Forstanderen på Småskolen ved Nakkebølle Fjord kommer styrtende ind i personalerummet, hvor Abdalla El-Sahoury sidder. Med sig har hun en computer, og inde i den sidder en ung frustreret kvinde, som har ringet hjem til opholdsstedet over Skype.

Kvinden fortæller, at den unge, som hun er rejst til Afrika med, har låst hende inde. Hun kan ikke styre ham, og nu har han fået manageren på deres hotel til at sætte aftaler op med prostituerede, mens hun er låst inde.

Forstanderen spørger, hvad de dog skal gøre. Abdalla El-Sahoury ved det ikke. Men han bliver nødt til at understrege over for forstanderen, at den unge kvinde aldrig skulle have haft lov at rejse alene med en udadreagerende ung, som tidligere har begået voldsom kriminalitet. For kvinden er slet ikke pædagog. Hun er frivillig på Nakkebølle og kommer oprindeligt fra Bulgarien. Hun taler ikke dansk, og hendes faglighed er slet ikke stærk nok til at skulle have med de unge på opholdsstedet at gøre.

Kvinden var en af mange frivillige såkaldte workaways og DI’s samt praktikanter, som bliver brugt på en række af de institutioner, der har tilknytning til Tvind.

DI's er Tvinds ‘egne’ praktikanter fra Tvinds uddannelser Det Nødvendige Seminarium og uddannelsen til udviklingsarbejder på blandt andet Den Rejsende Højskole Lindersvold ved Faxe. De bliver fordelt rundt, uden at det enkelte sted nødvendigvis har indflydelse på det, lyder det fra tidligere ansatte. Workaways er en gruppe af frivillige, som rejser ud for at opleve et andet land og får kost og logi ved at gå til hånde.

Men tidligere ansatte fortæller, at de to roller flyder sammen, og at begge grupper laver pædagogisk arbejde.

De udenlandske frivillige er et problem, mener en række tidligere frivillige, medarbejdere, pårørende og anbragte, som kommunen.dk har talt med. Hos medarbejdernes fagforening Socialpædagogerne kalder formand Benny Andersen praksissen unfair konkurrence.

Blandet ind i vagtplanen

Også på Skolecenter Lindersvold har udenlandske frivillige stået for det pædagogiske arbejde. Det fortæller blandt andre en 17-årig tidligere anbragt, som vi her kalder Maria. Da hun for et år siden boede på Lindersvold, var læreren på stedets STU-uddannelse fra Spanien. Hende engelske var ifølge eleverne ikke overvældende godt, og det var elevernes heller ikke. Derfor gik de fleste af timerne med at tegne eller male:

- Hver dag kom de, som gik på STU’en, hen til mig og brokkede sig. De gad ikke komme på skolen, for de fik ikke noget ud af det, siger Maria, da kommunen.dk møder hende i den lejlighed, hun er flyttet ud i, efter at hun har forladt Lindersvold.

Læreren på STU-uddannelsen var ikke den eneste udlænding på stedet. Her er både en rejsende højskole, som primært har elever fra andre lande, og derudover er der som på andre Tvind-institutioner udenlandske frivillige. Ifølge Maria blev flere af de frivillige brugt som lærere og pædagoger:

- Nogle af dem er dygtige, men nogle af dem kan ingenting, lyder det fra Maria.

Marias oplevelser bakkes op af blandt andre hendes forældre og af en tidligere frivillig, som har været tilknyttet Lindersvold.

Samme historie gør sig som nævnt gældende på Småskolen ved Nakkebølle Fjord. Tidligere souschef på Nakkebølle, Jørgen Lynge, er i tvivl om, om han først hørte om de udenlandske frivillige på sin første dag, eller om han hørte om dem til sin ansættelsessamtale. Det fremgik i hvert fald ikke nogen steder, før han søgte.

Men de skulle lave mad til de unge, de skulle gøre rent, og de skulle køre de unge. Samtidig ville det gøre de unge bedre til engelsk. Det var i hvert fald udmeldingen fra forstanderen på stedet. Men sådan var det bare ikke, da han kom i gang med arbejdet.

- Eksempelvis arrangerede forstanderen, at en spansk workaway i en periode med meget udfarende unge skulle tage nattevagten. Så han var alene med voldelige unge, som han ikke kunne kommunikere rigtigt med, siger han.

Også på opholdsstedet Golfstrømmen, der er en del af Magleby Skolecenter, som Birgitte Stavnbo på et tidspunkt var leder for, blev udenlandske frivillige brugt som vågne nattevagter.

- Mange af de unge har søvnproblemer, når de ankommer. Deres døgnrytme er ikke på plads. Og så bestemte forstanderen på Magleby Skolecenter, at en ung fransk pige skulle være vågen nattevagt på Golfstrømmen, fortæller hun.

Alle de tidligere ansatte, kommunen.dk har talt med til denne artikel, har både før og siden ansættelsen på Tvind-institutioner været ansat i andre socialpædagogiske stillinger. Men ingen af dem har nogensinde oplevet, at andre opholdssteder brugte udenlandsk frivillig arbejdskraft.

Tomme børneattester

Stod det til Dansk Folkeparti, var udenlandsk arbejdskraft slet ikke en faktor på Tvind-institutionerne. Det skyldes blandt andet, at partiet frygter, at man ikke er i stand til at tjekke børneattester på de udenlandske frivillige. Det siger partiets børne- og familieordfører Pernille Bendixen:

- Vi har en meget høj sikkerhed i Danmark, når det kommer til arbejdet med børn, og den må komme først. Børneattesten skal være med til at forhindre, at børn bliver udsat for overgreb. Den kan aldrig forhindre det helt. Men frivillige, hvor man ikke har en chance for at tjekke deres børneattester, fordi de jo ikke har en baggrund i Danmark, er et skridt i den helt forkerte retning, siger hun.

Pernille Bendixen var selv i 2016 med til at fremsætte et lovforslag, der skulle forhindre, at udlændinge og flygtninge kunne være frivillige i arbejdet med børn, hvis ikke de havde været i Danmark i minimum ti år. Men forslaget blev ikke stemt igennem Folketinget, fordi det også ville forhindre for eksempel studerende fra Sverige at arbejde i en daginstitution.

På Tvind-institutionerne på Magleby Skolecenter i Skælskør er man bevidste om problematikken, fortæller kommunikationsansvarlig Thomas Leer:

- I forhold til børneattest er det en generel udfordring i forhold til personer med udenlandsk/flygtningebaggrund, da børneattest ikke i alle tilfælde kan rekvireres. Dette er tilsynsmyndighederne naturligvis vidende om, skriver han i en mail til kommunen.dk.

Mangler faglighed

Et af de første problemer med de udenlandske frivillige er ifølge samtlige af de ansatte, som kommunen.dk har talt med, at mens de unge taler dårligt engelsk, så taler de frivillige ikke dansk. Og det er et problem, når de unge skal knytte relationer til de voksne.

- Der er en meget stor sprogbarriere. Og de unge kan jo ikke danne en relation til en person, som de ikke kan forstå. Hvordan skal de så nogensinde opbygge tillid? spørger Birgitte Stavnbo.

Hun bakkes op af Abdalla El-Sahoury:

- De bliver udnyttet og har ingen forudsætninger for at afvise en opgave. Og de har ingen forudsætninger for at hjælpe med det faglige, når man har med meget problematiske unge at gøre. Og så er der sprogbarrieren, som gør, at de aldrig kan komme tæt nok på de unge til rent faktisk at gøre en forskel. Over for socialtilsynet sagde forstanderen, at de unge rykker sig i engelsk, fordi den udenlandske arbejdskraft taler engelsk. Og det købte tilsynet, for når man hører det, lyder det umiddelbart positivt, men i virkeligheden følger der bare en masse ballade med, fordi de ikke har den faglighed, det kræver at arbejde med udsatte unge, siger han.

I det hele taget er de udenlandske frivillige ikke klædt godt nok på til at tage sig af de unge, vurderer formand for socialpædagogerne Benny Andersen:

- Der er jo en grund til, at de her børn er anbragt på et opholdssted. De har meget tunge ting med i bagagen, og derfor skal de mødes af nogle voksne, som, vi ved, har de faglige kompetencer i orden. Og det har frivillige altså ikke. De unge skal møde voksne, som de kan opbygge relationer til, og som de kan få tillid til, og som de kan tale med. Og det er jo helt basalt ikke muligt at tale med de udenlandske frivillige, når de ikke kan sproget, siger Benny Andersen.

Han vurderer ligesom Birgitte Stavnbo, at de anbragte unge først og fremmest har brug for voksne, de kan skabe et tillidsforhold til. Men det er ikke sprogbarrieren, han frygter mest her:

- Frivillige, som ikke har de rigtige faglige redskaber, gør mere skade end gavn. Der kan være situationer, hvor vi som pædagoger ved, hvordan de bedst løses. Det er ikke nok at være et godt menneske, når man har med udsatte børn og unge at gøre: man skal vide noget om, hvad barnets situation og diagnoser er. Det er trods alt vores opgave som professionelle at sikre, at de unge kommer ordentligt videre i deres liv, siger Benny Andersen.

Presser prisen

Som fagforeningsformand bekymrer de frivillige også Benny Andersen, fordi de kan være med til at presse prisen. Og de institutioner, som har tilknytning til Tvind og Lærergruppen, er billigere end andre i forhold til, hvor tunge sociale sager de unge kommer med.

- Det er helt uhørt i forhold til hele arbejdsmarkedet, at man kan have arbejdskraft, som man ikke betaler løn til. Det er unfair på alle måder over for de specialiserede kommunale tilbud, hvor prisen selvfølgelig også er højere, siger Benny Andersen

I gennemsnit ligger prisen på en plads på et opholdssted med tilknytning til Tvind i den lave ende af mellemgruppen. Det vil sige, at en plads på et opholdssted som oftest her koster cirka 500.000 kroner om året eller cirka 40.000 kroner om måneden. Herudover kommer udgifter til skole, som på opholdsstederne tilknyttet Tvind som oftest er en intern skole.

Til sammenligning koster de dyreste almindelige opholdssteder, foruden soloprojekter, for meget tunge sociale tilfælde cirka 100.000 kroner om måneden i det private regi. Mens de billigste opholdssteder i Danmark koster helt ned til cirka cirka 6000 kroner om måneden.

Benny Andersen frygter altså, at Tvind-institutionerne tager meget tunge tilfælde, fordi de ved at bruge udenlandske frivillige kan presse prisen ned i forhold til andre steder.

Magleby: Det er rummelighed

Hos Magleby Skolecenter skriver kommunikationsansvarlig Thomas Leer i en mail til kommunen.dk, at de praktikanter, som er på stedet, altid arbejder under tilsyn fra en pædagogisk ansvarlig. Ydermere oplyser han, at de aldrig indgår i den personalemæssige normering.

‘Det praktik-arbejde, de udfører, er dermed at betragte som en ekstra ressource. De aflønnes på samme vis som praktikanter fra socialpædagogiske seminarier,’ skriver han endvidere.

Det stemmer dog ikke overens med de oplysninger, kommunen.dk har fået fra både tidligere ansatte på stedet og fra en tidligere frivillig, som har været tilknyttet Magleby Skolecenter. Kommunen.dk har bedt Thomas Leer om at uddybe dette, men har desværre ikke fået svar ved denne avis’ deadline.

Ifølge Thomas Leer er tanken bag at lade en udenlandsk studerende komme i praktik på stedet den samme, som ligger til grund for, at stedet i øjeblikket har fire personer med flygtningebaggrund tilknyttet i IGU samt flere ansatte i fleksjob:

‘Vi ønsker at bidrage til samfundet ved bl.a. at hjælpe udsatte borgere til en plads på arbejdsmarkedet, ligesom vi ønsker at bidrage til kulturmødet mellem mennesker. Vi vælger at udøve denne rummelighed i det omfang, det har en positiv indvirkning på de unge,’ skriver han endvidere i sin mail.

Kommunen.dk har kontaktet Småskolen ved Nakkebølle Fjord, hvor forstanderen henviser til bestyrelsen. Bestyrelsen er dog ikke vendt tilbage på kommunen.dks henvendelser. Det samme gælder Lindersvold Skolecenter. På Tvind-institutionen Skydebanegård skriver forstander Per Hansen, at der i de fire år, han har været leder her, ikke har været tilknyttet frivillig arbejdskraft på opholdsstederne, og at stedet kun opererer med fastansat pædagogisk personale samt timelønnede tilkaldevikarer.