Niels Aalbæk Jensen – ja lillebror til den anden Aalbæk Jensen – er ret grøn. Både politisk, hvor han sidder i byrådet for Alternativet, men også i politik i det hele taget. Et enkelt år som folkevalgt er det blevet til. Indtil videre i hvert fald.

Og det har været et godt år. Selvom byrådet også har nogle samarbejdsproblemer på tværs af partilinjer, er han glad for at møde i byrådssalen. Det skyldes blandt andet den hjælp, han har fået fra forvaltningen i Sorø Kommune:

- Jeg er ny og har derfor haft brug for at finde ud af, hvad det hele går ud på, og det har de været dygtige til at hjælpe mig med. Derudover har jeg en borgmester, som stort set har fungeret som mentor for mig, siger Niels Aalbæk Jensen.

Dét er en af grundene til, at han oplever arbejdsmiljøet i byrådssalen som helt eminent – trods uenigheder og stridigheder. En oplevelse, han ikke står alene med.

I en ny undersøgelse blandt kommunalpolitikerne i Danmark, som kommunen.dk står bag, blev kommunalpolitikerne bedt om at vurdere deres arbejdsmiljø i byrådet på en skala fra 1-10. Her er det gennemsnitlige svar 7,2 med en median på 8. Svarene ligger generelt en smule lavere for kvinder end gennemsnittet og en smule højere for mænd.

Men selvom arbejdsmiljøet overordnet vurderes højt, er der plads til forbedring. 37,8 pct. af kommunalpolitikerne, som har deltaget i undersøgelsen, fortæller for eksempel, at de ikke mener, de har tid nok til familie- og privatliv ved siden af byrådsarbejdet. Og adspurgt, om den manglende tid skyldes byrådsarbejdet, svarer langt langt størstedelen ja.

Knoklen i lige uger
En af dem, der bakser med at jonglere både børn, byrådsarbejde og almindelig hverdag tilsat job, er udvalgsformand Suzette Frovin (SF) fra byrådet i Nyborg. Hun sidder ligesom Niels Aalbæk Jensen i byrådet for første gang og har et års erfaring. Men mens Aalbæk Jensens oplevelse nærmest har været uden skår i glæden, har Suzette Frovin sloges en del mere med arbejdsbyrden.

- Jeg er ikke frustreret, men jeg synes, det er en nærmest ugentlig udfordring at få kabalen til at gå op, og det, som gør det ekstra svært, er, at det er et vilkår, som det er svært at ændre på. Så man indretter sig og får det til at hænge sammen, siger hun og sender en misundelig tanke til de byrådsmedlemmer, som befinder sig der i livet, hvor de hjemmeboende børn er en saga blot, og pensionens hvile giver tiden til at engagere sig ordentligt i byrådsarbejdet.

De forsøger ellers at få det til at gå op i byrådet i Nyborg. Møderne ligger typisk mellem klokken 15.00 og 19.00. Så passer det nemlig med, at det kan hænge sammen med et almindeligt lønmodtagerarbejde – også i det private.

- Men det er jo også i det tidsrum, man ellers ville være sammen med sin familie. Jeg har kun siddet i byrådet i et år, og det bizarre er, at den eneste grund til, at jeg kan få det til at gå op, er, at jeg er skilt og kun har mine børn hver anden uge, siger Suzette Frovin.

Derfor forsøger hun at nå så meget byrådsarbejde som muligt i de uger, hvor hun ikke har børn.

- Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle have gjort det med små børn, siger hun.

Hvad stemmer vi om?
Der gik ikke lang tid, fra Suzette Frovin var blevet valgt, til at hun kunne se, det ikke hang sammen med at arbejde 37 timer om ugen. Så nu arbejder hun 30.

- Det, som har overrasket mig, er ikke de faste møder. Dem kalendersætter man jo for et år frem. Men derudover er der projekter og strategier og andet, man skal lave, som jo kommer oveni. Og jeg synes faktisk, at det er et evigt dilemma at være fanget mellem på den ene side gerne at ville gøre noget godt for kommunen og på den anden side altid kun at have 24 timer i døgnet. Jeg er nogle gange meget misundelig på borgmesteren, som gør det her fuld tid. For jeg bruger i gennemsnit 20 timer om ugen på byrådsarbejde, og jeg kunne sagtens bruge 30, siger Suzette Frovin.

Selvom hun er gået ned i tid, sker det, at hun ikke er sikker på, hvad de stemmer om i byrådet:

- Jeg synes nogle gange, det er nogle ret komplekse beslutninger, vi tager. Og nogle gange oplever jeg, at jeg ikke er helt sikker på, om jeg ved nok om det, vi stemmer om. Særligt på teknik- og miljøområdet, men også på de andre, må jeg nogle gange spørge mig selv, om jeg egentlig ved, hvad det er, jeg stemmer om, eller om jeg bare må sætte min lid til, at forvaltningen ved, hvad de laver, siger hun.

Det ser hun et demokratisk problem i:

- Jeg vil jo gerne have muligheden for at kunne udfordre den beslutning. Det er jo det ansvar, jeg har som politiker. Hvis jeg ikke ved nok om et område, har jeg ikke en chance for at vide, om vi kunne gøre det på en anden måde.

Hun står langt fra alene med oplevelsen med at stemme uden at være helt sikker. 53,4 pct. af de, som har svaret på kommunen.dk’s trivselsundersøgelse, har svaret, at de har oplevet ikke at have tid nok til at kunne sætte sig ind i en sag, så de kan stemme om den på et oplyst grundlag. 15 pct. svarer, at de føler, at de nogle gange ikke ved, hvad der bliver stemt om i byrådssalen.

Også Karina Lorentzen (SF), som sidder i byrådet i Kolding, har oplevet det. Med sin fortid i Folketinget kan hun godt sukke efter den hjælp, man blandt andet kunne hente hos partiets ansatte på Christiansborg.

- I kommunalpolitik kan man jo spørge forvaltningen, men i Folketinget har man nogle redskaber. Man kan stille ministerspørgsmål, man kan kalde i samråd, og man kan få hjælp fra sekretariatet. Desuden har man sine egne medarbejdere i partiet, men du har ikke nær de samme demokratiske redskaber som i Folketinget. Så jeg føler nogle gange, jeg kommer lidt til kort, når jeg skal kontrollere noget her i kommunen. Jeg spekulerer meget over, hvad mine reelle muligheder for at udføre den demokratiske kontrol er, siger hun.