Hvad gør jeg, hvis.....
Hvad gør jeg, hvis.....
HVAD gør jeg, HVIS en medarbejder benytter sig af folkestemningen og truer med falsk anklage for sexchikane?
DITTE DARKO: Uanset om du selv bliver udsat for sådan en trussel eller er vidne til, at en anden bliver det, og uanset om truslen er ment som en spøg, skal ledelsen øjeblikkelig melde klart ud, at “sådan noget laver vi ikke sjov med her”. Det er helt utilstedeligt at true med den slags. Sker det alligevel, bør man søge juridisk hjælp med det samme.
Sagt om metoo i kommuner og regioner
“Det er et kæmpestort problem, som kommunerne skal tage alvorligt. De skal også tage det mere alvorligt, end de har gjort, fordi kommunerne bestemt ikke har løst opgaven.”
Roger Buch, kommunalforsker, forskningschef og centerleder ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole til DR
*
“Det er et ritual, hvor de (byrådene. red) signalerer, at “sexisme vil vi ikke finde os i, og derfor indskærper vi nu over for hinanden, at det gør vi ikke her...
(men)
Sexisme stikker dybere, det er en del af en årelang tradition for, hvad mænd og kvinder kan tillade sig – og den er svær at ændre.”
Samfundsforsker Johannes Andersen til DR
HVAD gør jeg HVIS rygter vil vide, at en person i organisationen er “gået over stregen” med seksuelle tilnærmelser. Men der er ingen beviser og ingen officielle anmeldelser?
DITTE DARKO: Både for ledere og medarbejdere kan det være svært at håndtere rygter og sladder, men i sager om sexchikane er kantinesnakken måske det eneste hint om, at noget er galt. Derfor er det helt afgørende, at alle, der hører noget, kan føle sig trygge ved at gå videre til ledelsen eller til en kollega, som derefter kan gå videre til ledelsen og holde anmelderen anonym. Ingen skal være skamfulde over at gå videre med sladder eller vage bekymringer, som måske viser sig ubegrundede, men ledere skal være opmærksomme på, at selve rygtet kan i sig selv være en krænkelse eller måske hævn for en krænkelse.
Sagt om metoo i kommuner og regioner
“Jeg støttede jo fuldt ud metoo, dengang den her sag den startede helt tilbage i USA og da den kom til Danmark og da den kom i anden bølge med Sofie Lindes stærke tale til Zulu Awards showet der, hvor hun hun fortalte om den her store tv-kanon.
Altså jeg heppede på hende, jeg sagde “thumbs up” og “skidegodt” og “du er sej” og sådan noget. Men men jeg havde bare aldrig set det ramme mig selv.”
Tidligere overborgmester Frank Jensen i Aftenshowet
*
“Jeg har lyst til at råbe SKRÅT OP til medlemmer af mit partis folketingsgruppe. Bare SKRÅT OP! Her knokler man ubeskriveligt mange timer lokalt for at lave socialliberal politik, som bare smadres når folketingsmedlemmer opfører sig egoistisk. Man tror det er løgn.”
Kristine Kryger (R), byrådsmedlem i Gentofte Kommune
*
“Det vil jeg ikke kalde mig selv (en krænker red.). Jeg vil hellere sige, at jeg er en meget uelegant flirter. Når en krænkelse kan blive oplevet subjektivt, så kan det ikke være en objektiv betegnelse.”
Tidligere skatteminister og borgmester i Randers Karsten Lauritzen (V) til Jyllands-Posten
HVAD gør jeg, HVIS jeg gennem mange år har dækket over nogen, men gerne vil have sagen frem i lyset nu?
DITTE DARKO: Latter og tavshed er benzin på krænkelsernes bål. Det er de tavse vidner og grinende medløbere, der rammer hårdest, så både ledere og kolleger har klart en forpligtelse til at sige fra. Men der bør også være en fair chance for alle dem, der mere eller mindre bevidst har understøttet et utrygt arbejdsmiljø. Vi skal holde op med at skamme hinanden ud for “ikke at gøre nok”. Så jeg mener, der skal være plads til at sige “Jeg er ked af, jeg aldrig fik grebet ind og dermed ubevidst var med til at skabe den her kultur. Nu er jeg blevet klogere og nu vil jeg gerne tage dialogen om, hvordan vi gør det bedre.”
Jeg lover ikke, det virker. Men det er mit bedste bud.
Sagt om metoo i kommuner og regioner
“Én blandt os blev af et ældre mandligt regionsrådsmedlem tilbudt at blive skyggekandidat med ordene »vi skal jo udnytte det, I unge smukke kvinder kan – nemlig at trække stemmer til listen«.”
Et af de 79 vidnesbyrd på listen “En blandt os” om sexisme i dansk politik.
*
“Én blandt os er gentagne gange blevet raget på af et højtstående mandligt byrådsmedlem. Den ene gang fastholdt han hende til en fest for at gramse på hende og endte med nærmest at ligge oven på hende og fastholde hende med hele sin kropsvægt. Selvom langt de fleste i lokalet bemærkede det, sagde ingen noget.”
Et af 79 vidnesbyrd på listen “En blandt os” om sexisme i dansk politik.
HVAD gør jeg, HVIS jeg er kommet i tvivl, om du måske selv gik for vidt en gang. Nu vil du gerne undskylde, inden metoo-snebolden ruller?
DITTE DARKO: Hvis tvivlen virkelig nager og giver søvnløse nætter, vil jeg anbefale at få renset luften: Opsøg den eller de personer, der måske kan have følt sig krænkede engang og spørg helt åbent: “Har jeg nogensinde gjort noget, du har oplevet som grænseoverskridende, for så vil jeg gerne sige undskyld nu.”
Du behøver ikke sætte tid og sted på eller beskrive situationen, for hvis personen har følt sig krænket, ved vedkommende det udmærket selv og har måske brug for at sætte nogle ord på oplevelsen. Måske har den pinlige situation, du spekulerer på, slet ikke gjort indtryk på modparten, og så kan du få ro i sjælen.
Jeg forstår godt, hvis mange lige nu går og spekulerer over fortidens mulige synder.
FAKTA om metoo i kommunerne
Hvert fjerde kvindelige byrådsmedlem har oplevet sexisme i sit lokalpolitiske virke, viser flere undersøgelser. Senest har Radio4 spurgt 452 kvindelige byrådsmedlemmer, og 122 af dem svarede ja til, at man i deres byråd risikerer at få overskredet sine grænser og blive nedladende behandlet på grund af køn og seksualitet.
*
I de kommunale forvaltninger er problemet tilsyneladende ikke nær så stort. 98 procent af HK Kommunals medlemmer har ifølge en HK-undersøgelse aldrig oplevet upassende tilnærmelser eller intime kommentarer i arbejdssammenhæng. Det har til gengæld næsten hver tiende af de privatansatte HKere.
*
Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at hver fjerde, der har været udsat for sexchikane, udvikler depression. Risikoen for depressive lidelser er 5,3 gange større blandt ansatte, der har været udsat for sexchikane, end for deres kolleger, viser et andet nyt studie fra en forskergruppe med base i Statens Institut for Folkesundhed.
*
To ud af tre byråd har ifølge en DR-rundspørge sat sexisme på efterårets dagsorden.
HVAD gør jeg, HVIS jeg bliver anklaget for at have gjort tilnærmelser til en kollega for år tilbage og kan overhovedet ikke huske situationen?
DITTE DARKO: Den skal du ikke stå med alene. Kontakt din fagforening, brancheforening, advokatordning eller få anden rådgivning udefra.
Læs også interview med Ditte Darko HER
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
