Klimatilpasning er rykket frem blandt de centrale punkter på den kommunale dagsorden. Det bekræfter stort set alle kommuner, som har svaret på spørgsmål fra kommunen.dk om deres strategi, investering og fremtidige samarbejde på området.

Mange steder er klimatilpasning indarbejdet i kommuneplanen, andre har nedfældet en særskilt strategi på området.

Ingen kan være i tvivl om, at klimatilpasning kommer til at fylde på både budgetter og i prioriteringsdiskussioner de kommende år, og for kommunerne bliver en af udfordringerne at gøre udgifter til klimatilpasning til fremtidsinvesteringer med merværdi. 

Det har Herning Kommune sat ord på i sin nedfældede strategi på området med fire prioriterede mål:

• -At udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder.
• At se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer.
• At beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab.
• At forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger.

I eksempelvis Assens har man udarbejdet en samlet klimatilpasningsplan, som er indarbejdet i kommuneplanen med en handleplan for klimatilpasning med prioriterede indsatsområder - med helhedsplaner for regnvandshåndtering og strategisk højvandsbeskyttelse.

- Vi har i samarbejde med forsyningsselskabet realiseret et delprojekt ud fra planerne, og endnu et er på vej, fortæller biolog Katrine Juul Larsen fra Assens Kommune.

Penge på budgettet - fra en kvart til 80 mio. kr.
Kommunernes prioritering af klimatilpasning afhænger selvsagt af udfordringernes størrelse, men hos 25 af 26 kommuner, vi har hørt fra, er der afsat penge på 2020 budgettet fra 250.000 kr. på Fanø til 80 mio. kr. på Frederiksberg.

Hvor mange kommunale kroner, som går til området, er delvist uigennemskueligt, fordi finansieringen af diverse projekter ofte ligger hos delvist kommunalt ejede forsyningsselskaber, der er vigtige interessenter.

I forhold til mellemkommunalt samarbejde afhænger prioriteringen også af relevans. Hos adskillige kommuner begrænser samarbejdet sig til erfaringsudveksling, mens andre er forankret i formaliserede samarbejder som Coast to coast projektet, der tæller 18 kommuner i Region Midtjylland, Limfjordsrådet i Nordjylland, Klikovand og Køge Strandpark i hovedstadsområdet og å-projekterne i Harrestrup (10 kommuner) og Værebro (otte kommuner). 

De politiske og økonomiske forpligtelser er forskellige fra projekt til projekt, hvilket gør det svært at konkludere samlet om kommunernes mod på samarbejde.

Flere af kommunerne, som endnu ikke samarbejder, lufter imidlertid interesse for at hente viden og erfaring udefra. Og ikke kun i nærområder eller samme landsdel. I eksempelvis Ringsted overvejer man sammen med Roskilde at tage kontakt til Aarhus Kommune for at høre nærmere om strategisk planlægning inden for klimatilpasning.

Forsigtigt samarbejde med private
Interessant for kommuner over hele landet bliver det fremtidige samarbejde med private om eksempelvis kloakering og kystbeskyttelse. 

I princippet påhviler udgifterne til kloakering selvsagt lodsejere, og en del kommuner samarbejder udelukkende med private på dialog-basis, ligesom samarbejdet ofte går gennem forsyningsselskaberne. Men nogle kommuner åbner mulighed for medfinansiering af projekter, og på den jyske vestkyst står eksempelvis Ringkøbing-Skjern med særlige udfordringer, som udløser statslig marshall-hjælp.

Ringkøbing-Skjern samarbejder med tre andre kommuner om et kystsikringsprojekt, som via en statslig finansiering på 90 pct. og en kommunal på ti holder lodsejere skadesløse, men det løser langtfra alle problemer i kommunen.

- Generelt er vi udfordrede i forhold til forventningen til oprensning af vores mange vandløb, fordi lodsejerne ønsker, at vi foretager mere hårdhændet oprensning for at sikre en større gennemstrømning og dermed en forventning om en mere effektiv afvanding af markerne. Disse ønsker konflikter blandt andet med lovgivningen, siger fagchef i Ringkøbing-Skjern Kommune, Lone Rossen.

Fælles for kommunerne i undersøgelsen er, at man forsøger at løse konflikter med dialog.