På et pressemøde for en uge siden sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at samfundet skal finde en ny måde til at indkvartere de mange ukrainere, der kommer til Danmark. Den varsling gør han tilsyneladende nu alvor af.

Regeringen forbereder nemlig at etablere en slags lejre eller "ukrainerbyer" rundt omkring i Danmark. Det skriver Berlingske.

For med den hast, som ukrainerne lige nu flygter mod Danmark, er det ikke muligt for velfærdssamfundet at indlogere dem på normal vis, siger ministeren.

- Vi forbereder, at ukrainere skal indkvarteres i en slags ukrainerbyer, hvor der måske kan være dagtilbud og undervisning for børnene på ukrainsk, som ukrainere selv hjælper med at foretage, og at man flere steder i landet vil opleve ukrainere bo sammen, siger han til avisen.

Det er ifølge Mattias Tesfaye for tidligt at tale om specifikke lokationer. Men han forventer, at der kan etableres "en håndfuld" byer, som kan placeres ved nedlagte institutioner som eksempelvis skoler, sygehuse, kaserner eller plejehjem.

Samtidig forestiller han sig ikke byer på flere tusinde mennesker. Nærmere flere hundrede, siger han til Berlingske.

Opbakning fra KL

Forslaget møder umiddelbart opbakning fra KL. Her siger formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg Kommune, at de har brug for "alle de værktøjer, man kan forestille sig".

- Det er ikke den eneste løsning. Alle vil jo gerne gøre det så godt som muligt for ukrainere. For de første, der kommer ud i kommunerne, kan vi levere hele pakken: bolig, plads i dagtilbud og skolen.

- Men når antallet stiger, har vi ikke mere at byde på. Og der er det, man kan komme over i nogle løsninger som den, der er nævnt. Det er ikke det, vi starter med, men det er med stigende sværhedsgrad, jo flere der kommer, siger han.

Siden Rusland indledte invasionen i Ukraine 24. februar, og de første ukrainske flygtninge begyndte at komme til Danmark, har regeringen flere gange opjusteret det forventede antal flygtninge. Først hed det 20.000, så over 100.000. Og på det førnævnte pressemøde fredag meddelte Mattias Tesfaye, at op mod 40.000 ukrainere kunne stå i Danmark efter påske. Altså om lidt over en uge.

Martin Damm siger, at kommunerne snart kan nærme sig et niveau, hvor man igen er i kriseberedsskab. 

- Vi kan se det lidt som et trafiklys; med under 20.000 er den grøn. Det er det niveau, vi er på nu, og der kan de fleste kommuner lige akkurat følge med. Kommer der op til 50.000, går vi i gult. Her bliver vores velfærdssystem gevaldigt udfordret, og mange kommuner vil have meget svært ved at skaffe boliger, pasning, undervisning, lægehjælp osv. Men kommer der flere end 50.000 flygtninge, går vi i rød. Så vil kommunerne ganske enkelt ikke kunne følge med, siger han. 

Uklar tidshorisont

Mattias Tesfaye nævner i interviewet med Berlingske ikke, hvor længe de såkaldte "ukrainerbyer" vil være en acceptabel løsning. Martin Damm har heller ikke noget konkret bud.

- Det kommer an på, hvad der sker i Ukraine. Kommer der fred om fire, tre eller to måneder? Kommer det til at ligne noget, der trækker ud? Folk kan jo ikke bo i al evighed i sådan en ukrainerby.

- Så er man jo nødt til at begynde at tænke i nogle nye strukturer. Men hvis perspektivet er fred, vil det være skørt at begynde at bygge en masse boliger, som ingen vil bo i efter. Vi må leve med at agere i usikkerhed og gøre status i ny og næ, siger Martin Damm.

KL går gerne i dialog med Udlændinge- og Integrationsministeriet om den konkrete udformning af ”ukrainerbyerne”, men KL-formanden peger på, at den helt store udfordring er at skaffe hænder nok.

- Der er ikke ledigt personale til ”ukrainerbyerne”. Der er simpelthen ikke hænder nok, og i forvejen er vi udfordret af mangel på hænder i vores dagtilbud, skoler, Borgerservice osv. Derfor er der netop brug for fleksible rammer. Man kunne fx forestille sig, at ukrainske lærere, pædagoger og forældre eksempelvis kan stå for undervisning og pasning, siger Martin Damm.