Radikale Lotte Rods ti år gamle erindring om at skubbe sin nu forhenværende partileder Morten Østergaards uinviterede hånd væk fra sit lår skulle egentlig have illustreret en kønspolitisk pointe. Fungere som et snapshot af et utrygt arbejdsmiljø og et magthierarki, der ifølge metoo-bevægelsen især holder unge kvinder nede og ude med ufine herskerteknikker, som kvinderne først mange år senere tør indrømme, at de har underlagt sig.

Men hånden på låret endte i stedet som forklaring på partiformandens ufrivillige exit. 

Ærgerligt, synes forfatter, cand.psych. og arbejdsmiljørådgiver Ditte Marie Darko. For dermed forduftede pointen om det utrygge arbejdsmiljø i ulige magthierarkier. Morten Østergaards exit blev en udskammende fortælling om ligestillingspolitisk dobbeltmoral og upassende berøringer, men det var reelt ledelsessvigt, der kostede partilederen jobbet, peger hun på.

Det psykiske arbejdsmíljø er nemlig til enhver tid ledelsens ansvar.
- Og man kan ikke have en leder, der selv er en del af et arbejdsmiljø-problem. Ligesom man ikke kan have en ledelse, der forholder sig passivt eller dækker over hinanden, forklarer hun.

Udskamning kan forværre problemet

Et dårligt arbejdsmiljø bliver med andre ord ikke bedre af at hænge "de gamle grise" ud, få dem fyret, eller få dem til at gå frivilligt. Tværtimod, understreger Ditte Marie Darko.

- Som psykolog er jeg lidt bekymret over den opdeling, vi lige nu ser i “krænkere” og “ofre”. For det er altså ikke personlighedstræk. Det er ikke noget, man er. Det er roller, man indtager i bestemte situationer. Vi kan allesammen blive krænkere, vi er alle sammen en del af problemet, og rollerne kan lynhurtigt skifte. Ofre kan blive krænkere, hvis de for eksempel føler sig pressede eller synes, de er i deres gode ret til at give igen, siger hun.

- Debatten er vigtig, men min bekymring lige nu er, at “krænkerne” sjældent får et ord indført. I stedet for at tage den dialog om arbejdsmiljø og kønsroller, der er så hårdt brug for, skruer vi op for konflikt og usikkerhed. 

Bog på vej

- Det, der er brug for i alle landets partier og byråd lige nu, er tryghed, forklarer Ditte Darko. Reelle muligheder for at sige fra, når nogen får overskredet deres intime grænser og en ledelse, man kan have tillid til.

Siden første Metoo-bølge i 2017 har Ditte Darko rådgivet organisationer og virksomheder om håndtering og forebyggelse af seksuelle krænkelser, og til december udkommer hendes første bog “Kort & godt om seksuel chikane og metoo” på Dansk Psykologisk Forlag.

Den handler stort set ikke om sex, understreger hun. For modsat hvad mange tror, udspringer sexisme og sexchikane ikke af uskyldig flirt eller frisind. Det er en primitiv herskerteknik, en form for mobning, som ganske få chefer og lidt flere menige medarbejdere kan finde på at ty til. 

Eller som Ditte Darko forklarer: 

- Målet er ikke sex, men magt. At hævde sig på andres bekostning. Og resultatet er ofte en ond cirkel af krænkelser og utryghed, som forstærker hinanden.

“Måske min egen skyld”

At blive udstillet, hånet og grænseoverskredet seksuelt virker voldsomt intimiderende på de fleste. Står der indflydelsesrige personer bag, virker det også angstprovokerende. Den, det går ud over, kan være bange for at miste sit job eller privilegier, hvis han eller hun siger fra. Så mange holder ud for længe. Langtidssygemeldinger, depression, skilsmisse og stress kan blive resultatet på længere sigt.

Og selv om det er voldsomt, er det ofte svært for en leder at opdage tegn på selv grove seksuelle krænkelser, før det er for sent, erfarer Ditte Darko. Skyldfølelse og skam, usikkerhed og angst får mange af de ramte til at tie og lide i stilhed og bebrejde sig selv:

“Måske virkede jeg som om, jeg var med på den”.

“Måske bliver det værre, hvis jeg siger noget”.

“Vil nogen overhovedet tro på mig? Eller kommer alle bare til at hade mig og grine ad mig?”. 

- Den, der bliver ramt, er ofte magtesløs og kan altså ikke “bare sige fra”. Mobning, sexisme og sexchikane får ofte sit helt eget liv, hvor de krænkende gejler hinanden op til at overskride flere og flere grænser. Det er også svært at komme ud af for “krænkerne”, for det er helt klassiske inklusions- og eksklusionsmekanismer, der er i spil. “Er du med os eller imod os?”. Man mobber og chikanerer for at få anseelse, magt og opleve fællesskab med nogen, forklarer Ditte Darko. 

Kvinder krænker også

De grove og fornedrende ytringer om kvinder, som mandlige DSU’ere ifølge TV2’s dokumentar "Partiernes skjulte overgreb" har siddet og sendt til hinanden, mens deres kvindelige partifæller var på talerstolen, ser psykologen ikke nødvendigvis som udslag af ægte kvindehad.

- Nogle af dem har sikkert syntes, det var sjovt på en lidt pirrende forbudt måde. Andre har nok ikke turdet sige fra af angst for selv at blive hængt ud. Pointen er, at alle er lidt aktive uden at tage personligt ansvar. “Det er jo bare for sjov”. Latter og tavshed er en del af den undertrykkelse, man oplever, når man bliver mobbet. Vil man det til livs, skal det være trygt at sige fra og tage det sjove alvorligt.

Undersøgelser viser, at især unge kvinder er udsatte, men mænd kan også krænkes seksuelt, understreger Ditte Darko. 

- Mon ikke de fleste af os har oplevet kvindelige ledere og kolleger være seksuelt nedladende over for mænd? Jeg ved, det sker, og forestiller mig, at en krænket mand må være lige så flov og fortvivlet som en kvinde, siger hun. 

En ny metoo-bølge med mandligt fortegn tror hun dog ikke på. Endnu. 

- At stå offentligt frem som krænket strider måske for meget imod den stereotype opfattelse af, hvad maskulinitet er, antager hun. 

Kollegastøtte virker

Begge køn bør og kan være en del af løsningen, understreger Ditte Darko. Blandt andet taler hun varmt for kollega-støtteordninger som en form for “metoo-light”-førstehjælp.

- En kollega, man trygt kan gå til for at få luft, støtte eller overblik over eventuelle konsekvenser ved en anmeldelse. Sådan en ordning har flere steder fået folk til at søge hjælp, før det er for sent. Den støttende kollega skal selvfølgelig have tavshedspligt og helst en kort efteruddannelse i konflikthåndtering, regler om arbejdsmiljø og sagsprocedurer, siger hun og minder om, at det til enhver tid er den krænkede, der afgør, om der har fundet en krænkelse sted.

- Alle parter skal høres. Uden at blive hængt ud. Men det er altså ikke krænkerens hensigter, der afgør, om der har fundet en krænkelse sted. Det er heller ikke nogen undskyldning, at “sådan er kulturen hos os”, eller “sådan var det også i gamle dage”. Hvis nogen føler, deres grænser er overskredet, skal det tages alvorligt, siger Ditte Darko.

I sin rådgivning arbejder hun primært med disse fem ledelses-greb mod sexisme:

1. Tydelig ledelseskommunikation.

Ingen i organisationen må være i tvivl om ledelsens forpligtelser, håndtering og holdninger i relation til sexisme, så:
* Alle skal vide, at sexistisk sprogbrug og magtmisbrug er no go og ledelsens ansvar.
* Alle skal vide, at ledelsen forventer og forlanger at blive gjort opmærksom på ethvert tilløb til eventuelle krænkelser. Vidner har også pligt til at melde sig.
* Nyansatte bør have retningslinjer for organisationens kommunikations-, krænkelses- og ligestillingspolitik på skrift sammen med ansættelseskontrakten. 

2. Styrkelse af den brede dialog.

Betingelserne for høj trivsel er bedst i de organisationer, hvor man er vant til at snakke åbent om trivsel, og hvor medarbejdernes idéer og input bliver taget alvorligt. Anonyme spørgeskema-undersøgelser kan fint bruges til at understøtte sådan en dialog.

3. Fortrolige rum og faste procedurer.

Det skal være trygt at gå til sin chef eller HR-ansvarlige, hvis man har brug for at tale om krænkelser eller mulige krænkelser. En kollegastøtteordning, hvor man i fortrolighed kan vende sine tanker og oplevelser med en kendt kollega, der har været på kursus i rammer og regler for psykisk og fysisk arbejdsmiljø, kan være en isbryder og sikkerhedsventil for medarbejdere, der er bekymrede for følgerne, hvis de får videre med en krænkelsessag.

Alle bør kende proceduren, vide hvordan man indgiver en anmeldelse, og hvad der sker herefter.

4. Ansvarsbevidst ledelse.

Langt fra alle ledere kender omfanget af deres eget ansvar for medarbejdernes trivsel. Blandt andet kommer det bag på en del, at lederen også er juridisk ansvarlig, hvis for eksempel kolleger krænker hinanden i fritiden eller på sociale medier.

Ditte Darko anbefaler er derfor, at der i arbejdspladsens kommunikationspolitik nedlægges regulært forbud imod lukkede chatgrupper, hvor medarbejdere kan hænges ud. 

5. Fair sagsbehandling for alle involverede.

Sexismesager er følsomme, så Ditte Darkos anbefaling er, at de altid behandles fortroligt, i det mindste indtil de er afgjort. Hendes erfaring er, at kolleger, presse og sociale medier lynhurtigt kan forandre et kompliceret sagsforløb til en heksejagt med mere utryghed og dermed grobund for nye krænkelser til følge.

LÆS OGSÅ: "Hvad gør jeg, hvis...", hvor Ditte Darko forholder sig til fem konkrete ledelsesudfordringer vedrørende metoo.