Du bliver måske allerede nu træt blot ved mit valg af overskrift. Det er en genkendelig overskrift, og det nemmeste vil være at bladre videre og lave den overspringshandling, som mange efterhånden har vænnet sig til, når konsekvenserne ved de kommende årtiers klimaudfordringer bliver lagt frem. Det er ikke rar læsning.

Vi ved alle, at vores klima er under forandring, og at vi ser ind i en fremtid med mere nedbør og mere ekstremt vejr. Emnet har været behandlet, beskrevet og analyseret i vel alle landets seriøse medier – grundigt og indgående. Så hvorfor skrive en klumme mere om vand?

Mit budskabet er klart: Vi er nødt til at løfte nutidens og fremtidens udfordringer med vand i fællesskab.

Indtil for ganske nylig tror jeg, de fleste så på truslen fra vandet mest fra havet og fra  oven. Vi har lænet os - medfølende og forstående tilbage i accept af, at hvis man har bygget et sommerhus på den ”forkerte” siden af et dige – ja, så må det jo også være ens eget problem, når en stormflod oversvømmer det, og du ikke kan få erstatning, som det er virkeligheden for 60 sommerhusejere Diernæs Strandby mellem Haderslev og Aabenraa.

Grundvandet står historisk højt

Men noget er alligevel forandret. 

Vandet kommer ikke længere kun ned fra oven eller ind over vores kyster. Det gør det også, men det nye er, at vandet også kommer op fra neden, og at grundvandet i store dele af landet står 40 cm højere end på samme tidspunkt sidste år og i et historisk perspektiv – historisk højt.

I en analyse fra den grønne tænketank Concito anslås det, at 440.000 helårshuse, 160.000 fritidshuse og 120.000 erhvervsejendomme er i risiko for at blive påvirket af stormfloder og ekstremt vejr og nu også af stigende grundvand.  

Indtil videre har vores politiske reaktion begrænset sig til at vise forståelse overfor de husejere og erhvervsvirksomheder, som må se deres ejendomme blive ødelagt og som ser ind i en fremtid, hvor de bliver tvunget til at opgive at bo eller drive deres virksomhed videre fordi klimakrisen grundlæggende ikke længere muliggør det på grund af oversvømmelser. 

Udfordring må løftes i fællesskab

For mig er det en gigantisk tilsnigelse at påstå, som flere eksperter gør, at de pågældende ejere var fuldt ud bekendt med risikoen. Alle arealer har været udlagt i medfør af gældende lov, og alle ejendomme har været myndighedsbehandlet og godkendt, ligesom ejendommene er opført med myndigheders tilladelse.

Vi stikker os selv blår i øjnene og overser de økonomiske konsekvenser, det får for vores samfund, hvis vi ikke handler. Vi stikker også os selv blår i øjnene, hvis vi forventer, at grundejerforeninger og vandlaug kan håndtere problemerne alene. Det kan de ikke. 

Vi er nødt til at løfte den her udfordring og opgave i fællesskab.

Tager jeg en af min kommunes kystdestinationer ud af vores kommunale økonomis indtægter fra turismen på grund af oversvømmelser, vil det sætte vores nuværende 2030 fokus og de demografiske, økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer, vi ser ind, i på speed. 

Det vil få meget alvorlige og negative konsekvenser for det serviceniveau, vi kan levere til vores borgere, og rammes vi i Varde på vores turismeindtægter på grund af oversvømmelser, vil det også ramme hele det danske samfund og de milliardindtægter, der i dag kommer fra kystturismen. Og det er bare et eksempel.

Det vil have store og helt afgørende økonomiske konsekvenser for hele det danske samfund, hvis ikke vi får håndteret de konsekvenser, som vi står overfor fra vandet, uanset om det så kommer ned fra oven, ind fra havet eller stiger op fra undergrunden, og vi skal i gang nu!

I efteråret 2023 fremlagde regeringen en klimatilpasningsplan, der ville give kommunerne større ansvar og flere muligheder for at håndterer stigende grundvand. 

Som med så mange andre ting med denne regering og indenfor for den grønne omstilling er der intet sket siden. Vi står stadig i kommunerne med et forældet regelsæt, der stammer fra en tid, hvor en 100års hændelse var en 100års hændelse og ikke en 100dages hændelse.

Vi skal se på vand i helheder og i sammenhænge. Vand kender ikke hverken matrikelkort eller kommunegrænser eller andre knudrede myndighedsskel og afgrænsninger. 

Det vil kræve et tæt samarbejde imellem alle involverede interessenter og myndigheder at udarbejde egentlige planer for, hvordan vi præcis vil håndtere de udfordringer, som vandet uanset hvad vil skabe for os i fremtiden, og vi må også erkende, at nogle steder må vi opgive.

De værktøjer har kommunerne ikke i dag. Den økonomi har kommunerne ikke i dag, og enegang fra eks. statens side i forbindelse med omlægning af driften af statens skove eller fra andre aktørers side kan skabe både usikkerhed og bekymring, men også forstærke allerede eksisterende vandproblemer og udfordringer hos andre. Det vil ikke være uden konsekvenser, når eks. Naturstyrelsen, der ejer betydelige arealer i Danmark, beslutter at vådlægge store områder og udlægge dem til ”urørt skov”, hvis vi ikke tænker i helheder.

Vand er vi nødt til at regulere som en del af gennemarbejdede planer, således vi sikrer os, at det ikke blot skaber et nyt problem et andet sted, når vi eks. indsætter pumper.

Vi skal igang nu!

Kommunerne har brug for en udvidet adgang til at regulere vand og lave vandhåndteringsplaner, der kan afbøde vandets skadevirkning dér, hvor det er muligt. Kommunerne skal have adgang til at lave ”selvhjælpshandlinger” og efterfølgende sende regningen til de lodsejere der ikke oprenser deres grøfter, dræn eller vandløb. 

Kommunerne har brug for udvidet adgang til at finansiere og udbygge kystbeskyttelsen, oprense åer og etablere vandbarriere hurtigere der hvor det er nødvendigt. Kommunerne skal have adgang til midler til brug for opkøb og nedlæggelse af ejendomme der hvor de bliver gjort ubeboelige på grund af vand.

En kollektiv model kunne være en omdannelse af den nuværende stormflodsordning, som alle husejere i dag betaler 67 kr. om året ind til over deres husforsikringer til en klimatilpasningsordning med en eks. en årlig præmie på 500 kr. pr. husejer.

En sådan ordning vil i lighed med den arealfond, der blev skabt i grønne trepart, kollektiv kunne løfte dels erstatningssager, arealopkøbene og nedlæggelse af eksisterende villakvarterer, sommerhuskvarterer og erhvervsområder, der hvor de med vores dages viden aldrig burde have været udlagt. 

Vi ved alle at dette problem ikke forsvinder. Med al sandsynlighed ser vi ind i en vinter, der bliver endnu værre end i 2023 med endnu større ødelæggelser og frustrationer fra borgernes side til følge. 

De forstår ikke, hvad vi venter på.  

Lad os nu se noget handling fra regeringens side.