et gennemgående budskab er, at det vil kræve et langt, sejt træk at genoprette ældreplejen.

Det er Danske Ældreråd enig i, men vores vurdering er samtidig, at vi skal huske at udnytte de muligheder og gode løsninger, der allerede står i kø.

Klippekortet ud i alle kommuner

Det er blandt andet oplagt, at alle kommuner har en klippekort-ordning, som giver nogle af landets mest sårbare ældre mulighed for en ugentlig halv times hjælp til aktiviteter efter eget valg.

Desværre er det langt fra sådan i dag. Ifølge en rundspørge, som KL foretog i sommeren 2021, har 17 ud af 74 adspurgte kommuner endnu ikke en klippekort-ordning til plejehjemsbeboere, og 19 kommuner tilbyder ikke ordningen til hjemmehjælpsmodtagere.

I Danske Ældreråd finder vi det problematisk, at kommuner dropper en ellers velfungerende ordning, der for en relativt lille udgift giver nogle af landets mest sårbare ældre større selvbestemmelse og dermed mulighed for at leve et mere aktivt og socialt liv. 

Det er Danske Ældreråds overbevisning, at en genindførelse af klippekort-ordningen i samtlige kommuner vil være et skridt i retning af større selvbestemmelse for den ældre og bedre kendskab personale og ældre imellem.

Selvstyrende teams og styrket dialog

At etablere et forum for dialog på samtlige plejehjem er et andet oplagt skridt mod en ældrepleje med styrket borgerperspektiv. Det være sig bestyrelser, bruger- og pårørenderåd eller noget tredje. Det vigtigste er, at ledelse, repræsentanter for pårørende, beboere og medarbejdere samt lokale ressourcepersoner med viden om ældreområdet kan mødes og drøfte alt fra daglig drift og økonomi til kvalitetsudvikling.

Disse fora bør være selvkørende, så de ikke bliver en ekstra ressourcekrævende opgave for plejecentrets ledelse, men tværtimod et godt supplement til ledelsen.

I dag kan ældre hjemmehjælpsmodtagere opleve at få besøg af mange forskellige medarbejdere, der løser lige præcis de opgaver, den ældre er visiteret til. 

Det er uholdbart. 

En tryg ældrepleje med selvbestemmelse og værdighed forudsætter, at den ældre og plejepersonalet kender hinanden, og at de i fællesskab kan beslutte, om tiden lige den dag skal bruges på vigtigere ting end det, der står på en køreliste.

Derfor finder vi det positivt, at flere kommuner har iværksat forsøg med mindre selvstyrende teams i ældreplejen inspireret af den hollandske Buurtzorg-model.

Blandt andet er Haderslev godt i gang med at udvikle en model, der under overskriften ”Kaffe først” etablerer selvstyrende tværfaglige teams med 8-12 personer i hver bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter.

De involverede medarbejdere får tid til at lytte til borgeren, lave en daglig mikro-udredning og møde borgeren der, hvor vedkommende er netop den dag.

Kommuner skal bruge demografimodeller

En værdig ældrepleje forudsætter, at økonomien er på plads.

Her er demografimodeller helt afgørende for at kunne beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.

Desværre anvender ikke alle kommuner demografimodeller, og det er vores oplevelse, at de kommunale demografimodeller ikke altid er lige realistiske. Nogle steder er der for eksempel indlagt for positive forventninger til effekten af en bedre sundhedstilstand blandt ældre.

I Danske Ældreråd ser vi gerne, at alle kommuner gør brug af demografi modeller og anvender dem på alle relevante områder i det kommunale budget. På den måde får de kommunale beslutningstagere det bedst mulige grundlag at stå på, når de skal tage stilling til kommende års prioriteringer på ældreområdet.