Regeringen dropper elevfordeling i folkeskoler
Regeringen dropper elevfordeling i folkeskoler
I kølvandet på en omdiskuteret ny model for fordeling af elever i landets gymnasier havde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) varslet, at en ny model skulle gælde eleverne i folkeskolen.
Men den plan er nu tilsyneladende lagt i skuffen, skriver Berlingske.
- Der er ingen planer om en statslig model for styring af elevfordeling som på gymnasieområdet, lyder det i et skriftligt svar til avisen.
Ministeriet henviser ifølge Berlingske i stedet til en aftale om kommunernes økonomi for 2023. Aftalen blev indgået i juni.
Her blev indskrevet en målsætning om, at kommunerne skal arbejde for at nedbringe antallet af skoler, hvor elevsammensætningen afviger væsentligt fra det omkringliggende samfund.
- Jeg synes, vi er gået en mere hensigtsmæssig vej ved at lave en aftale med kommunerne, siger undervisningsministeren til avisen.
Hun har ellers ved flere lejligheder givet udtryk for, at regeringen vil arbejde for en mere lige fordeling af elever i folkeskolen på tværs af både etniske og sociale skel.
24. februar udtalte hun i Politiken, at hun ville præsentere en model inden sommerferien.
Anledningen var en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viste, at der over de seneste ti år er blevet færre grundskoler med elever fra hjem med både høje og lave indtægter. De såkaldt blandede grundskoler udgør nu 27 mod før 42 pct. af alle skoler.
Borgmestre: Tak for det!
Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) kalder det en fornuftig beslutning fortsat at lade kommunerne selv stå for fordelingen af elever.
- I Albertslund har vi gennem mange år arbejdet med fordelingen i vores fire folkeskoler, og det synes jeg, vi er sluppet godt afsted med.
Sådan fordeles elever i folkeskolen i dag
- Hver skole har et lokalområde, der kaldes skolens distrikt.
- Alle børn er tilknyttet en lokal folkeskole i det skoledistrikt, hvor de bor, og de har førsteret til at gå på den skole.
- Kommunalbestyrelsen fastlægger skoledistriktet, og det kan ændre sig år for år på grund af svingende børnetal.
- Der er i dag frit skolevalg. Det betyder, at forældre frit kan vælge en folkeskole til deres barn på tværs af kommunerne.
- Men barnet kan kun få plads på en bestemt skole uden for distriktet, hvis der er ledige pladser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Skole- og Forældre.
- Der er mange hensyn at tage. Der er søskendekriterier, skoledistrikter og forældrenes ønsker. Den tætte dialog om det er vejen frem, siger borgmesteren til Ritzau.
Samme budskab kommer fra borgmester i Hvidovre Anders Wolf Andresen (SF).
- Vi kan tegne skoledistrikterne, som vi vil, så det behøver vi ikke ministerens hjælp til, siger han til Ritzau.
En aura af tvang
Fordelingen af gymnasieelever har vakt voldsom debat, allerede inden den er trådt i kraft.
Mange forældre og kommende elever er nervøse for, om de bliver tvunget ind på gymnasier langt fra deres hjem og væk fra deres venner fra grundskolen.
Jeg er ked af den diskussion, det har skabt på gymnasieområdet. Det har fået en aura om tvang over sig. I virkeligheden handler det jo om, at vi skal være fælles om vores lokalsamfund og møde hinanden i vores folkeskole. Men den diskussion skal vi have lokalt, og det skal ikke være noget, vi skal tvinges til.
For Anders Wolf Andresen sætter det en streg under, at elevfordeling i folkeskoler skal ske lokalt.
- Jeg er ked af den diskussion, det har skabt på gymnasieområdet. Det har fået en aura om tvang over sig. I virkeligheden handler det jo om, at vi skal være fælles om vores lokalsamfund og møde hinanden i vores folkeskole. Men den diskussion skal vi have lokalt, og det skal ikke være noget, vi skal tvinges til, siger han.
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er enig med ministeren i, at det er vigtigt, at skolen bliver mere blandet. Men man bør snarere se på boligpolitik, hvis det skal lykkes, mener han.
- Vores skoler bliver mindre og mindre diverse. Det vil sige, at vi kommer til at gå i skole med nogen, der ligner os selv mere og mere, indkomstmæssigt og uddannelsesmæssigt, siger han til Ritzau.
Gymnasieelever fordeles efter mor og fars løn
- Fra skoleåret 2023/24 træder en ny måde at fordele elever på landets gymnasier i kraft. Formålet er at sikre en mere mangfoldig fordeling af elever på tværs af sociale og kulturelle skel i og omkring de store byer.
- Ifølge gymnasieaftalen, som er indgået af regeringen samt en række støttepartier, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, skal forældres indkomst være med til at afgøre, hvilket gymnasium en ansøger ender på.
- I områder, hvor elevfordelingen er skæv, vil der kun være plads til et vist antal elever fra forskellige indkomstgrupper.
- Aftalen fik hård kritik med på vejen fra de borgerlige partier, en række gymnasierektorer og elevernes organisation.
- Dansk Folkeparti har siden trukket sig fra aftalen.
- Aftalen betød oprindelig også, at elever kunne fordeles via lodtrækning, hvis der var flere ansøgere, end der var plads til.
- Det blev dog genforhandlet i maj 2022, fordi De Radikale var utilfredse. I stedet skal eleverne nu fordeles efter afstand til deres bopæl.
Kilde: Undervisningsministeriet og Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
