Hvad har “John Lennon og Yoko Ono-dokumentar”, “åndedræt”, “3D-print” og “gode toiletvaner" til fælles? 

De fleste vil nok mene, at lighederne er svære at finde, men de har i hvert fald én ting til fælles. De indgår alle på ‘det-skal-på-skoleskema-ønskelisten’. Listen er samlet af Anders Thorsen, lærer og debatvært på Fagbladet Folkeskolen.

Listen rummer  også “samtykke til sex”, “bigami”,  og “Muhammedkrisen”. Anders Thorsen forsøger at illustrere de mange forventninger fra både forældre og politikere til skolesystemet.

- Der er mega store forventninger til skolen, for der kommer en automatreaktion hver gang, der opstår et stort eller lille problem. Det sætter vi skolen til, og så er den klaret. Det kan skolen simpelthen ikke leve op til, siger han.

Mange lærere kan nok nikke genkendende til, at det ikke altid er en leg at undervise i kontroversielle emner. Skal man spille djævlens advokat? Tage den officielle linje? Forholde sig helt neutralt? Skal alle perspektiver præsenteres i lokalet? Skal man helt undgå de kontroversielle emner?

Senest er også Israel-Palæstina-konflikten rykket ind i klasseværelserne, og for flere lærere har det været svært at finde den rette måde at håndtere konflikten på. 

Radio4 har tidligere fortalt, hvordan en lærer har sygemeldt sig, efter uenigheder blandt lærerne om, hvorvidt skolen er et politisk neutralt rum. En gruppe elever havde i flere omgange fyldt tavlen med ‘Free Palastine’, og senere viste det sig, at en anden lærer også havde skrevet det på tavlen. 

Flere lærere har selv udgivet kronikker og debatindlæg om vigtigheden af undervisning om konflikten. 

Anders Thorsen påpeger, at skolen selvfølgelig skal kunne håndtere store og svære emner, men der er brug for at forventningsafstemme, og der skal tales højt om, hvad der reelt kan forventes af skolerne og lærerne. 

- Det er de samme skoler, der får skældud, når eleverne ikke består dansk og matematik til eksamen. Hvis vi også skal have alle mulige andre fag med, så skal ungerne gå i skole fra morgen til aften, siger han.

Muhammedkrisen på skemaet

Regeringen afviste sidste år et forslag om at gøre Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen. Forslaget indeholdt også et ønske om at udvikle et forløb om Muhammedkrisen til lærere, som de kunne bruge i undervisningen.

Danmarks Lærerforening var ikke begejstrede over forslaget. Næstformand Niels Jørgen Jensen udtalte til Fagbladet Folkeskolen, at det vil være en skråplan, hvis politikerne skal lave undervisningsmateriale – det skal man overlade til lærerne. 

Den holdning delte regeringen, som også lagde vægt på, at det skulle være op til lærerne selv at vurdere, om de ville undervise i Muhammedkrisen eller ej. Så længe det ikke er obligatorisk, er der nogle lærere, som vælger helt at undgå emnet i undervisningen.

En skole skal have højt til loftet, og man skal kunne være uenige om nogle ting, det kan være svært at undervise i, mener Anders Thorsen. Han kan få helt ondt i maven, når han hører, at nogle lærere vælger ikke at undervise i svære emner for ikke at gøre elever kede af det.

- Det er hammerærgerligt, når lærere begynder at udøve selvcensur. Det er lærerens opgave at tage det her på sig, og derfor må man jo lave en vurdering fra klasse til klasse. Er det relevant i denne klasse at undervise i Muhammedkrisen? Og hvordan skal jeg så undervise dem? Vi skal ikke være bange, siger han.

Netop med Muhammedkrisen har Anders Thorsen selv lavet et metaforløb, som han kalder det. Her bliver det en diskussion i klassen om, hvorvidt tegningerne skal vises. Nogle skal argumentere for, at de skal vises, mens andre får opgaven at argumentere for det modsatte. Til sidst kan eleverne så komme med deres egen holdning, hvorefter klassen tager en fælles beslutning. Men det er ikke en perfekt løsning, mener han. 

- Det er fint, at man kan finde en god måde at undervise i Muhammedkrisen, men der kommer konstant nye kontroversielle emner, og så er vi bare tilbage ved start igen. Vi har brug for generel uddannelse i at undervise i noget kontroversielt, mener han.

Ingen one size fits all

Britta Kornholt underviser lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole og er en del af det danske udviklingsteam i det EU-støttede Erasmusprojekt ConCitizen, som undersøger hvordan man underviser i kontroversielle emner og konkurrerende narrativer i forskellige lande i Europa.  

Ifølge Britta Kornholt er der ikke en simpel opskrift på, hvordan folkeskolelærere skal tage dialogen med eleverne om kontroversielle emner.

- Mange emner kan sætte ild i lokalet, og det kan være ubehageligt at stå med uenigheder, men man skal kunne facilitere en god dialog som lærer. Det er vigtigt at tænke på, hvilken kontekst man befinder sig i. Sammensætningen af elever er forskellig fra skole til skole, og der findes ikke en one size fits all-model, siger hun.

En stor del af de lærere som er blevet interviewet i forbindelse med projektet, vil gerne ende med en form for konsensus i klassen, hvor alle er enige i slutningen af timen. Men det viser sig svært med emner som Israel-Palæstina eller køn. 

Hun underviser selv i religion, så hun er vant til det kontroversielle i undervisningen. Hun har også selv ændret strategi, når hun underviser i Muhammedkrisen. I dag viser hun ikke Muhammedtegningerne på storskærmen, men får i stedet de studerende til selv at finde dem frem på Google.

Det kan netop være svært at finde den rette strategi i den rette situation, men lærere bør uddannes til at turde stå blandt uenigheder i et fællesskab, hvor det er okay, hvis alle er uenige, mener Britta Kornholt.

- Lærerne peger på, at de ikke er klædt godt nok på til at tage dialogen om kontroversielle emner. Læreruddannelserne er dygtige til at undervise kommende lærere til at forholde os analytiske og kritiske, men vi er knap så gode til at facilitere en god dialog, hvor der er plads til uenigheder og konflikter, siger hun.

Forældre bør orienteres

Hele skolelivet er et samarbejde mellem forældre og skole, fortæller Britta Kornholt. Skolen må gerne være et frirum, hvor børnene kan være sammen med andre, som er anderledes end dem, de bor med.

Derfor bør forældre ikke nødvendigvis indblandes i alt, hvad der foregår, men det er vigtigt, at de bliver orienteret, mener Britta Kornholt – også når det handler om kontroversielle emner.

- Børnene har selvfølgelig nogle specifikke værdier og tanker med hjemmefra, som man gerne må tage med i skolen, og det kan mange blive udfordret af. Skolen har altid vist andre perspektiver, end dem man lærer hjemme hos familien, men det er en del af dannelsen til borger i et demokratisk samfund. Det vil være trist, hvis forældre skal diktere, hvad og hvordan lærerne skal undervise i kontroversielle temaer, siger hun.

Også Anders Thorsen mener, at forældre skal orienteres. Faktisk har han tænkt sig at udvide sit metaforløb om Muhammedtegningerne, når han næste gang skal undervise i det, ved at involvere forældrene på et forældremøde.

Han mener, at lærere skal være bedre til også at tage samtalen med forældrene, for de skal vide, at det sker. Og det gælder både lærere og skoleledere, for det er vigtigt, at de også kan tale åbent om kontroversielle emner.

- Forældrene kan på den måde selv snakke med deres børn om det. De kan selv komme med deres holdninger til emnerne, men stadig vise, at de har tillid til, at jeg underviser i det på en god måde. På den måde kan forældrene også støtte lærerne, fortæller han.