Reformkommission vil afskaffe 10. klasse
Reformkommission vil afskaffe 10. klasse
Det kan være slut med at komme i 10. klasse, hvis Reformkommissionens anbefalinger føres ud i livet.
Kommissionen foreslår at stryge 10. klasserne i kommunerne og omdanne 10. klasse på efterskolerne til en slags højskoleår uden pensum og eksamen.
I stedet skal der oprettes en ny to-årig ungdomsuddannelse kaldet hpx, som står for "højere praktisk eksamen", og som skal kombinere klassisk, boglig undervisning med praktiske fag, skriver flere medier.
Målet er at lede en større andel af eleverne ind på en erhvervsuddannelse.
Reformkommissionen, som har økonomiprofessor Nina Smith som formand, præsenterer sine anbefalinger onsdag, hvorefter det er op til politikerne på Christiansborg.
De bør være påpasselige, siger forskningschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen.
Han er en af landets førende eksperter i folkeskolen.
- Hvis man vil erstatte 10. klasse, så skal man være meget sikker på, at det, der sættes i stedet, kan levere nogle betydelige forbedringer. Det har jeg svært ved at se, at kommissionens anbefalinger kan.
- 10. klasse har måske ikke realiseret den fulde politiske ambition, men der er en betragtelig del af dem, der tager 10. klasse i dag, der fortsætter med en erhvervsuddannelse. Jeg ser hellere, at man styrker 10. klasse i sin nuværende form, siger han til Ritzau.
SF-ordfører: Tosset
Hos SF er undervisningsordfører Jacob Mark overrasket over anbefalingen, som han kalder "tosset".
Særligt i en tid, hvor mange unge mistrives, og derfor kan se 10. klasse for eksempel på en efterskole som "et åndehul".
- Der er jo en grund til, at der er så mange, som vælger en efterskole efter 9. klasse. Det er, fordi de simpelthen er blevet skoletrætte efter lang tid i folkeskolen. Nogle af dem har måske ikke lige knækket koden til at få venner, eller de har brug for at se, hvordan resten af landet ser ud, siger han til Ritzau.
Også De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er kritisk:
- Det kan simpelthen ikke passe, at vi i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ødelægger resten af vores skole- og uddannelsessystem, udtaler hun i en skriftlig kommentar.
Vil svække efterskolerne
Ifølge Politikens oplysninger vil efterskolerne få samme pose penge om året som i dag. Man vil dog justere på tilskudspuljen sådan, at elever i 8. og 9. klasse får højere tilskud på bekostning af dem, der vælger efterskole i 10. klasse.
Det kan ikke undgå at svække nogle af efterskolerne, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Det er ærgerligt, fordi rigtig mange unge er glade for at komme på efterskole, hvor de får mulighed for at arbejde med sig selv på en ny måde. For eksempel blive bedre til at indgå i fællesskaber.
Kommissionens anbefalinger er født ud af et politisk ønske om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.
I dag gælder det 20 pct., mens langt størstedelen fortsat vælger gymnasiet.
Før de gør det, er der dog mange, som tager et år i netop 10. klasse.
Ifølge Berlingske søger 52,2 pct. af eleverne i 9. klasse om et ekstra skoleår. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Kommission skal se på komplekse samfundsproblemer
- Reformkommissionen blev nedsat af den tidligere regering i oktober 2020.
- Dens opgave er at foreslå løsninger på nogle af de mest komplekse udfordringer, som samfundet står over for.
- Kommissionen skal blandt andet pege på mulige forbedringer og mere fleksibilitet på ungdomsuddannelsesområdet. Fokus skal være på de unge, der ikke får en uddannelse.
- Det var også Reformkommissionen, der i april sidste år foreslog, at en lang række kandidatuddannelser skulle halveres fra to år til et enkelt.
- Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er formand.
Kilder: Kommissorie for Reformkommissionen, Politiken og Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
