Alle er glade for Lønstrukturkomiteens rapport. Alle undtagen de sygeplejersker, hvis resultatløse strejke i 2021 var årsag til at komiteen blev dannet. Dansk Sygeplejeråd havde håbet på at blive bekræftet i sin opfattelse af at være underbetalt som følge af fortidige lønstrukturer, men begge dele affejes af komiteen - både spørgsmålet om underbetaling eller ej og om den mulige årsag.

Lønstrukturkomiteen er ganske kontant i sin konklusion. Den "kunne grundlæggende holdes helt kort", hedder det køligt i rapportens indledende sammenfatning. "Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunne opnå enighed om gennem mange års forhandlinger".

Altså ikke noget med kvindefag og tjenestemandsreform fra 1969, som sygeplejerskerne ellers har kørt på. Konklusionen udbygges længere henne i den 180 sider lange hovedrapport:

"De enkelte personalegrupper har haft indflydelse på deres egen lønpakke, herunder balancen mellem løn og øvrige vilkår, og sammensætningen af lønelementer. Lønstrukturerne i den offentlige sektor i dag afspejler parternes valg og prioriteringer samt indgåede kompromisser gennem mange årtiers forhandlinger. Der kan derfor ikke peges på ét enkeltstående nedslagspunkt som bestemmende for de nuværende lønstrukturer. De nuværende lønstrukturer kan således heller ikke siges at være politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden."

Parterne må selv forhandle

Oversat: Det er parternes eget ansvar. Det gælder naturligvis ikke kun sygeplejerskerne, men også alle andre faggrupper, og det gælder ikke mindst også arbejdsgiverne.

"Et godt grundlag for diskussionen om løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte", mener Fagbevægelsens Hovedorganisation FH om Lønstrukturkomiteens rapport, som FH mener baner vej for kommende trepartsforhandlinger.

Også Dansk Sygeplejeråds hovedkonkurrent FOA peger på behovet for trepartsforhandlinger og forbundsformand Mona Striib henviser direkte til, at "FOA's faggrupper tegner sig for halvdelen af de 22 faggrupper, der ifølge rapporten har en faktisk løn, der er lavere end andre med tilsvarende erfaring, ansvar og uddannelse".

Begge organisationer har udtalt sig i pressemeddelelser, og det samme har en stribe andre fagforeninger, blandt andre BUPL, Danmarks Lærerforening, Socialpædagogerne, 3F Offentlig, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal. Sidstnævnte gør opmærksom på, at "det vil være helt urimeligt, hvis nogle offentligt ansatte skal have mindre i løn, fordi andre grupper skal have et lønløft".

Generelt er der ikke megen hjælp at hente fra de andre fagforeninger til Dansk Sygeplejeråd, der skilte sig ud ved ikke at udsende noget skriftligt, men i stedet holde et pressemøde, hvor formand Grete Christensen især hæftede sig ved den måde, lønsammenligningerne mellem forskellige er foretaget på, nemlig med ulempetillæg inkluderet. Uden ulempetillæg er sygeplejerskernes løn for lav, sagde hun og varslede en supplerende analyse af dette spørgsmål senere på ugen.

Forskellige fags forskellige prioriteringer

Lønstrukturkomiteen har dog allerede på forhånd adresseret denne indvending. Der er fag, "hvor det er en integreret del af jobfunktionen, at en del af arbejdet foregår uden for almindelig arbejdstid", hedder det med specifik henvisning til fx sygeplejersker, sosuer, læger, politi og fængselsansatte, og herunder pointeres det, at når en politimands tillæg for fx at arbejde om natten er forskellig fra en sygeplejerskes tillæg for at arbejde om natten, så "afspejler (det) parternes prioriteringer og kompromiser for så vidt angår forholdet mellem hhv. grundløn og eventuelle tillæg for den enkelte gruppe".

Netop spørgsmålet om grundløn er kildent for Dansk Sygeplejeråd, som dels har været meget retorisk tydelig på sit synspunkt om, at grundlønnen skal hæves, men i alle Grete Christensens formandsår ikke har hentet grundlønsstigninger hjem ved overenskomtforhandlingerne.

På arbejdsgiversiden peger KL på, at de centraliserede forhandlinger med "en udbredt tendens til at aftale de samme lønstigninger til alle faggrupper (...) låser systemet og gør det langt mere rigidt end fx på det private område". KL's chefforhandler Michael Ziegler (K) minder dog også om, at man med rekrutteringspuljer ved OK18 og OK21 "formåede at flytte nogle særlige grupper opad lønmæssigt - blandt andet social- og sundhedsassistenterne." En henvisning til en af FOA's faggrupper, som Dansk Sygeplejeråd næppe glæder sig synderligt over.

Også Danske Regioner, der er sygeplejerskernes hovedarbejdsgiver, hæfter sig ved de "meget fastlåste lønstrukturer" og påpeger forskellen til den private sektor. "Her udvikler lønnen sig meget forskelligt, og de har langt færre konflikter. Måske kan vi lære noget af det", siger regionernes chefforhandler Heino Knudsen (S).

Se Lønstrukturkomiteens hovedrapport og øvrige afrapportering.