Anklager om løftebrud har regnet ned over den nye regering fra første dag – selv før regeringen overhovedet blev dannet. Mette Frederiksen (S) blev anklaget for at vende ryggen til sit røde flertal, Jakob Ellemann-Jensen (V) blev kritiseret for at pege på Mette Frederiksen som statsminister, mens Lars Løkke Rasmussen (M) gik fra kravet om en advokatundersøgelse. 

Da gruppeformand Henrik Frandsen (M) blev spurgt i P1 Morgen, om det var et “løftebrud”, erkendte han, at det kunne man godt sige: 

- Det er klart, at det ikke er i overensstemmelse med det, der blev sagt før valget, så man kan godt bruge udtrykket. Men det er også et udtryk for, at vi skal videre nu. Det er nogle gange sådan, at det, man kan ændre på, det er fremtiden. 

Debatterne om løftebrud er langt fra nye, men de kan være skadelige for borgernes tillid til det politiske system, fortæller Troels Bøggild, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

- Negative historier om politikere, der har begået fx et løftebrud eller bliver fremstillet som kyniske eller magtsøgende, fanger almindelige menneskers psykologi. Borgerne reagerer, deler oftere på sociale medier og husker bedre de negative historier, siger han. 

Det er derfor et dilemma for politikere og medier, som kan risikere at puste til ilden, når de henviser til løftebrud i deres kritik af magthaverne, mener Troels Bøggild: 

- Hver eneste gang politikerne pointerer et løftebrud, risikerer de, at tilliden til det politiske system falder. Omvendt er det vigtige politiske diskussioner, som hverken medier eller politikere kan ignorere. 

Bedre end deres rygte

Historier om løftebrud klæber til politikere, men også til vores hjerne. Det er med til at give etnforvredet og kynisk forestilling om politikerne. 

I forbindelse med folketingsvalget i 2019 har Troels Bøggild undersøgt borgernes forhold til valgløfter. Det viser sig ret klart, at borgerne generelt har meget lav tiltro til det, politikerne lover, men også, at valgløfter har en effekt i valgkampen.  

Adspurgt, hvorvidt en række borgere stolede på, at Socialdemokratiet kom til at holde sine valgløfter, var det blot 8-9 pct. af valgløfterne, som vælgerne troede ville blive indfriet.

Men selvom borgerne generelt har begrænset tiltro til valgløfterne, kan valgløfter stadig flytte vælgere, fortæller Troels Bøggild: 

- Det er ikke vilde effekter, men valgløfter kan flytte et par procentpoint for partierne, og det kan være med til at svinge magten mellem rød eller blå blok. 

Efter folketingsvalget i 2019 har Troels Bøggild og professor Carsten Jensen holdt øje med valgløfterne. Deres optælling viser, at Socialdemokratiet har overholdt 72,5 pct. af sine valgløfter i den efterfølgende regeringsperiode. Til sammenligning viser international forskning, at kun godt 66 pct. af valgløfter generelt bliver overholdt. 

- Der er en kæmpe kontrast mellem, hvad vælgerne tror om politikerne, og hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud, siger Troels Bøggild og tilføjer: 

- Vælgerne er kyniske. Formentlig både på grund af sager om løftebrud, der fylder meget i medierne, og personsager generelt. Der er dog også anden forskning, som peger på, at vælgere bare er overdrevent kyniske og lægger mere mærke til negative informationer om politikere. Vælgerne reagerer mere negativt på et løftebrud, end de reagerer positivt på valgløfter, der bliver overholdt. 

Spill-over effekt i kommuner

Diskussionen om løftebrud begrænser sig ikke til Christiansborg. Op til KV21 lovede Simon Hansen (S), at han som borgmester i Guldborgsund ville rive ti kontroversielle kæmpesommerhuse ned på Falster. 

Men efter valget kunne det ikke lade sig gøre på grund af juridiske bindinger. Efterfølgende spekulerede både oppositionspolitikere og utilfredse borgere i, hvorvidt Simon Hansen talte i god tro, da han afgav sit valgløfte. 

- Det har ikke haft de store konsekvenser for samarbejdet med byrådsgruppen, men der er stadig nogle borgere, et fåtal, som kalder det et løftebrud og siger, at man ikke længere kan stole på os, siger  borgmesteren.

Simon Hansen fortæller, at han generelt er blevet mødt med forståelse fra borgerne, fordi løftebruddet bunder i jura. Han kan stadig have en fornuftig snak om sagen med utilfredse borgere i SuperBrugsen. 

- Konsekvensen er, at mistilliden til politikerne vokser. Det går også ud over tilliden til os lokalpolitikere, når man på Christiansborg kører med en lidt smart retorik med de her buzzwords, som man klæber til hinanden. Specielt i valgkampe kan vi blive mødt med anklager som “I politikere holder aldrig, hvad I lover”, fordi det er billedet, Christiansborg-politikerne er med til at skabe. 

Troværdighed afgørende for forandring

Ikke kun tilliden mellem borgere og det politiske system, men også mellem det offentlige system og politikerne selv er i spil. 

Forandringer i samfundet afhænger af, at det administrative niveau har tillid til det politiske niveau, fortæller Mads Leth Felsager Jakobsen, lektor og vicecenterleder for Kronprins Frederik Center for Offentlig Ledelse. 

- Det handler meget om, hvorvidt den offentlige sektor kan stole på de retningslinjer, som politikerne stikker ud. Det handler ikke så meget om den enkelte politiker, men om hvorvidt man kan stole på hele det politiske niveau, siger Mads Leth Felsager Jakobsen. 

Både tillid og troværdighed spiller en vigtig rolle. Tillid er eksempelvis afgørende i hele afbureaukratiseringsdagsordenen, hvor politikerne taler for, at man skal have mere tillid til de ansattes faglighed. Men for at komme i gang med den dagsorden skal det offentlige system have tillid til, at politikerne ikke vender på en tallerken, når fejl og møgsager dukker op. 

- I mange af de reformer, vi ser frem mod, er tillid en afgørende faktor. Man vil gerne have lederne og de ansatte ude i frontlinjen mere i spil, men det kræver, at der er tillid mellem de forskellige niveauer, siger Mads Leth Felsager Jakobsen. 

Også politikernes troværdighed har en afgørende rolle. Troværdighed fordrer tiltro til, at politikerne vil arbejde for det, de siger, og at politiske forslag ikke bare er en døgnflue. 

- Hvis der er tvivl om, hvor længe politikernes løfter og ambitioner holder, risikerer man, at medarbejdere i det offentlige vil være tilbageholdende i forhold til at imødekomme de forandringer, politikerne ønsker, fortæller Mads Leth Felsager Jakobsen. 

Det er derfor også vigtigt, hvor brede de politiske forlig er, tilføjer han. 

Han peger blandt andet på aftalen om elevfordelingen, som blev indgået med et smalt flertal og efter lidt mere end et år droppet igen. Her har det skabt stor usikkerhed for det konkrete arbejde, fordi blå blok åbent har arbejdet for at gå i en anden retning. Det samme gælder fx kravet om udflytningen af velfærdsuddannelser fra de store byer, som den nye regering har droppet.  

- Det skaber usikkerhed i det offentlige system om, hvor langsigtede og troværdige de politiske beslutninger er, siger Mads Leth Felsager Jakobsen. 

En kamp om fortællingen

Man bør dog ikke skære alle løftebrud over en kam, mener Troels Bøggild. Baggrunden for et løftebrud er afgørende for, hvordan borgerne reagerer. 

- Borgerne har lettere ved at acceptere en juridisk eller teknisk bremseklods bag et løftebrud, end politikere og partier, som må sluge kameler for at opnå indflydelse og magt, siger Troels Bøggild. 

Det er sidstnævnte type af løftebrud, som borgerne reagerer mest negativt på, påpeger Troels Bøggild. Her kan borgerne tolke løftebruddet, som at politikernes søgen efter magt overtrumfer politiske principper og idealer. 

- Det er hele kernen i politikerleden, nemlig at politikere  ikke er til for borgernes eller samfundets skyld, men at de i sidste ende er drevet af egne ambitioner om magt, siger han. 

Derfor er der hård kamp om fortællingen, der følger med et muligt løftebrud. Og her kan man typisk se medier og politikere skændes om at placere ansvaret. 

Et løftebrud kan effektivt begrundes med, at den ‘økonomiske situation’ eller ‘virkeligheden’ har ændret sig, påpeger Troels Bøggild. 

Det gælder også for Venstre og Moderaterne op til regeringsdannelsen. Her har bl.a.  Sophie Løhde (V) haft travlt med at understrege, at det var Moderaterne, der først trak støtten til en advokatundersøgelse, hvorfor ‘virkeligheden’ havde ændret sig. 

Også Moderaterne så tilbage på valgkampens mest skarptskårne valgløfte og måtte erkende, at virkeligheden havde ændret sig. Sådan kan meget nå at ændre sig på to måneder, hvis man spørger Henrik Frandsen.