I Sønderborg sidder der 3 ud af 33. I Brøndby sidder der 1 ud af 19. Kvinder i byrådene er i mange kommuner et sjældent syn. Men det er kvinderne selv, der har ansvaret for, at der kommer flere kvinder i byrådene. Så klar er meldingen fra 597 byrådsmedlemmer, der har deltaget i Kommunens undersøgelse om trivslen i byrådene. Ifølge undersøgelsen mener 61,8 procent af byrådsmedlemmerne, at kvinderne selv bærer skylden for, at kun 29,7 procent af byrådsmedlemmerne er kvinder.

Det tog man i Guldborgsund Kommune til sig i valgperioden 2009-2013. Her satte de valgte byrådskvinder sig sammen i en tværpolitisk gruppe, som havde det formål at få flere kvinder ind i politik - en gruppe, der fik navnet Champagneklubben. Det fortæller Lene Hatt (SF), der selv var meget aktiv i gruppen. Hun mener, det er vigtigt, der kommer flere kvinder ind i byrådene, fordi mænd og kvinder tænker og samarbejder forskelligt.

- Kvinder tænker meget ofte anderledes end mænd og har nogle andre vinkler på tingene. Det er hverken værre eller bedre, men det gør, at vi får flere vinkler på tingene. Derfor burde vi også have en større aldersspredning, end vi har, da forskellige aldersgrupper giver forskellige vinkler på tingene, siger Lene Hatt.

I Champagneklubben blev der til lyden af springende champagnepropper taget  ud-gangspunkt i politik:

- Der har været workshops med performance og om hvordan man bygger en tale op. Andre gange var det indlæg fra kvinder i politik. Der var mange forskellige arrangementer, men vi appellerede til kvinder om at komme og høre, hvordan det er i politik, siger hun.

22 procent af byrådsmedlemmerne mener til gengæld, at det er partierne, der skal oppe sig, hvis der skal flere kvinder ind i kommunalpolitik.

Og det er en del af forklaringen, hvis man spørger professor ved Institut for Statskundskab på SDU Ulrik Kjær. Han forklarer, at de enkelte partier konsekvent opstiller færre kvinder end mænd. Men også at det i høj grad er op til partiernes lokalbestyrelser, hvem der opstilles.

- Typisk har bestyrelsen på forhånd været rundt og opfordret folk til at melde sig. De har måske plejet nogle politiske talenter i årene op til. Det kan godt være, partierne i nogle sammenhænge tænker traditionelt og vælger kandidater, der ligner dem selv – hvis man selv er midaldrende mand, så opfordrer man andre midaldrende mænd – og  glemmer at opfordre yngre kvinder til at stille op. Det er også det, man kalder Rip-Rap-Rup-effekten, siger Ulrik Kjær.

Men han er dog ikke helt parat til at fratage kvinderne ansvaret – selvom han godt forstår, hvorfor kvinderne bliver væk.

- Kommunalpolitik er jo en fritidsbeskæftigelse. Og en, som er svær at få tid til. Man skal vide, det svarer til 17-20 timer om ugen. Det er jo et halvtidsjob. Så de, der vælger at stille op, skal jo kunne kombinere arbejdsliv, familieliv og det politiske liv inden for et døgn på 24 timer.

Også kvindernes ansvar

Hos Alternativet har Ulla Manel Berghagen forsøgt at undersøge, hvad det er, der får kvinder til at holde sig fra kommunalpolitik.

Hun mener ikke, kvinderne bør stå alene med opgaven.

- Hvis jeg ser på kvindernes vej til stemmeret, blev den ikke alene til på baggrund af nogle gæve kvindeforkæmperes kamp for stemmeret, men også ud fra en vilje til politisk forandring hos nogle af de mænd, der sad på magten. Og blandt andet derfor fik kvinder stemmeret i starten af 1900-tallet. Det er ikke kun kvindernes egen opgave. De skal klædes på i det enkelte parti. Så det er også kvindernes ansvar, men ikke udelukkende, siger Ulla Manel Berghagen.

Hun mener bestemt, det er muligt at opnå en større lighed blandt de opstillede.

- Vi må kigge på nogle af de strukturer, der gør, at vi ofte tænker på hvide heteroseksuelle mænd i 50’erne, når vi tænker på magt. Vi skal også turde satse på det ikke så sikre, og vi har masser af seje kvinder, som kan løfte den her opgave, siger Ulla Manel Berghagen.

[wpv-post-body view_template='visualisering' id='50471']