Regeringen har fremlagt deres foreløbige forslag til en ny sundhedsreform – en reform som vil samle to store regioner til en kæmpe region (så de dækker godt og vel den halve danske befolkning), 17 nye sundhedsråd, som skal løfte det tværsektorielle samarbejde mellem regionen og kommunerne og derved tildeles større ansvar og mere økonomi. Nogle opgaver flyttes mellem region og kommune og nogen opgaver samles fuldstændig centralt – samtidig med, at regionsrådene flere steder får færre medlemmer.

Samtidig med at regeringen lagde meget vægt på i deres udspil, at det nære sundhedsvæsen skulle løftes, og at de folkevalgte skulle tættere på borgerne, men i mine øjne er det netop regionsråds- og byrådsmedlemmer som er tættest på borgerne.

National specialeplan inden for det specialiserede socialområde – som måske kan skabe yderligere forandringer og måske endda flere forringelser, national IT-organisation, ny samarbejdsmodel og ny honorarstruktur for de praktiserende læger – ja det er blot nogle af de områder, som regeringen indtænker, skal placeres i statens ansvarsområde.

I Region Syddanmark har vi nogle geografiske områder, som er i stor mangel på praktiserende læger, men det kan være svært at se inden for regeringens ministerstole. Vi er der, hvor borgerne er – og vi handler på bedste vis og sikrer, at der er læger til regionens mange borgere, lige meget hvor de bor. 

Også gode forslag

Nu er det ikke, fordi jeg er utilfreds med hele regeringens forslag, jeg synes bestemt det er godt med pakkeforløb for kronikere og at der er fokus på, at der kommer flere praktiserende læger ud i vores områder. Samt at de forskellige sundhedsråd skal have fokus på at skabe bedre sammenhæng mellem regionerne, kommunerne og staten, så vi sikrer bedre sammenhæng mellem sygehuse, de praktiserende læger og andre behandlingstilbud.

Regeringens forslag om at der skal ske en organisatorisk sammenlægning af det somatiske og psykiatriske område – det er helt rigtigt at der skal arbejdes for et bedre samarbejde på tværs af de to områder, så borgerne ikke falder mellem de to stole.

Desværre er den hårde virkelighed, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit lever 7-10 år kortere end resten af befolkning – hvor en ubehandlet fysisk lidelse oftest er årsagen til den tidligere død. Og det skal der selvfølgelig handles på og gøres bedre, men ligefrem en organisatorisk sammenlægning ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om.

Kollektiv trafik afventes spændt på, hvor det skal lægges, regional udvikling har også fået sig lidt af en justering. 

Nu kan vi spændt vente på de kommende forhandlinger i Folketinget, men lad os da håbe, at regeringen husker deres egne ord fra pressemødet – nærhed og patienten før systemet.

Valgkampen starter om mindre end et år og jeg føler mig ikke rigtig mere sikker på, hvad det egentlig er, jeg vælger at stille op til, men stille op - det gør jeg. Det er jo vigtigt med lokale repræsentanter, som er tæt på borgerne, og som kæmper for borgerne.