* Mangel på arbejdskraft og anerkendelse i ældreplejen

ÆLDREPLEJE. En udfordring bliver at rekruttere og fastholde medarbejdere i ældreplejen. Hvordan gør vi det til et attraktivt arbejdsområde, hvor folk føler, at de kan udvikle sig? Hvordan tiltrækker vi de unge?

Der er absolut en manglende anerkendelse af faget i samfundet. Det kan vi se på målinger af, hvilke professioner der har høj troværdighed, og når vi spørger sosu’erne selv, om de får anerkendelse, synes de også, at det er et problem. På grund af mangel på arbejdskraft har man rekrutteret medarbejdere med anden etnisk baggrund, hvilket er fornuftigt nok. Men det har påvirket anerkendelsen negativt, fordi nogen har sproglige problemer, og en del fuldfører ikke uddannelsen.

Det er et udpræget problem på landsplan med mangel på arbejdskraft i ældreplejen, og der har været et stort fald i ansøgere til sosu-skolerne. I forhold til rekruttering er man godt på vej i forhold til at skabe nogle gode samarbejdsrelationer mellem forskellige fagligheder. Sosu-medarbejdere danner teams med fysioteraputer, ergoterapeuter og sygeplejersker, og det er lærerigt for alle parter.
- Tine Rostgaard, professor i social- og velfærdspolitik ved KORA og ekspert på ældreområdet

* Investering i socialt udsatte betaler sig på sigt

SOCIALT UDSATTE. Vi oplever stadig en stigning i antallet af hjemløse i stort hele landet. Ofte ved man faktisk godt, hvad man skal gøre på hjemløseområdet, og hvad der virker i forhold til de hjemløse, men der er i mange tilfælde nogle strukturelle barrierer, der står i vejen, for eksempel mangel på billige boliger. For nogle år siden gik man over til en ny strategi, Housing First, der går ud på, at folk skal have tag over hovedet, samtidig med at man begynder at arbejde med misbrug, sindslidelser og andre sociale problemer. Men Housing First har trange kår i de større byer - eksempelvis i København - for der er kun få ledige lejligheder til en månedlig husleje, som en tidligere hjemløs kan betale.

Jeg peger på hjemløshed som en central udfordring, fordi det kan bruges som en målestok for, om samfundet fungerer i forhold til at tage hånd om de allersvageste. Nogle kommuner kan blive bedre til at bruge metoden ACT (Assertive Community Treatment), i relation til hjemløse, selvom det er en relativt dyr metode. Den retter sig mod de allersvageste, som ellers ville være at finde på eksempelvis herberger, som også er rigtigt dyrt for kommunerne. Kommunerne skal blive endnu bedre til at tage de metoder ind, som vi ved virker,  som kan være dyre at implementere, men som er en rigtig fornuftig investering på længere sigt.
- Kræn Blume Jensen, forskningschef i VIVE’s afdeling for socialpolitik og velfærd

* Folkeskolen skal tilbage til det grundlæggende

FOLKESKOLE. Folkeskolen har været under maksimalt pres. En masse nye strukturer koblet med en ny reform og inklusion har krævet meget tid og energi fra lærere og ledelse på skolerne. Derfor skal man koncentrere ressourcerne omkring det grundlæggende, nemlig undervisningen. Frem for at diskutere lektiecafér og lange skoledage skal vi understøtte den gode undervisning, hvor børnene lærer faglige, men så sandelig også sociale redskaber.

Forskere skal ud på skolerne i højere grad end nu og undersøge, hvad der virker. Politikerne skal se på, hvordan kommunen kan hjælpe skolerne. Man skal give frihed til, at den enkelte folkeskole kan finde ud af, hvad der virker for deres undervisning. Om det er flere lærere, kortere skoledage eller mindre klasser.
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik ved VIA University College.

Innovation er vejen frem

BÆREDYGTIG OMSTILLING. Mange kommuner er begyndt at kigge på bæredygtig omstilling og cirkulær økonomi. Her er kommunernes udfordring, om de tør tænke innovativt. Man kan forfalde til, at det hele handler om eksempelvis bedre affaldssortering eller at lave møbler ud af gamle brædder. Det er altsammen godt, men hvis man nu som kommune kunne forhindre, at produkter tabte værdi og blev til affald, tror jeg, at man vil kunne spare endnu flere ressourcer.

Man kunne åbne værksteder, hvor borgere kunne komme med møbler og elektronik til reparation. Det ville skabe arbejdspladser og mindske spild. I folkeskolerne kunne man gå væk fra at købe alt inventar til klasselokalerne og i stedet leje det af en producent, der samtidig skal stå for vedligeholdelsen.
- Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Tid til sund skepsis over for samskabelse

SAMSKABELSE. Der er en meget, meget stærk tro på samskabelse og frivillighed i kommunerne. Der bliver eksperimenteret helt vildt. Ikke ret mange stiller spørgsmålstegn ved det. Jeg tror, at der i den kommende valgperiode vil komme en eftertænksomhed, når den første forelskelse tager af. Det er ligesom et godt parforhold. Når det først damper lidt af, finder man ud af, om det nu også er et nyttigt parforhold.

Det er min forhåbning, at man begynder at stille spørgsmålet på den enkelte institution: Hvad bidrager det egentlig med? På nogle områder tror jeg, at man finder ud af, at det bidrager med meget. Men i længden kan man ikke blive ved med at kaste sig ud i det ene eksperiment efter det andet uden at tænke på effekten. Ellers kan jeg godt frygte, at det pludselig vender, og der kommer en meget negativ stemning og skepsis omkring det.
- Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet og forsker i samspillet mellem frivillige og kommuner.

En stærk centerby suger livet ud af landdistrikterne

LANDDISTRIKTER. Mange steder har der været en idé om, at en stærk centerby kan have en trickle down effekt - altså at en stærk centerby vil give penge til velfærd ude i kommunens mindre byer. Men mange steder kan man iagttage, at den stærke centerby har suget ressourcerne og kræfterne ud af de mindre byer i kommunerne. Man har ikke fokus på at have en udviklingsplan og en fremtidsvision for hele kommunen. Antagelsen om, at en stærk centerby vil påvirke hele kommunen positivt, holder ikke stik. Tværtom. I kommuner hvor der har været et meget stærkt fokus på centerbyen, har man samtidig tømt de omgivende landsbyer for aktiviteter.

Der er mange beslutninger, der bliver truffet ud fra nogle meget snævre forudsætninger. For eksempel skolelukninger, hvor man kun kigger på udgiften pr. elev og ikke, hvad det har af sideeffekter for et lokalsamfund at have en lokal skole. Det bliver ikke regnet med. Så udfordringen bliver at være kommune for hele kommunen.
- Egon Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

Forvaltning og fagprofession i ny ledelses-alliance

OFFENTLIG LEDELSE. Den største ledelsesmæssige udfordring i den kommende valgperiode bliver at få det administrative driftsniveau - niveauet lige under kommunaldirektørerne - til at skabe en ny alliance med de fagprofessionelle ledere. Altså interaktionen mellem forvaltningsniveauet og det fagprofessionelle niveau. Det er meget vigtigt, at de fagprofesionelle - skolelederen og daginstitutionslederen - tager på sig at være med til at udvikle fagprofessionen.

Det andet er, at de administrative til gengæld skal lære, at i stedet for at lede opad imod politikerne og kommunaldirektørerne, så skal de gå i indgreb nedad og sammen med institutionslederne skabe bedre resultater. Det er svært, fordi de fagprofessionelle ledere skal turde at omstille sig til, at der er en profession, som skal udvikles.

Samtidig skal driftscheferne og forvaltningschefer vide nok om det at drive skole eller daginstitutioner til, at de er i stand til at gribe ind - i positiv forstand - for at forbedre de skoler eller daginstitutioner, som ikke fungerer lige så godt som de bedste i kommunen.
- Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen

Tilpassede indsatser kan hjælpe borgere i arbejde

BESKÆFTIGELSE. Kommunernes største udfordring på beskæftigelsesområdet er at få de mest marginaliserede borgere hjulpet tilbage til arbejdsmarkedet i varige forløb. Det drejer sig om forskellige grupper, socialt udsatte, indvandrere og flygtninge blandt andre. Der er ingen nemme løsninger på området. Kommunerne har ofte deres helt egen indsats, hvilket gør det svært at komme med overordnede råd. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at grupperne skal hjælpes i beskæftigelse på forskellige måder. Flere kommuner er eksempelvis gået over til mere specialiserede forløb, hvor kommunen tilpasser jobindsatsen til den enkelte borgers behov. Det har givet gode resultater nogle steder.
- Torben Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand i Velfærdskommissionen.

Børnenes integration skal i centrum

INTEGRATION. Integration fylder meget i kommunerne, især når det kommer til beskæftigelse, hvor der stadig er en stor gruppe, som ikke har arbejde. Men det største problem er indvandreres og flygtninges børn. Forskning viser, at de klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske børn, selv hvis de er født og opvokset i landet. Det er helt afgørende, at børnene bliver dygtigere i skolen, for ellers kan det blive svært for dem at få en ungdomsuddannelse og siden hen et arbejde.

På skolerne skal man blandt andet fokusere mere på danskfaget. Vi kan se, at langt flere indvandrer- og flygtningebørn har så dårlige læsefærdigheder, at de har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lektiecafé kan også være en god indsats, da nogle af børnenes forældre kan have svært at hjælpe med lektierne derhjemme.
- Hans Hummelgaard, National projektleder i PISA Danmark Danmark samt forsknings- og analysechef i VIVE.

Flere ældre presser kommunerne

ØKONOMI. Det er kendt, at der bliver flere ældre og ikke mindst flere ældre i høje aldre med behov for pleje og sundhedsydelser. Det vil unægteligt lægge et større pres på kommunerne, da der ikke er udsigt til, at der bliver flere ressourcer til at yde service til borgerne. Kombineret med en anden udfordring, nemlig den stigende flytning fra yder- og landkommuner til de større bykommuner, kan nogle kommuner stå i store økonomiske vanskeligheder. Ikke mindst der, hvor der en stor andel af ældre, og hvor de ældre ikke har så store pensionsopsparinger.

Kommunerne har i de seneste år arbejdet med rehabilitering, frivillige kræfter og velfærdsteknologi for at udligne presset på ældreområdet. Også i de kommende år vil kommunerne skulle have fokus på at indrette servicen på en anderledes og mere effektiv måde.   
- Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved KORA.