Hvis Aarhus, Odense og mange andre kommuner skal nå i mål med deres klimamål, kommer CO₂-fangst og lagring til at være et helt afgørende værktøj i de bestræbelser. 

Men et nyt lovforslag for CO₂-afgifter i industrien risikerer at sætte disse ambitioner på usikker grund, advarer en lang række borgmestre i et fælles brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) samt ordførerne i aftalekredsen bag både aftalen om grøn skattereform for industri og aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark. 

Heri advarer 55 borgmestre på tværs af landet og partier, at CO₂-afgiften ikke giver det ønskede incitament for investeringer i CO₂-fangst. 

Afgiften er nemlig skruet sådan sammen, at selvom man på de kommunale affaldsenergianlæg fanger CO₂ i fangstanlæg, vil anlægget stadig skulle betale halvdelen af den CO₂-afgift, der er vedtaget for industrien på 750 kr.

Dermed kan energianlæggene og kommunerne ikke regne med samme økonomiske besparelse ved at opfange CO₂, og det økonomiske fundament for de store investeringer i fangstanlæggene risikerer at smuldre.

Borgmestrene opfordrer derfor ministrene til at ændre på afgifterne. 

“Hvis ikke det sker, så frygter vi, at CO₂-afgiften i stedet for at give det løft til CCS-projekterne, som var tiltænkt politisk, ender med at stå i vejen for realiseringen af en stor del af projekterne,” lyder det blandt andet fra borgmestrene i brevet.  

Lever ikke op til aftalens mål

Det skaber stor ærgrelse hos Dansk Fjernvarme, hvor man netop så mange positive takter i den grønne skattereform, som skulle skabe incitamenter for blandt andet for kommunerne til at investere i CO₂-fangst og andre klimatiltag. 

- Man har ønsket at skabe et højt og ensartet incitament. I vores branche giver det to muligheder, enten at skifte til mere klimavenlige brændsler eller at opfange CO₂-udledning og potentielt endda lagre den, fortæller Tine Skovlund, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme. 

I lovforslaget er CO₂-afgiften dog delt op på to forskellige afgifter, nemlig en emmisionsafgift på varme og CO₂-afgift på hver 375 kr. Og det er her altså kun emmissionsafgiften, som kommunerne kan slippe for at betale, når de fanger CO₂-udledningen, men altså ikke den anden halvdel af afgifterne.    

- Det mener vi ikke lever op til rammerne i den oprindelige aftale. Det ændrer totalt de rammer, som affaldsenergianlæg har set ind i, når de i flere år har forberedt sig på det.

En stor del af businesscasen bag fangstanlæggene er baseret på sparede afgifter og CO₂-kvoter, fortæller Tine Skovlund. 

- Det er en helt anden økonomi, virksomhederne kigger ind i, hvis der ikke bliver rettet op på afgifterne. 

Dansk Fjernvarme har fremlagt to konkrete løsningsforslag for Skatteministeriet, mens borgmestrene selv henviser til Norge, hvor man ligeledes har indført en CO₂-afgift på affaldsforbrænding, men tilføjet en bestemmelse, der sikrer, at der ikke betales en afgift, hvis CO₂’en fanges og lagres.

Arbejder på løsning

CO₂-fangst spiller en central rolle for flere kommuner i at nå deres reduktionsmål. I Aarhus Kommunes nye klimaaftale skal CO₂-fangst reducere kommunens udledninger med 335.000 tons CO₂e om året ud af en samlet reduktion på ca. 846.000 tons CO₂e.  

Jeppe Bruus og Lars Aagaard skriver i et svar til borgmestrene, at man er kede af den usikkerhed, der er opstået. 

I brevet skriver de to ministre desuden, at der arbejdes på en ordning, hvor anlæg og virksomheder, der etablerer CCS-anlæg, vil kunne få ret til refusion efter aftale med myndighederne. Dermed vil energiaffaldsanlæggene kun skulle betale energiafgifter med "minimumssatserne", lyder det i svaret. 

Denne løsning kræver dog en godkendelse fra Europa-Kommissionen, som ministeriet nu er i dialog med. 

Dansk Fjernvarme håber, at ændringsforslaget kan være med til at skabe tilstrækkelig trygge rammer omkring investeringer. 

- Det havde selvfølgelig været mest optimalt, hvis man ikke skulle betale på forhånd, når man ikke udleder, men vi tror, at denne løsningsmodel, som er blevet præsenteret, er en løsning, der kan fungere, siger Tine Skovlund og tilføjer:

- Det er fuldstændigt afgørende, at der er klare rammevilkår for virksomhederne, for at de kan træffe så store investeringsbeslutninger, som der er tale om her.