På tærsklen til 2022 fik franske intensivsygeplejersker stukket en månedlig hundredeeuroseddel i hånden af regeringen. Sådan gør de dernede. Herhjemme skal lønforhøjelser forhandles, ikke med regeringen, men med arbejdsgiveren Danske Regioner. Og så alligevel ikke kun.

Den såkaldte coronavinterpakke har givet lidt midlertidig ro med sin milliard, ikke euro, men kroner, og ikke som en varig lønforhøjelse, men som et midlertidigt løft under coronaens belastning af sundhedsvæsnet i vintermånederne. Og ikke kun til sygeplejerskerne, men bredt til faggrupperne i sektoren.

Overenskomstforhandlings-systemet er dog formelt uantastet, og det er også sygeplejerskernes utilfredshed med det, og med den løn der blev resultatet af det. En utilfredshed, der må formodes at bestå mindst frem til næste overenskomstrunde i 2024. Det er rigelig tid til at tale faget så langt ned, at rekrutteringsproblemerne kun vil vokse. Bare spørg lærerne.

Tre sundhedsøkonomer giver et bud

Så hvad kan der gøres, når vinterpakken udløber sammen med årstiden? Det har Kommunen.dk spurgt tre sundhedsøkonomer om, og selvom de ikke svarer helt det samme, har svarene det til fælles, at de ikke er særligt opmuntrende for sygeplejerskerne.

Helt til OK24 behøver de dog ikke vente på en lønregulering. Måske.

Inden årets udgang, hvis tidsplanen ellers holder, vil Lønstrukturkomiteen “tilvejebringe et fælles grundlag for parternes videre drøftelser”, som det hedder i kommissoriet. Et grundlag, der vel at mærke “skal tage hensyn til, at løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer”.

Altså ikke nogen shortcuts her, idet “tage hensyn til” dog åbner et vist rum for fortolkning. Men der er brug for tålmodighed.

- Lønstrukturkomiteen afrapporterer først i slutningen af 2022, så man kan tidligst reagere da. Sagt uden at vi kender resultatet, siger således professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

- Det er svært at tro på særskilte forhandlinger, fordi vi jo så, som FOA-formand Mona Striib har sagt, vil se tredje verdenskrig bryde løs i fagbevægelsen. Man må gå efter at finde en løsning ved OK24 og så forberede sig og aftale sig vej. Der er ikke nogen løsning her og nu, siger Kjeld Møller Pedersen.

FOA-formandens malende ord faldt som en advarsel mod, hvad der ville ske, hvis sygeplejerskerne havde fået lønforhøjelse uden om overenskomstforhandlings-systemet

- Der er ikke meget andet at gøre end at vente på lønstrukturkomiteens rapport. Vinterpakken er jo en del af finansloven, og man kan jo ikke bare fortsætte med en sommerpakke. Finansloven er lukket, så hvor skulle pengene komme fra? spørger han.

Regeringen kan, andre kan ikke

'Lige dét har en tredje sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, et bud på.

- Det er regeringen, der sidder på løsningen. Regionerne har dels ikke pengene, dels er de bundet af den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Jes Søgaard og foreslår “at Grete og Mette drikker en kop te sammen en gang til”, en henvisning til hvordan statsminister Mette Frederiksen og sygeplejerskeformand Grete Christensen mødtes efter at statsministeren på et coronapressemøde var kommet for skade at bede sygeplejerskerne om at yde en ekstra indsats.

Dengang fulgte der ikke penge med snakken, men det er der brug for nu, mener Jes Søgaard.

Som inspiration henviser han til USA, hvor lønniveauet for en sygeplejerske ligger omkring 55.000 kr. om måneden inklusiv tillæg, pension, sygeforsikring og sygedagpengeforsikring men ikke overarbejde. Jordemødre får 75.000 kr. og en anæstesisygeplejerske op til 130.000 kr. i det amerikanske markedsdrevne system, fortæller han.

En fastlåst situation

Jes Søgaard mener at sygeplejerskerne herhjemme gennem mange år har været “fastholdt i en uhensigtsmæssig lønstruktur”.

Professor Jakob Kjellberg fra Vive siger det på en anden måde:

- Grundproblemet for sygeplejerskerne er den lave grundløn. Det giver en skævvredet incitamentsstruktur.

Han peger på sygeplejerskernes forhandlingspritoriteter over de seneste mange overenskomstfornyelser, hvor den forhandlede lønsum er gået til avancementsstillinger og ikke til anciennitetsstigninger

Permanent konflikt duer ikke

- Men det er ikke bare sådan at ændre. Man kan ikke kaste alle tillæg op i luften og fordele dem på en ny måde. Der er folk, der har fået de her penge, typisk som varigt kvalifikationstillæg, og de penge kan man ikke bare tage fra dem, siger Jakob Kjellberg.

Professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet tror heller ikke på en omforhandling indenfor den eksisterende lønramme, så lønmidlerne fordeles anderledes. DSR vil ikke kunne holde til det, blandt andet fordi et forhandlingsresultat formentlig skal sendes ud til afstemning.

Også han peger på et element af selvforskyldthed i sygeplejerskernes lønudvikling over de seneste overenskomstfornyelser. Det har professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet derimod udtrykkeligt ikke nogen mening om. Hans pointe er en anden:

- Det kan ikke nytte noget, at sygehusene er i permanent konflikt med deres største personalegruppe, siger han.