I skrivende stund har mere end 20.000 ukrainere søgt om ophold i Danmark efter særloven. Kommunerne har derfor travlt med at finde boliger til de mange fordrevne ukrainere, der løbende bliver visiteret til kommunerne. Forberedelserne og arbejdet med efterfølgende at få ukrainerne i skoler, institutioner og i arbejde er ligeledes i fuld gang. 

Omvendt er der usikkerhed for de praktiserende læger om arbejdsopgaven. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at kommunerne står med en meget stor opgave, når det gælder at få styr på, hvad de ukrainske flygtninge hver især har brug for. Jeg har stor respekt for den indsats, kommunerne leverer. Jeg håber dog på en anerkendelse af, at lægehjælp er helt essentiel i denne sammenhæng, siger Jørgen Skadborg, formand for PLO, praktiserende lægers organisation. 

Mens en stor del af de fordrevne ukrainere er indkvarteret på et asylcenter, hvor der er tilknyttet praktiserende læger, er der fortsat en stor andel ukrainere, der bor hos private. Og hvis de stadig venter på at få tildelt opholdstilladelse og dermed et sygesikringskort og en læge, har de altså ingen egen læge at henvende sig til. 

- Derfor er det meget vigtigt, at vi får ordnede forhold omkring ukrainernes adgang til lægehjælp, så både ukrainerne, kommunerne og de alment praktiserende læger ved, hvilke regler der gælder. Dermed kan alle ukrainere med ophold under kommunens vinger få nødvendig almen lægehjælp, siger Jørgen Skadborg. 

Ny bekendtgørelse sikrer sundhedshjælp

PLO har været i dialog om problematikken med Sundhedsministeriet, som er opmærksom på udfordringen.

Sundhedsministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse, der giver ukrainere adgang til de nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning bliver behandlet, uanset om de er indkvarteret privat, kommunalt eller på et asylcenter. 

- Vi står i en særlig situation, hvor en lang række fordrevne fra Ukraine venter på at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Der er behov for at sikre, at de får de nødvendige sundhedsmæssige ydelser for eksempel behandling for kroniske sygdomme og smertelindrende tilbud i perioden, indtil de opnår midlertidig opholdstilladelse. Derfor udvider vi nu retten til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). 

Bekendtgørelsen træder i kraft 13. april. 

Sundhedsministeriet vil nu sammen med KL, Danske Regioner og PLO hurtigst muligt fastlægge, hvordan hjælpen til de privat og kommunalt indkvarterede ukrainere skal tilrettelægges.

Pres på praktiserende læger

Udfordringerne for de praktiserende læger bliver dog ikke entydigt løst, når de fordrevne ukrainere har fået tildelt egen læge. Det har nemlig været en årelang udfordring, at der har manglet praktiserende læger – særligt uden for de større byer. PLO vurderede i 2020, at mere end 150.000 danskere i 2023 vil være uden fast læge.  

En kortlægning fra Avisen Danmark viser, at der, uagtet situationen i Ukraine, er store regionale forskelle i manglen på praktiserende læger. Den er særligt udtalt i Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor der er henholdsvis 33 og 24 områder, som er betegnet som lægedækningstruet. 

På grund af den store efterspørgsel, er der mange praktiserende læger, som ikke længere tager patienter ind. Det er derfor nødvendigt, at man sikrer en jævn fordeling af de fordrevne ukrainere mellem de praktiserende læger. 

Stadig få behandlinger på sygehus

Omvendt står regionerne med en fortsat uklar arbejdsbyrde:

- Vi er i regionerne optagede af at give de ukrainere, der har behov for det, den bedst mulige behandling, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau (S), men tilføjer: 

 - Det er svært at forberede sig på en situation, som vi ikke endnu kender omfanget af, men det ændrer ikke på, at de ukrainere, der kommer til Danmark og har behov for behandling – hvad end det er direkte forårsaget af krigen, afbrudt behandling, der skal genoptages, eller noget helt andet – selvfølgelig skal kunne blive behandlet i sundhedsvæsenet.

I sidste uge havde mindst 300 ukrainere fået behandling på et af de danske sygehuse, viser tal, som DR har fået fra fire ud af landets fem regioner. Region Midtjylland oplyser til DR, at de havde behandlet 126 patienter, mens Region Syddanmark har behandlet cirka 100 patienter. Region Hovedstaden har behandlet 54 patienter, mens Sjælland har behandlet 13 patienter. 

- Vi ved for nuværende, at det er en overvejende rask gruppe, der er kommet til Danmark, som ikke udgør en stor udfordring for kapaciteten i det danske sundhedsvæsen. Den situation kan dog ændre sig i takt med krigen og tvinge flere folk til at flygte til Danmark, siger overlæge i enhed for beredskab for smitsomme sygdomme Andreas Rudkjøbing til DR. 

Region Nordjylland oplyser til Kommunen.dk, at man er ved at overgå til et nyt it-system, og at man derfor ikke for nuværende har et overblik over, hvor mange ukrainere, man har behandlet indtil nu. Regionen oplyser dog, at antallet langt fra er ved at vælte systemet.