Kommunen.dk
MENU

Ukrainske børn skal både huske og glemme krigen

Skoleindskrivning af ukrainske flygtningebørn ventes fra mandag. Leg og undervisning kan aflede børnenes tanker. De skal have plads til at tale om det svære.

Ukrainske børn skal både huske og glemme krigen

Skoleindskrivning af ukrainske flygtningebørn ventes fra mandag. Leg og undervisning kan aflede børnenes tanker. De skal have plads til at tale om det svære.
Særloven åbner for, at flygtningebørn fra Ukraine kan komme i skole. Det kan blive en hjælp for dem at få tankerne væk fra det, de har oplevet i hjemlandet, siger skolepsykologernes formand.
Særloven åbner for, at flygtningebørn fra Ukraine kan komme i skole. Det kan blive en hjælp for dem at få tankerne væk fra det, de har oplevet i hjemlandet, siger skolepsykologernes formand.
Foto: Anthon Unger, Ritzau Scanpix

Mindst 10.000 ukrainere menes at være kommet til Danmark siden krigens begyndelse, og det tal vil formentlig stige den næste tid.

I lyset af den store opgave, der venter i kommunerne, har Red Barnet lanceret et initiativ, der skal hjælpe fagfolk og andre med at tage imod flygtningene.

På en ny hjemmeside - taggodtimod.dk - kan lærere, pædagoger, frivillige, børn og forældre finde inspiration til, hvordan man konkret giver en god modtagelse.

- Vi så et behov for at samle al den gode viden og faglighed, der findes på området, om at tage imod børn på flugt, siger Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.

De første ukrainere fik fredag opholdstilladelse efter en hastebehandlet særlov, der gør det muligt at søge arbejde og komme i skole i Danmark.

Efter fire hverdage overtager kommunerne ansvaret for ukrainere, der har fået opholdstilladelse.

Det betyder, at skoleindindskrivninger kan ventes fra mandag.

Undervisning afleder tankerne

I Pædagogisk Psykologisk Forening, der tæller blandt andre skolepsykologer, forklarer formand Jette Lentz, at det for børn på flugt kan være en hjælp at begynde i skole.

Undervisning og mødet med andre børn kan være med til at aflede tankerne.

- De kan have brug for at komme væk fra de frygtelige oplevelser, de kan have haft. Her kan det at komme i skole og lege med andre børn være en hjælp, siger hun.

Men det er vigtigt, at børnene får plads til at tale om det, de har oplevet, og det de spekulerer over.

- Det kan være i grupper sammen med andre ukrainske børn eller i grupper, hvor lærerne inddrager de danske børn, siger Jette Lentz.

Der kan også være nogle børn, der har bedst af at være hjemme til en begyndelse. Man skal ikke i skole for enhver pris. Der skal være ro og fred til, at man kan finde sig til rette.

 

Flere kommuner har de seneste uger været i gang med forberedelserne. Blandt andet i Varde, hvor skolechef Kim Bondesen Nielsen siger, at børnene vil blive vurderet af kommunens sprogkonsulenter, der skal finde ud af, hvor gode børnene er til eksempelvis engelsk.

Børnene vil også blive vurderet af psykologer, der skal klarlægge, om børnene har nogle traumer med fra krigen i deres hjemland.

Vurderingerne skal bruges, når skolen skal finde ud af, om eleverne kan sluses ud i almindelige skoleklasser eller i såkaldte modtageklasser.

Modtageklasser er særlige tilbud, der er målrettet børn med et andet modersmål end dansk.

- Der kan også være nogle børn, der har bedst af at være hjemme til en begyndelse. Man skal ikke i skole for enhver pris. Der skal være ro og fred til, at man kan finde sig til rette, siger skolechefen.

Mangler kvalificerede lærere

For skolerne bliver det en stor opgave, vurderer Andreas Rasch-Christensen, der som forskningschef ved VIA University College beskæftiger sig med folkeskolen.

Problemet er ifølge forskningschefen, at der mangler uddannede lærere, som har erfaring med at undervise tosprogede børn og børn, der har traumer med i bagagen.

- En del kommuner har afskaffet de modtageklasser, som al erfaring viser, er den bedste ramme, når det gælder tosprogede børn, siger han.

Modtageklasserne var sidst i brug i tiden efter 2015, da krigen i Syrien sendte millioner på flugt. Men efterfølgende blev modtageklasserne mange steder afskaffet, påpeger forskningschefen.

Flere end 10.000 ukrainere i Danmark

  • Flere end 10.000 ukrainere er ifølge Udlændingestyrelsen ankommet til Danmark, siden Rusland for knap fire uger siden indledte en krig med Ukraine.
  • Styrelsens status er blandt andet baseret på, at cirka 2000 ukrainere - inklusiv børn - har søgt asyl i Danmark siden 24. februar. Det var første dag af den russiske invasion.
  • Derudover havde omkring 6600 ukrainere fredag 18. marts booket tid til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsens Borgerservice. Det kan lade sig gøre, efter at en særlov - den såkaldte ukrainerlov - er trådt i kraft.
  • Da det kun er nødvendigt for én voksen at bestille tid på vegne af en familie, er det ikke muligt for styrelsen at se, hvor mange der præcis er tale om.
  • Styrelsen forventer dog, at mange af dem, der er kommet hertil, og som ønsker at søge om opholdstilladelse, har børn. Derfor anslår den, at det tegner sig for over 10.000 mennesker.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR