Alle danskere har ret til en praktiserende læge. Men manglen på læger er nu så udbredt, at to ud af tre lægeklinikker har lukket for tilgang af nye patienter.

Det viser nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som rammer hårdt ned i den meget omtalte opgradering af det nære sundhedsvæsen.

- Det er et stort samfundsmæssigt problem, at kernevelfærdens lige og frie adgang til egen læge er forsvundet så mange steder.

- Alternativt kræver det, at folk skal rejse meget langt efter en læge, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg.

Han siger, at der er færre praktiserende læger end for 10-15 år siden. Samtidig er befolkningstallet steget betydeligt, og lægerne får løbende flere opgaver.

- Der er i samme periode afsat 5000-6000 læger til sygehusvæsenet. Imens er der blevet knap 200 færre praktiserende læger, mens der er kommet markant flere danskere, siger han.

Også et storby-problem

Det er andet år i træk, at antallet af klinikker med lukket for tilgang stiger. I 2014 havde kun hver tredje lægeklinik lukket for patienter.

Manglen på læger er ikke bare et fænomen i landets udkanter. I Aalborg, Aarhus og København har omkring tre ud af fire klinikker også lukket for nye patienter.

I Middelfart, Esbjerg og Slagelse er det cirka hver anden. I kommuner som Egedal, Greve, Vallensbæk og Vordingborg havde alle læger i efteråret 2022 lukket for tilgang.

- Antallet af borgere matcher ikke antallet af læger. Jeg ved, at mine kolleger gør, hvad de kan. Men tager de ikke flere, end de er forpligtet til, så slap vi hurtigt op for ledige læger, siger Jørgen Skadborg.

1700 patienter per læge

1600 patienter per læge er den formelle grænse for at kunne lukke for tilgang af flere patienter. Men mange læger har mange flere patienter. De klinikker, der har lukket for tilgang, har i snit omkring 1700 patienter per læge.

Praktiserende læge Maria Nygård Fogh har klinik i Assentoft i Randers Kommune. Hun har haft lukket for nye patienter i et par år.

- Jeg har pt. 2300 patienter og har været endnu højere oppe. Men så løber man også rigtigt stærkt, siger hun.

Selv om der løbende dør ældre patienter, og nogle fraflytter, så letter patientpresset ikke.

- Vi er i et område, hvor der også er mange tilflyttere. Jeg overvejer at bruge noget af min tid som plejehjemslæge. Men går jeg ind i det, vil det hurtigt koste en hel eller halv dag om ugen, hvor jeg så ikke kan passe min praksis og med færre patienter til følge, siger hun.

I sundhedsreformen fra maj 2022 lagde Folketinget vægt på, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger, hvilket er 1500 flere end i dag.

- Skal det nås, så skal der skrues op på uddannelsespladser i nogle år fra de nuværende 350 til 400 pladser om året.

- Desuden skal rekrutteringen til specialet øges, og områderne med lægemangel såsom Nordjylland og Vestsjælland skal gøres attraktive for de unge læger, siger PLO-formanden.

Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Han kalder det et typisk eksempel på, at sundhedsvæsenets venstre hånd ikke aner, hvad højre hånd gør.

- Stigende mangel på læger er velkendt. Uden de praktiserende lægers medspil får man ikke gang i det nære sundhedsvæsen, som er en helt afgørende forudsætning for at aflaste de belastede sygehuse, siger han.

Med en befolkning, der stiger med 100.000 årligt, samt markant flere nye opgaver oveni, så kan samtlige danske lægeklinikker i princippet være helt lukket for tilgang om et år eller to.

Minister: Flere skal uddannes til almen medicin

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forsikrer, at regeringens fokus er at sikre, at alle er sikret en læge tæt på, hvor de bor.

- De praktiserende læger spiller også en ekstremt afgørende rolle i vores sundhedsvæsen, siger hun.

- Vi ser ind i fremtid med flere ældre og flere kroniske patienter. Vi bliver nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen og almen praksis, som skal tage sig af flere og mere komplekse opgaver fremover.

- Dermed er det afgørende, at vi får uddannet flere speciallæger i almen medicin, siger ministeren.